Beating Hearts | One Direction

Da den 16 årige Melody Johnson flytter fra hendes rolige hjemby til udkanten af storbyen London med sin familie og indtager en ny skole, vil hun starte på en frisk. Hun vil holde sig ude af problemer og tænke på sin eksamen. Dog aner Melody ikke at Harry Styles og hans klike går på den nye skole og det virker da heller ikke som et problem, hvis det altså ikke var fordi at Harry og hans klike var skolens populære mennesker - altså skolens overhoveder. Da Melody hurtigt kommer dårligt ind på Harry er der dømt åben krig mellem de to. Dog ender det hele med at gå langt fra planlagt, da forskellige følelser kommer i klemme mens andre spirer som blomstre. Men vi må ikke glemme at alle mennesker har et hjerte og de hårde ord Melody og Harry kaster mod hinanden vil før eller senere ramme deres bankene hjerter. *Drengene er ikke kendte*

60Likes
73Kommentarer
9597Visninger
AA

20. 18 | Harry


Bortvist.
Jeg lukkede hoveddøren efter mig og tog min jakke af og hang den op. Hvordan skulle jeg forklare at jeg var blevet bortvist? Den store klump samlede sig i maven og jeg havde en utrolig kvalme, da jeg gik ind ud i køkkenet. Gemma sad ved køkkenbordet med sin macbook foran sig. "Harry! Hvad er der sket?" sagde hun og sprang op. Jeg kom i tanke om slåskampen med Zayn og jeg nok havde fået nogle skrammer af det. Hvordan skulle jeg nu også forklare det? 
"Det er det mindste problem Gemma," sukkede jeg og kiggede ned i jorden. Jeg kunne mærke hendes forvirrede blik på mig. "Hvad sker der?" spurgte hun. 

"Harry?" spurgte hun igen og lagde en hånd på min skulder, fordi jeg ikke svarede. Min hals føltes tør, som om ordene sad fast. Jeg havde allermest bare lyst til at græde; ligemeget om det var foran Gemma.. for.. jeg havde været oppe og slås med Zayn. Og også fået ham bortvist - pga. en pige.
"Gemma.. jeg er blevet bortvist." 
Langsomt skilte hendes mund sig mere og mere og hendes øjne blev store. "Hvad!" sagde hun højt, "hvad, hvordan, hvorfor fuck?!" 

"Mig og Zayn var oppe og slås." 
Hun løftede hendes ene øjenbryn, "hvorfor var I oppe og slås? Harry kig på mig!" Hun prøvede at løfte mit blik op fra gulvet ved at løfte mit hoved, men jeg gav mig ikke - kunne slet ikke se hende i øjnene.  "Fortæl mig det ikke er pga. Meoldy?" med et kiggede jeg op fra jorden og på hende. Hun havde et seriøst blik. "Hvor kender du Melody fra?" spurgte jeg og rynkede bryn. 
"Er det på grund af hende Harry?" 
"Hvor kender du hende fra?!" gentog jeg hårdt. 
"Jeg var ovre hos hende for at spørge om hun vidste hvor du var henne i forgårs eller hvornår det nu var.." hun bed sig i læben og stod lidt som om hun overvejede noget, "ikke andet." 

Jeg sukkede, "ja, det er på grund af hende." sagde jeg ligeud og lagde en hånd på min pande og lænede mig op af komfuret. "Så du har været oppe og slåsse med din bedsteven pga en pige... Hvorfor?" 
"Fordi han også kan lide hende." sagde jeg langsomt, "de har vidst været på date eller sådan noget.." 

"Ej come on, hvor gamle er I lige? At slås om en pige og derefter blive bortvist.. Tag jer sammen." hun rystede opgivenede på hovedet. 
"Kan du forhelvede ikke bare give mig et godt råd eller sådan noget pis, istedet for det der?!" råbte jeg vredt. "Der er ikke så meget at sige end jeg synes satme du skal tænke om den pige er det værd, siden hun får dig til at gøre så sindssyge ting. Jeg troede stadig du var forelsket i Alice.. vidste du hun er tilbage her i byen? Hun er blevet utrolig tynd.."
"Hun er det værd forhelvede Gemma!" sukkede jeg lavt, "jeg elsker hende.." 

 


Jeg stod lidt og trippede mens jeg ventede på døren blev åbnet. Jeg havde ventet i omkring 20 sekunder før døren blev åbnet og Zayn stod i døren. "Hvad vil du her?" spurgte han hårdt. 
"Zayn hør på mig.." begyndte jeg, men han afbrød mig hurtigt ved at smække døren i, men heldigvis nåede jeg at sætte min fod for. "Hør nu Zayn! Jeg har fundet ud af hvordan vi kan komme tilbage til skolen, tro mig!" 

"Hvorfor skulle jeg tro du vil hjælpe mig?" 
"Fordi vi er bedstevenner Zayn. Det var åndsvagt at slås om en pige.." sukkede jeg. Han åbnede døren op igen og kiggede seriøst på mig. "Alright, lad mig høre hvad du har." 
"Hr. Hamilton er Alices onkel ikke?" han kiggede bekræftende, og der gik små sekunder før det gik op for ham hvad jeg havde tænkt mig. "Seriøst?" spurgte han og løftede begge øjenbryn, "vil du virkelig gøre det, bare for at komme i skole igen?" 
"Ja, jeg føler ligesom jeg skal gøre venskabet mellem os godt igen, så det er da en god måde ikke?" jeg blinkede til ham og han rystede grinede på hovedet.

"Typisk Harry Styles." han rakte sin hånd frem til et håndtegn, og jeg tog hurtigt imod. "Gode igen?" spurgte jeg, og han nikkede bekræftende. Mine skuldre sænkede sig lettet. "Held og lykke!" råbte han til mig, da jeg var på vej ned fra hans indkørsel. Jeg lavede en tommelop til ham, før jeg tog satte mig op på min knallert og tændte den. 


Jeg ringede på den brune dør, som faktisk hurtigt blev åbnet. "Hej med dig min unge mand," lød det fra Alices bedstemor, Ingrid. "Hvad bringer dem herud?" 
"Hej Ingrid," smilede jeg og gav hende hånden. "Jeg kan genkende de smilehuller," grinde hun hæst, "Hej Harry! Det er da længe siden!" 
"Ja da, det hele går så hurtigt. Er Alice hjemme?" 

Hendes smil falmede, "ja det er hun. Men.. hun har ikke rigtig haft det særlig godt de seneste par dage.. Hun har ikke lyst til snakke om det, eller bare snakke. Men jeg tror nok du kan få hende op med humøret, det var jo din skyld hun kom tilbage hertil." Hendes smil voksnede igen. En skyldsfølelse voksede sig rundt i maven. Det var jo din skyld hun kom tilbage hertil.
"Ja, jeg skal gøre et forsøg.." sagde jeg. Hun flyttede sig så jeg kunne komme forbi. Jeg havde været her mange gange fra dengang, så jeg kendte det hele. Man skulle igennem stuen for at komme ind på gæsteværelset som jeg var 100 procent sikker på, var der Alice befandt sig. "Hej Bertram!" sagde jeg til hendes bedstefar som selvfølgelig sad i sin stol i stuen og læste avis.

Han sank avisen og kiggede over på mig. "Hej Harry! Det er længe siden!" sagde han og smilede. Jeg grinede kort og forsatte gennem stuen og ned af gangen. Jeg stod foran gæsteværelset og åbnede langsomt døren. Mørket og den indelukkede lugt gik mig i mødte da jeg trådte mig ind. Dynen rykkede på sig, da hun vendte sig rundt og kiggede hen mod døren. "Harry?" spurgte hun forvirret. Jeg bed mig i læben og lukkede døren efter mig. 
 


Hvad er nu det for noget? :O Hvorfor besøger han mon Alice efter han lige har været i en slåskamp om Melody? Håber rigtig meget I kunne lide kapitlet selvom det nok var en smule kedeligt. I må rigtig gerne like movellaen, det vil gøre os rigtig glade ;)<3 Da vi begge er startet i skole igen vil vi gøre vores allerbedste til at opdatere vores planlagte dage, men vi kan desværre ikke love noget da vi begge bliver ramt af den nye skolereform :/ OG TAK TUSIND FOR 100 FAVORITLISTER, DET BETYDER MEGET! <3 - Natacha & Laura xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...