Beating Hearts | One Direction

Da den 16 årige Melody Johnson flytter fra hendes rolige hjemby til udkanten af storbyen London med sin familie og indtager en ny skole, vil hun starte på en frisk. Hun vil holde sig ude af problemer og tænke på sin eksamen. Dog aner Melody ikke at Harry Styles og hans klike går på den nye skole og det virker da heller ikke som et problem, hvis det altså ikke var fordi at Harry og hans klike var skolens populære mennesker - altså skolens overhoveder. Da Melody hurtigt kommer dårligt ind på Harry er der dømt åben krig mellem de to. Dog ender det hele med at gå langt fra planlagt, da forskellige følelser kommer i klemme mens andre spirer som blomstre. Men vi må ikke glemme at alle mennesker har et hjerte og de hårde ord Melody og Harry kaster mod hinanden vil før eller senere ramme deres bankene hjerter. *Drengene er ikke kendte*

60Likes
73Kommentarer
9607Visninger
AA

12. 10 | Harry


Jeg havde aldrig troet jeg skulle se Melody, eller generelt bare ingen af de piger der befinder sig i denne by, kører knallert eller motorcykel for den sags skyld. Det slog virkelig luften ud af mine lunger at se hvem der befandt sig under hjelmen. For damn, personen kørte godt. 

Men, misforstå mig ikke, jeg hader ikke at hun kører knallert. Tværtimod så elsker jeg det. Det er så frækt. Derfor var jeg også stået tidligere op her til morges, for at være heldig og støde på hende inden hun kørte. Min plan var at kører med hende til skole, nu hvor Zayn og mig ikke lige er på talefod. Og jeg havde heldet med mig. Jeg havde lige smækket hoveddøren, da jeg så hende komme frem fra deres baghave med knallerten på slæb. Jeg fik et lille smil på læberne og begav mig hen til min egen knallert i vores garage. 

Da jeg kom ud med den, havde hun lige sat sig op. Jeg smilte og stoppede ved siden af hende. "Godmorgen prinsesse" sagde jeg og gav hende elevatorblikket. Stramme sorte jeans, læderstøvler, en sort top og sin læderjakke. Jeg nikkede anerkendene for mig selv.
"Godmorgen krøltop" lød det ud af Melodys mund hvorefter hendes hoved kort efter blev dækket af hjelmen. Jeg rullede med øjnene og smilte skævt, og tog så selv min egen hjelm på. Flere ord blev der ikke udgivet den morgen. Det bekræftede Melody da hun kørte væk, mod skolen, med mig i hælene.

Jeg smiler for mig selv da min hjerne gentager scenen fra i morges. Sådanne morgner kunne jeg godt vænne mig til.  "Hvad smiler du sådan over?" lyder Louis' stemme ved min højre side og jeg drejer hovedet imod ham. "Det er ikke vigtigt" smiler jeg lumsk og drejer hovedet igen.
"Det er Melody, er det ikk?" spørger Louis og jeg sukker irriteret. Kan han ikke bare tie stille? Vi er midt i historien timen og jeg vil ikke havde flere problemer med Hr. Hamilton. "Jeg sagde det ikke var vigtigt" snerre jeg ham og sukker igen.

Louis smågriner. "Det er hende, jeg kender dig Haz" siger Louis og puffer drillende til mig. Jeg ruller bare med øjnene. "Hvordan var det at ankomme til skolen med hende?" spørger han kort efter. "Det var en af de bedste ting jeg nogensinde har prøvet på denne her lorte skole" svarer jeg ærligt, dog uden at kigge på ham. Louis smågriner igen men da læren sender os et strengt blik for at snakke, knytter han sylten og rømmer sig kort inden han retter sig op og kigger i sin bog. Jeg, derimod, har faktisk fulgt med og ved hvor vi befinder os i bogen, hvilket ikke sker så tit.


Da klokken endelig ringer og meddeler at vores 20 minutters pause er starten, rejser mig og Louis os op og tager vores bøger med. Hurtigt kommer vi gennem klassen, da alle andre stadig sidder ned. "Mr. Styles og Mr. Tomlinson, husk nu og læse til i morgen, for guds skyld!" råber Mr. Falcon efter os da vi forsvinder ned af gangen mod vores skabene. "Ja ja!" råber Louis efter ham og griner. Jeg ruller med øjnene. "Som om vi gider det" fnyser jeg og Louis griner igen. Folk begynder så småt at komme ud fra deres lokaler og da jeg spotter en brunette i de stramme sorte jeans samt læderjakken, smiler jeg for mig selv og kigger på Louis.

"Læg den her ind i dit skab, jeg skal lige ordne nogle ting" siger jeg og rækker ham min historiebog. "Men-"
 "Ingen men, gør nu bare som jeg siger" afbryder jeg ham og han ruller med sine øjne. "Fint" mumler han for sig selv og drejer til højre, ned af en ny gang, mens jeg selv fortsætter lige ud. Jeg spotter de sorte støvler ved gulvet og jeg sætter farten op. 
Da hun endelig når sit skab, kan jeg langsomt liste mig ind på hende. Der er stadig pause og en masse piger sender mig flirtnede blikke mens jeg bevæger mig over mod Melody og hendes skab. Blondinen jeg havde gang i for nogle dage siden, hopper pludselig ind foran mig og begynder at snakke til mig.

Da jeg hurtigt kan regne ud hun troede der var mere mellem os, må jeg stoppe hende da Melody ser ud til at gå igen. "Hør.." siger jeg og fisker efter hendes navn. "Lily" mumler blondinen og jeg kigger hurtigt op på Melody som, ganske rigtigt, begynder at gå. 
"Hør Lily, vi har ikke noget okay? Det var hyggeligt og alt det der, men der er ikke noget i mellem os. Nu må jeg videre" siger jeg til Lily og går fra hende. Det triste knuste blik hun gav mig, ignorer jeg og sætter farten op for at finde Melody blandt de mange elever.

Efterhånden som vi kommer mere og mere over mod teateret, bliver der mindre og mindre elever. Hvad skal hun der? Jeg holder mig på afstand og går så stille som muligt bag hende. Da hun åbner døren til vores, faktisk ret store, teater, kigger hun sig hurtigt over skulderen. Det gør at jeg lynhurtigt får gemt mig bag et hjørne. Da jeg kører den tunge dør smække, ånder jeg ud og lister mig hen til døren.

Jeg kigger mig lidt omkring inden jeg langsomt åbner døren, men da den knirker svagt, bander jeg højlydt inde i mit hoved. Jeg kigger op mod scenen - Der står heldigvis ingen. Jeg ånder lettet ud og bevæger hen mod de bagerste rækker. Jeg dukker mig hurtigt da jeg hører lyden af Melodys sorte, muligvis tunge, støvler på trægulvet på scenen. Jeg placerer mig på en af stolene, dybt begravet i mørket. Pludselig kommer en blondine og Melody frem hvorefter lyset over scenen bliver tændt. "Er du klar?" spørger Melody og blondinen nikker. Hun tager en dyb indånding og begynder at læse noget op fra papirene i hendes hænder, som jeg regner ud er et manuskript. Godt 5 minutter henne er jeg blevet positivt overrasket af Melody. Hun har virkelig talent. 

Jeg springer næsten op da klokken ude på den anden side af døren ringer og meddeler at pausen er slut. Blondinen takker Melody for hjælpen og går så til time. Melody bliver dog og jeg smiler tilfreds for mig selv. Langsomt får jeg rejst mig op og bevæget mig op mod scenen. "Det gjorde du flot prinsesse" siger jeg og ser Melodys krop standse med dens bevægelser ved lyden af min stemme. "Hvor meget så du?" spørger Melody, stadig med blikket nede i sin taske.
"Det hele"
Melody sukker irriteret da jeg svarer hende. "Måtte jeg ikke det?" spørger jeg uskyldigt og går tættere på hende. Langsomt, som jeg komme nærmere og nærmere, kan jeg dufte hendes parfume. 

"Hvorfor fulgte du efter mig Harry?" spørger Melody og jeg rynker bryn. "Hvordan-"
"Ja, hvordan skulle du ellers havde fundet mig? Jeg kender typer som dig Harry, I går sgu ikke i teateret medmindre I har en grund" svarer Melody hårdt og fortsætter hvor hun slap fra før. 
"Fordi jeg ville tale med dig" svarer jeg og går tættere på med tanken om at jeg løj. Jo selvfølgelig vil jeg gerne tale med hende, men faktisk aner jeg ikke hvorfor jeg gik efter hende. 
"Så snak løs, jeg er lytter øre" svarer Melody sarkastisk og kigger endelig op i mine grønne øjne. Hun stiller sig ret op med armene i kors. 

Jeg bider mig nervøst i læben. Hvad skal jeg sige? 
Uden at tænke mere over det, rykker jeg mig tættere på hende. Hun rykker sig ikke en millimeter. Jeg mærker duften af hendes parfume blive stærkere jo tættere på jeg kommer. Da hun stadig ikke rykker sig, lader jeg mig komme så tæt på som muligt. To centimer fra hendes læber. "Det her var hvad jeg ville" hvisker jeg og lader så mine læber ramme hendes.

En underlig, men rar, følelse springer op i min mave da Melody gengælder kysset og bevæger sine læber. Jeg får hurtigt mine hænder op på ryggen af hende og trukket hendes krop tættere på mig. Jeg lægger lidt mere i kysset men der stopper Melody. Hun trækker sig hurtigt fra mig og kigger forskrækket på mig "Hvad var det?!" spørger hun med en skinger stemme. 
"Et kys?" siger jeg og kigger med et skævt smil på hende. 
"Harry, hør på mig. Jeg har ingen, og jeg gentager, ingen følelser for dig! Og det kommer jeg heller ikke til at få. Beklager" siger Melody, tager sin taske på skulderen og går hen mod døren. Jeg mærker et kort øjeblik en skuffelse over mig, men den skubber jeg hurtigt væk. 

"Fint! Jeg gider alligevel ikke bruge mere tid på en grim tøs som dig!" råber jeg efter hende, men fortryder straks da Melody vender sig om og kigger med et såret blik på mig. "Jamen så er det vel på sin plads" siger hun, vender om på hælen og går væk med faste skridt. Da hun forsvinder ud af døren, vender jeg mig arrigt mod scenen og sparker den ad helvedes til. Jeg mærker en smerte i min fod men jeg ignorer den. 

Jeg kører en hånd igennem mine krøller. "Hvad har jeg dog gjort?" 


Harry er vidst ikke så god til at regne Melody ud. Eller gør hun det bare svært for ham? Men så kyssede de endelig! Yay! Hvor mange har, ligesom os, set frem til det? Vi håber I nyder at læse med og spænd hatter og briller for tingene bliver snart meget spændende! - Natacha & Laura xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...