Beating Hearts | One Direction

Da den 16 årige Melody Johnson flytter fra hendes rolige hjemby til udkanten af storbyen London med sin familie og indtager en ny skole, vil hun starte på en frisk. Hun vil holde sig ude af problemer og tænke på sin eksamen. Dog aner Melody ikke at Harry Styles og hans klike går på den nye skole og det virker da heller ikke som et problem, hvis det altså ikke var fordi at Harry og hans klike var skolens populære mennesker - altså skolens overhoveder. Da Melody hurtigt kommer dårligt ind på Harry er der dømt åben krig mellem de to. Dog ender det hele med at gå langt fra planlagt, da forskellige følelser kommer i klemme mens andre spirer som blomstre. Men vi må ikke glemme at alle mennesker har et hjerte og de hårde ord Melody og Harry kaster mod hinanden vil før eller senere ramme deres bankene hjerter. *Drengene er ikke kendte*

60Likes
73Kommentarer
9615Visninger
AA

6. 4 | Harry


En time tidligere.
"Der er flyttet nogle ind i Alices gamle hus" var det første jeg sagde, da jeg kom ned til Zayn på hjørnet, hvor Louis også i dag stod. "Jamen hej til dig!" mumlede Zayn, rullede med øjnene og begyndte at gå. Jeg kiggede forvirret på ham og derefter Louis, "han er i lidt dårligt humør idag." hviskede han. Jeg løftede begge øjenbryn og mumlede et øh. Zayn plejer ellers aldrig sådan rigtigt at være i sådan et humør.

"Nå, hvem er det så der er flyttet ind?" spurgte han. Jeg trak på skulderne, "har aldrig set dem før - men der er en lækker brunette!" Louis rullede hurtigt med øjnene og slog mig på skulderen, "du tænker da heller ikke med andet end pikken, dreng!"
Jeg smilede stort, "jo da!"
"Hvilken øjenfarve?" spurgte han, mens vi drejede ned mod gaden hvor skolen lagde længere forude. Zayn gik lidt i forvejen. "Uhm.." mumlede jeg og nåede ikke at sige mere før Louis grinede stort. "Du kiggede sikkert længere nede! Dreng, du tænker ikke på andet en patter og fisse!"

"Det passer ikke!" råbte jeg og slog ham hårdt. "Vel gør det så," grinede han, "jeg kender dig, din nar!"

"Ey drenge!" vi vendte os begge rundt og så Niall og Liam komme løbende hen til os, "hvorfor råbe sådan? Hvad er der sket? Hvorfor smiler Harry sådan? - hvem har han nu været i kanen med?"

"Hvorfor tror du altid sådan noget om mig?" spurgte jeg og kiggede anklagende på ham. Han grinede bare, "fordi det er sådan du er. Tænker ikke på andet end patter og fisse!"
"Jeg sagde det jo!" grinede Louis, og jeg slog ham endnu engang. "Pjækker Zayn i dag?" spurgte Niall og kiggede på mig. "Nej, han er bare allerede oppe ved skolen." sagde jeg.
Han løftede begge øjenbryn, "hvorfor det? Plejer I ikke altid at følges?"
Jeg trak på skulderne og gik videre med dem bag mig.
"Nå, har i så hørt der kommer en ny pige i dag?" sagde Liam, da vi var kommet ind på gangen. "Uha," sagde Niall og gned sig i fingerne, mens han løftede øjenbrynene.  "Og Harry har allerede gang i hende!" grinede Louis og puffede til mig. Jeg smilede en smule og Niall kom hurtigt med et irriteret fnøs, "det typisk!"

"Hvor er tøsen så henne?" spurgte han og kiggede rundt på gangen. Jeg kiggede også efter brunetten, og en idé steg mig hurtigt til hovedet. Hun var sikkert henne på kontoret for at få uddelt klasseskema og sådan. "Hey drenge, jeg skal lige noget. Vi ses senere,"
Før de overhovedet nåede at svare var jeg smuttet ned af gangen mod kontoret. Det var ikke svært at finde derned, eftersom jeg har været dernede en masse gange for ballade. Jeg drejede om hjørnet og så hurtigt den brune dør. Jeg gik så lydløst som muligt hen til den og lagde øret til, hvor jeg hørte nogle lavmælte stemmer. Det var nok hende, så jeg satte mig bare på en af de blå tre stole som stod hen ad væggen ved siden af, for at vente.

Men eftersom jeg havde ventet i omkring ti minutter, så blev jeg utålmodig og styrtede bare direkte ind på kontoret. Mr. Hamilton kiggede på mig med et strengt blik, før han sukkede. "Hvad vil du, Hr. Styles?" Jeg kiggede kort på den sorthårede dreng som sad overfor ham. Det var ikke hende. "Hva, er det ikke noget med vi får en ny elev i dag?"
Den sorthårede dreng vendte sig rundt og kiggede på mig. Mr. Hamilton sukkede, "Harry - jeg har ikke tid til det der. Jo, det gør vi. Er der mere du vil?"
"Skal hun ikke vises rundt på skolen?" spurgte jeg og smilede svagt til ham. Han sukkede endnu engang, "Jo Harry, det skal hun."
"Jeg melder mig gerne til det. Jeg mener; så får hun da også en ny ven første skoledag. Win-win, ikke sandt?" Mr. Hamilton skar tænder et kort øjeblik. "Jo det har du ret i."
"Så, hvor skal jeg vente på hende Rektor?"
"Hun er vidst lige på trapperne. Smut nu bare med dig og kom tilbage om et kvarter. Jeg har travlt Hr. Styles!"

"Javel!" sagde jeg og bukkede mig gjort, "Jamen så ses vi!"  Jeg vendte mig rundt og forsvandt hurtigt ud af rummet, ud på gangen, hvor jeg satte mig på den blå stol igen.
"Har du nu været derinde igen, Styles huh?" den skingre pigestemme rungede hurtigt min øregang. Jeg kiggede op og fik hurtigt øje på hendes blonde lange lyse hår. Det var så damn langt, og det var besværligt og i vejen hele tiden da vi knallede efter festen hos Josh. Det var endda elektrisk - udover det; så var hun da rimlig okay. Standart.
"Tja, du kender mig vel." jeg smilede skævt til hende, og kunne hurtigt se hvordan bare smilet fik tændt hende. "Hvem venter du på?" spurgte hun og lagde hovedet en smule på skrå.
Hurtigt rejste jeg mig op fra stolen, tog fat omkring hendes hofter og rev hende ind til mig. "Dig." hviskede jeg i hendes øre. Man kan ligeså godt få noget godt ud af det kvarters ventetid.

"Se at kom til time," mumlede jeg til hende og skubbede hende væk fra mig. Hun smilede sødt, "okay skat. Vi ses!" hun lagde en hånd om bag min nakke, og skulle lige til at trække mit hoved tættere på hendes, da jeg hurtigt tog fat omkring hendes håndled og trådte et skridt tilbage.
"Amanda, vi to har intet med hinanden at gøre. Forstår du?"
Hun kiggede overrasket på mig. "Men-"
"Skrid nu bare." sagde jeg og gik ned mod kontoret igen. Jeg kunne mærke hendes blik i nakken, men jeg var også fuldstendig ligeglad.

"...trapperne" lyder det fra rektor, så snart jeg kom ind. Hun drejer sig rundt, og jeg møder hurtigt de smukke brune øjne. Jeg smiler til hende, og hun ruller med øjnene. Hun kunne godt kende mig. "Hej igen smukke. Husker du mig?"
Hun ruller endnu engang øjne og Mr. Hamliton hoster falsk et par gange og sender mig et strengt blik. "Rolig, jeg har helt styr på hende." siger jeg til ham, blinker med det ene øjne, tager fat omkring hendes håndled og trækker hende med mig. "Ja, det er det jeg er bange for." mumler han lavt inden døren bliver smækket i. "Slip mig." mumler hun og river sig løs af mit tab. Jeg kigger på hende med et skævt smil. "Undskyld prinsesse. Jeg skal vise dig rundt på skolen, lyder det ikke bare hyggeligt?" 

"Gætter på det er noget du er tvunget til, fordi du har gjort et eller andet sindssygt." 
"Næh, jeg valgte mig bare frivilligt." sagde jeg og studrede hendes forvirrede ansigtsudtryk der dukkede op på hendes ansigt. "Hvorfor?" 
Jeg blinkede bare til hende med det højre øje og begyndte at gå ned ad gangen mod udgangen. Da jeg ikke kunne høre hendes skridt bag mig, vendte jeg mig rundt og smilede til hende. "Ikke vær så genert, følg med mig prinsesse." 
"Stop med at kald mig det!" udbrød hun og gik hen mod mig, "og hvorfor går du mod udgangen?" 

"Er det ikke lidt kedeligt bare at vise skolen? Hvad med jeg viser dig byen?" 

Det var svært at få Melody til at sætte sig om bag på min knallert, men det lykkes da til sidst. Det var ihvertfald ikke at hendes egen vilje hun kom med. 
"Hvorfor fuck skal den gå så tæt på?! Gå væk, gå nu væk!" skreg hun til en and, da vi var kommet til parken. Jeg grinede stort, "Melody, den gør altså ikke noget!" 
"Væk!" sagde hun til den og vriftede stort med armene, i håb om at få den væk. Jeg grinede endnu engang, "nå, hvad synes du så om parken Melody?" 
"ligner vel alle andre parker. Skal vi ikke tilbage nu Harry?" 
"Hvorfor vil du så gerne tilbage til den lorte skole?" mumlede jeg forvirret og løftede det ene øjenbryn. Hun skulle lige til at åbne munden, men lukkede den i da jeg gik om bag hende og trak hende ind til mig, mens jeg holdte om hendes hofter. "Jeg tænkte; om vi ikke skulle tage hjem til mig istedet?" 

Hun gispede højt, før hun rev mine hænder væk fra hende, vendte sig rundt og klastede en lussing på min højre kind, som hurtigt begyndte at summe helt vildt. Jeg skreg højt af smerte og lagde en hånd på den. "Hvad laver du!?" spurgte jeg og kiggede forvirret på hende. 
"Din idiot" mumlede hun og rystede på hovedet. Vi stod længe og kiggede på hinanden indtil hun vendte sig rundt og begyndte at gå. "Hvor skal du hen?" råbte jeg efter hende. Hun svarede ikke, rakte bare midterfingeren hen mod mig. Hun kunne da umuligt finde til skolen herfra. Og hvad bilder hun sig egentlig ind at bare give mig en lussing på den måde? Enhver havde da sagt ja. Hvad sker der lige?


TUSIND TUSIND TAK FOR DE 40+ FAVORITLISTER! <3 Det bliver SÅ meget for os at I vil læse med! Nu til historien; Hvad tror I Harry vil stille op med Melody? Og tror I Melody ender med at falde for Harry? Kommenter endelig jeres ideer og tanker, vi elsker at læse dem, hehe! xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...