Beating Hearts | One Direction

Da den 16 årige Melody Johnson flytter fra hendes rolige hjemby til udkanten af storbyen London med sin familie og indtager en ny skole, vil hun starte på en frisk. Hun vil holde sig ude af problemer og tænke på sin eksamen. Dog aner Melody ikke at Harry Styles og hans klike går på den nye skole og det virker da heller ikke som et problem, hvis det altså ikke var fordi at Harry og hans klike var skolens populære mennesker - altså skolens overhoveder. Da Melody hurtigt kommer dårligt ind på Harry er der dømt åben krig mellem de to. Dog ender det hele med at gå langt fra planlagt, da forskellige følelser kommer i klemme mens andre spirer som blomstre. Men vi må ikke glemme at alle mennesker har et hjerte og de hårde ord Melody og Harry kaster mod hinanden vil før eller senere ramme deres bankene hjerter. *Drengene er ikke kendte*

60Likes
73Kommentarer
9615Visninger
AA

27. 25 | Melody


Jeg vågnede op næste morgen og min plan var ellers at blive hjemme fra skole endnu en dag. Men Jason, som overnattede her fordi mine forældre skulle udenbys og mente jeg ville havde godt af noget kvalitets tid med ham, rev mig op af sengen halv seks i morges og jeg sværger jeg kunne havde slået ham ned med mit natbord hvis ikke det var fordi det er for tungt.

Han nærmest smed mig ind under bruseren med nattøj på, men der protesterede jeg og sagde jeg nok skulle gå i bad, hvis han gik ud. Det gik han med til og halv time senere steg jeg ud med et håndklæde svøbet omkring kroppen og et svøbet i håret.

Jason kom op med det samme han hørte jeg kom ud og trak mig ind på mit værelse. På min seng lå noget alt for genkendeligt tøj. For tøjet var mit. Mit som i jeg havde lavet det.
Jeg havde nægtet i starten men til sidst fik Jason mig overtalt og klokken 08:00 sad jeg på min knallert i vores indkørslen. Jason krammede mig farvel, sagde jeg så godt ud og lod mig så køre. 

Jeg parkerer på skolens parkeringsplads og den er ganske tom siden alle er til deres første timer. Jeg tager min hjelm af, slukker og hopper så af. Jeg kigger kort på knallerten ved siden af min - Harry er i skole.

Jeg sukker og begynder at gå mod hoveddøren med tunge skridt. Et billede fra min, Louis' og Nialls sidste stund sammen passerer mine nethinder og får et smil på læberne. Det gør så også at jeg ikke ser mig for og snubler over trappestenene.

"Woaw, har dig" lyder Harrys mørke stemme idet jeg mærker et par stærke arme omkring mig. Han rejser mig ret op og giver mig så et elevator blik. "Siden hvornår besluttede prinsessen at dukke op i skolen?"

Jeg ruller kort øjne af ham. "Siden hendes åndsvage, men elskede bror, tvang hende" svarer jeg og går så forbi ham. Han småløber for at komme hen til mig. "Er man i et dårligt humør?"
"Nej Harry, men jeg gider faktisk ikke være her. Jeg skal kun bruge en hånd til at tælle alle de mennesker her på skolen som jeg kan holde ud at være sammen med og en masse hænder til dem jeg ikke kan" svarer jeg, bider mig i læben og går videre.

"Er jeg en af de fem?"
Jeg stopper brat op og sukker. Så vender jeg mig hurtigt om på hælen med et træt blik i øjnene. "Ja Harry, det er du"


"Melody Johnson, kan jeg lige tale med Dem?" 
Suk. Jeg vender mig hurtigt rundt og rettet min opmærksomhed mod Mrs. Swan, min dramalærer. "Vi er begyndt på et nyt teaterstykke og det kunne være rart hvis du kunne læse manuskriptet og se om nogle af rollerne er noget for dig. Hvis ikke har jeg en liste over andre ting du kan lave" 

Mrs. Swan rækker mig et tykt bundt papirer samt et ekstra stykke papir på toppen. "Selvfølgelig Mrs. Swan" svarer jeg og vender så om for at gå til pause. Jeg marcherer gennem teateret og åbner døren til gangen.

"Hej prinsesse" lyder det og jeg taber mine ting i bar forskrækkelse. "Harry!" sukker jeg irriteret og bukker mig ned for at tage papirerne op igen. "Det mit navn, vil du købe det?" kommer det fra ham og jeg ruller bare med øjnene. "Ellers tak du" svarer jeg og smiler skævt.

Harry rynker bryn. "Hvorfor ikke?"
"Jeg klarer mig uden" svarer jeg med et grin. Harry griner lidt og lægger så en arm om min hofte. Sjovt nok har jeg intet imod det og lader den ligge mens vi snakkende bevæger os over mod hovedbygningen igen. 

Jeg smækker hurtigt mit skab i og vender mig mod Harry. "Hvor er de andre drenge?" spørger jeg og smiler. Og med de andre drenge mener jeg Louis, Niall og Liam. Harry tænker sig kort om og smiler så. "De er nok henne ved kantinen"

"Så går vi derhen, jeg savner deres fjollerier" siger jeg og griner let. Harry lægger igen sin arm om min hofte og begynder at gå. Der lægges flere blikke fra os og jeg føler mig dårligt tilpas. "De kigger på os" mumler jeg til Harry og han sukker bare. "Ignorer dem prinsesse" siger han og planter et kys i mit hår.

Jeg sukker kort og kører blikket op fra jorden. Jeg stivner kort i kroppen da jeg ser Zayn stå med armen om Perries liv og snakke med nogle af sine venner. Perrie står og smiler sødt til ham, men pludselig falder hendes blik på mig og hun er på ingen tid ude af Zayns greb.

"Lille kælling, står du og glor?!" råber Perrie og jeg mærker straks mig selv spænde op da sætningen har forladt hendes mund. "Hvem kalder du en kælling?! Det er i det mindste ikke mig der stjæler andres kærester!" råber jeg af hende og mærker straks Harrys arme omkring mig.

"Slap af" brummer han af mig og jeg trækker vejret dybt. "Æh, sidst jeg tjekkede var I ikke kærester!" svarer Perrie tilbage og jeg mærker min krop spænde endnu mere op. Flere elever er stoppet op og kigger nu på skænderiget mellem mig og Perrie. Jeg bliver tavs. "Zayn, styr din kærester" siger Harry til Zayn som straks er henne ved Perrie og får trukket hende væk. "Undskyld for alt Melody" når han lige at sige inden de er væk.

"Skrub så af!" råber Harry og elever forsvinder væk som små fisk. "Kom, lad os gå udenfor"
Harry løsner grebet om mig og lægger istedet for sin hånd i min. Han giver den et lille klem og jeg tager en dyb indånding inden vi bevæger os udenfor.

Vi går hen mod en tilfældig udgang og da jeg træder udenfor mærker jeg en dråbe på min næse. "Harry, det regner" klager jeg og Harry nikker bare. "Ja og? Jeg troede en hård pige som dig kunne klare en smule vand?" siger Harry og smiler skævt. Jeg ruller bare øjne af ham og smiler. Han klemmer min hånd igen og smiler. 

Han fører mig, bevidst eller ubevidst, hen på fodboldbanen hvor der ingen er. Alle er sikkert inde i tørvejr, hvilket jeg godt kan forstå. "Hvad skal vi her?" spørger jeg og kigger kort op på de mange grå skyer som bliver ved med at hælde ned med regn.

"Har nogen nogensinde fortalt dig, du ser godt ud i regnvejr?" spørger Harry og jeg kigger på ham. Jeg ryster på hovedet så mine våde lokker rammer mig i ansigtet. Jeg mærker pludselig hvor våd jeg egentlig er blevet.

"Har nogen nogensinde fortalt dig, du ligner en våd hund i regnvejr?" spørger jeg tilbage og Harry ryster på hovedet med et grin. Harry lægger sine hænder på mine hofter og rykker mig tættere på ham. "Melody, jeg har noget at fortælle dig" siger Harry og bider sig i læben.

Inden han når at sige mere fjerner jeg mellemrummet mellem os og lader vores læbe mødes. Kysset bliver blandet med regnvand og jeg mærker hvor meget mine læber har savnet kontakten med hans. Han rykker sine hænder op min ryg og presser mig tættere på ham.

Hans tunge beder om adgang men jeg siger nej og trækker mig i stedet for. 
Harry smiler og kysser mig i panden. Han tager en dyb indånding og kigger mig så i øjnene. "Jeg.. Jeg elsker dig Melody" kommer det fra hans mund og jeg smiler ligesom jeg gjorde igår. Jeg hørte ham nemlig klokkeklart igår, da han troede jeg sov.

Jeg lægger en hånd på hans bryst og smiler. "Jeg elsker også dig Harry"
Harry smiler lettet og fjerner igen rummet mellem os og lader vores læber mødes endnu engang. En fantastisk følelse spredes i min krop nu hvor det er sagt.

For jeg elsker virkelig Harry af hele mit hjerte. Og jeg kan mærke det her er rigtigt. Det her er hvad jeg vil og det her er hvad jeg skal. Harry har også overrasket mig meget - Både positivt og negativt. Og han har nogle fejl, men hvem har ikke det? Ingen er perfekte. 

Jeg havde i hvert fald aldrig regnet med, at Harry, anfører for skolens badboy klike, skulle gå hen og blive drengen jeg elskede. Men skæbnen overrasker os. Og når den gør må vi stå klar - For alt kan ske når skæbnen gør sit træk. 


Det var så det guys.. Kapitel 25 er det sidste kapitel i Beating Hearts, dog kommer der en epilog om nogle dage. Men så er det også slut. Vi vil gerne takke alle for den store opbakning, den positive respons og de mange kommentarer, likes og ikke mindst favoritlister - Det har betydet al verdens <3 - Natacha & Laura xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...