Beating Hearts | One Direction

Da den 16 årige Melody Johnson flytter fra hendes rolige hjemby til udkanten af storbyen London med sin familie og indtager en ny skole, vil hun starte på en frisk. Hun vil holde sig ude af problemer og tænke på sin eksamen. Dog aner Melody ikke at Harry Styles og hans klike går på den nye skole og det virker da heller ikke som et problem, hvis det altså ikke var fordi at Harry og hans klike var skolens populære mennesker - altså skolens overhoveder. Da Melody hurtigt kommer dårligt ind på Harry er der dømt åben krig mellem de to. Dog ender det hele med at gå langt fra planlagt, da forskellige følelser kommer i klemme mens andre spirer som blomstre. Men vi må ikke glemme at alle mennesker har et hjerte og de hårde ord Melody og Harry kaster mod hinanden vil før eller senere ramme deres bankene hjerter. *Drengene er ikke kendte*

60Likes
73Kommentarer
9607Visninger
AA

16. 14 | Harry


Lyden af en bils dytten skar hårdt i mine øre, da jeg vågnede med et sæt og rullede om på ryggen. Himlen over mig drejede rundt. Den hårde vej under mig skar smerte i hele min krop - næsten ligeså meget som den i mit hoved. "Hvad helvede ligger du der for! Flyt dig!" den vrede stemme rungede i mit hoved, før jeg langsomt fik rejst mig op og bevægede mig ud i vejkanten. Alt drejede, og jeg mærkede kvalmen stige. Med væltede jeg ned på mine knæer og alt indenholdet i min mave flød op gennem halsen og ud af munden, denne gang ramte jeg bare ikke mig selv. Jeg lagde en hånd på min pande og prøvede at tænke tilbage på hvad der skete igår, og hvordan heldveds jeg er havnet her. På en vej - midt ude i ingenting. 

Jeg fik rejst mig op og væltede endnu engang. Jeg ramte den hårde vej og smerten i min arm, som jeg landte på, dunkede. Jeg prøvede endnu engang og fik mig rejst mig op, fundet balancen og kiggede mig omkring. Jeg kunne mærke noget køre ned langs den arm jeg landte på og det røde blod gav mig bare endnu mere hovedpine og kvalme. 
Hvor helvede var jeg henne? 
Pludselig kunne jeg mærke min mobil vibere. Jeg fik kæmpet den op fra min lomme. Den havde fået en ordenlig rids henover hele skærmen, men da jeg så Melodys navn lyse op på skærmen tog jeg den og tænkte ikke mere på det.

"Harry, hvor fanden er du henne?!" lød det. Jeg smilede automatisk ved lyden af hendes stemme. "Jeg ved det ikke.." sagde jeg, men der kom ikke andet ud end en utydelig mumlen. "Hvad siger du?" spurgte hun forvirret. Det hele begyndte at dreje for mig igen og før jeg vidste af det væltede jeg endnu engang, dog denne gang ned på græsset ved siden af vejen, men det gjorde stadig ondt. "Harry, hvor er du henne?!" 
Hendes bekymrende stemme fik mig til at smile endnu mere. Jeg lukkede øjnene og grinede, mens jeg svang fra side til side og blev helt søsyg. "Je-g ved det ikke.." fik jeg sagt så tydeligt som muligt.  Hun sukkede gennem røret. "Hør her, nu skal du rejse dig og finde et gade, by skilt et eller andet!"

"Jeg ringer senere.." sagde jeg og lagde på før hun nåede at sige mere. Kvalmen steg hurtigt op i min hals igen men satte sig fast. Jeg hostede et par gange, men det kom ikke ud. Hvad var der også mere at få ud, jeg havde allerede brækket det hele ud. Da det stadig ikke var kommet op, stak jeg to fingre ned i min hals og derefter kom det hurtigt. Jeg fik brækket noget vand op. Jeg sukkede, da det begyndte at svinge igen og derefter faldt jeg om og besvimede. 


Jeg slog forvirret øjnene op og kiggede mig omkring. Det var ikke længere end hård vej under mig, men istedet en blød seng og en dyne over mig. Jeg genkendte hurtigt Zayns værelse med de mange fodbold plakater, de sorte vægge, tøjet på gulvet og ikke mindst duften. Indelukket, røg og alkohol fordi han har gemt nogle gamle flasker. Det gør han altid, istedet for at tage billeder som alle andre gør som et minde, tager han en flaske med hjem og stiller den op på hylden til de andre. Jeg sukkede og lagde en hånd på panden. Det var utroligt varmt heroppe, selvom jeg kunne se hans vindue var en smule åben. Jeg havde vel feber.


Kvalmen var heldigvis væk, selvom jeg følte mig en smule tung i hovedet og jeg havde egentlig allerhelst lyst til at sove videre, men jeg måtte vel hellere komme ned til Zayn og fortælle jeg overlever. Hvordan helvede han har fundet mig, aner jeg ikke, men selvom mig og Zayns venskab ikke lige er det bedste - pga. Melody - så er jeg lykkelig og kunne kramme og kysse ham for at havde fundet mig. 
Jeg tog hans dyne af, og gik ud af det indelukkede værelse, ned langs gangen og ned af trappen. Jeg kunne tydeligt høre de høje stemme blande sig med hinanden hvilket betød at det ikke kun var Zayn der var her, men også alle de andre drenge. 
Jeg stillede mig i dørkammen til køkkenet og lænede mig op af den.

"Han lever! udbrød Niall højt, hvilket gav Liam som sad ved siden af ham et stort chok. "Hazza!" udbrød Louis, "det var satme et held!" Det undrede mig lidt hvordan han ikke kan have tømmermænd, da han også drak helt sindssyg igår. "Ikke så højt.." mumlede jeg og lagde endnu engang min hånd på panden. Liam grinede stille og rystede på hovedet, hvorefter han gik op til komfurret. "Zayn! Melody! Pandekagerne brænder på!" Han hældte den næsten brændte pandekage over på en tallerken ovenpå de andre. Meoldy? 
Var Melody også her? 
"Kommer!" lød det højt inde fra stuen af, og lidt efter stod de begge ude i køkkenet. "Ey så der liv i dig Harry!" Zayn smilte mig et stort smil, hvilket fik mig lyst til at kvæle ham. Melody satte sig på en stol ved siden af Liam. "Så er der pandekager!" sagde Zayn og stillede tallerken på bordet, hvor der stod 6 tallerkener.

"Harry tager du syltetøj og sukker? Du ved vidst godt hvor det står" sagde Zayn og satte sig ned ved siden af Melody ved bordet. Endnu engang fik jeg lyst til at kvæle ham. Jeg gjorde som han sagde og tog jordbær syltetøjet og bøtten med sukkeret. 
Vi fik os alle sat ned. Jeg sad skråt overfor Melody, ved siden af Niall og Louis. 
"Hvordan har armen det Harry?" spurgte Niall med pandekage i munden. "Min arm?" spurgte jeg forvirret og kiggede ned på den. Overrasket gispede jeg da jeg så de mange sår og blå mærker på højre arm. "Wow.." hviskede jeg og hørte min tommelfinger over den, som gjorde sindssyg ondt. "Hvad er der sket?" spurgte jeg forvirret.
"Ja, det må du vel selv bedst vide!" grinede Zayn, "Vi har ingen idé om hvad du lavede efter du forlod Louis' fest. Det var i hvert fald godt vi fandt di-"


"Hvordan vidste I hvor jeg var?"

"Det gjorde vi heller ikke til at starte med," forklarede Liam, "det var Alice der ringede til os og fortalte det" Et sus gik igennem min mave da Liam sagde hendes navn og med et kiggede jeg på Melody som sad og kiggede ned på sin halvspiste pandekage.
 Jeg kiggede forvirret over på Liam igen, "hvordan fandt hun mig?" 

"Du lå næsten lige ude foran indkørselen til Alices bedsteforældres hus.. Hvorfor har du ikke fortalt hun var tilbage i byen? Du må da være super glad over at se hende igen." 
Jeg bed mig i læben og kiggede ned på min tallerken.

Jeg kunne mærke Melodys blik brænde på mig. "Det var han i hvert fald," indskød Zayn med et smil, "jeg så dem kysse ude i køkkenet." 
Et sus fløj op i mig, hvorefter jeg lynhurtigt kiggede hen på Melody som uheldigvis kiggede på mig. Hendes øjne brændte nærmest, hun lignede en der kunne springe hvert sekundt og da hun pludselig skubbede stolen hårdt tilbage og rejste sig var jeg lige ved at løbe skrigende væk. "Jeg er nød til at gå nu," sagde hun og tog sin jakke som hang bag på den stol hun sad på. "Nå det var da ærgeligt du ikke kunne blive hængende noget mere" sagde Niall og tog endnu en pandekage. Hun nikkede bare en enkel gang før hun begyndte at gå ud i gangen. "Jeg følger dig hjem!" lød det hurtigt fra Zayn som rejste sig og løb efter hende som en lille hund. 
Jeg mærkede hvordan vreden kørte op gennem mig. "Jeg går med!" sagde jeg hurtigt og løb efter dem, hvor de allerede var på vej ned af indkørslen. 


Han er lidt forvirrende ham Harry hva? Er det Alice eller Melody han har følelser for? Hvad tror I? Team #Halice eller #Helody? Og mon der er noget mellem Zayn og Melody? Nyder I sommerferien? Håber I får en god dag! :) - Natacha og Laura .xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...