Beating Hearts | One Direction

Da den 16 årige Melody Johnson flytter fra hendes rolige hjemby til udkanten af storbyen London med sin familie og indtager en ny skole, vil hun starte på en frisk. Hun vil holde sig ude af problemer og tænke på sin eksamen. Dog aner Melody ikke at Harry Styles og hans klike går på den nye skole og det virker da heller ikke som et problem, hvis det altså ikke var fordi at Harry og hans klike var skolens populære mennesker - altså skolens overhoveder. Da Melody hurtigt kommer dårligt ind på Harry er der dømt åben krig mellem de to. Dog ender det hele med at gå langt fra planlagt, da forskellige følelser kommer i klemme mens andre spirer som blomstre. Men vi må ikke glemme at alle mennesker har et hjerte og de hårde ord Melody og Harry kaster mod hinanden vil før eller senere ramme deres bankene hjerter. *Drengene er ikke kendte*

60Likes
73Kommentarer
9603Visninger
AA

3. 1 | Melody


"Melody, så kører vi!" Lyden af min fars råbende stemme fra hoveddøren på underetagen, når op til mig på 1. etagen. Det med at skulle flytte til den anden ende af et land, langt væk fra alt man kender, er ikke særlig nemt som en 16 årig teenager. Men selvfølgelig ved jeg også godt, at jeg ikke bare kan ændre på noget - min far skal bruge det job for at kunne forsørge familien. Selvfølgelig hjælper min mor med til det, men det er min fars job der giver flest penge.

Og nu har hans job altså besluttet at han skal til London - Englands hovedstad. Det er en stor forandring for os alle. Min mor, som har skulle sige farvel til dem på sit arbejde, har fundet et nyt i London og jeg har skullet sige farvel til alle jeg kender.

Dog bliver det nok en større udfordring for mig at skulle starte på en helt ny skole i London, en helt måned efter skoleåret er startet. Der har min fars job så lige kvajet sig. Men jeg tager det hele med oprejst pande og forsøger at være mig selv.

"Melody, kom så!" råber min far endnu en gang og jeg kan regne ud han er utålmodig. Jeg sukker og kører en hånd igennem mit hår. Så giver jeg mit gamle værelse et sidste blik inden jeg går ud og lukker døren efter mig.

Jeg går ned af gangen og småløber ned af trapperne til underetagen. "Det var også på tide. Kom nu min skat" siger min far med en rolig stemme og lægger en arm om min skulder. Vi giver begge to vores hus et sidste blik, inden vi går ud af hoveddøren og lukker den efter os. Min far låser og lægger nøglen under dørmåtten.

Sammen går vi hen til bilen hvor min mor sidder og venter. Min far åbner døren til forsædet mens jeg går om på den anden side og åbner døren bag min mor. Jeg sætter mig ind og lukker døren efter mig. Min far sætter nøglerne i tændingen og bilen brummer let op.

Mine tre veninder bor på samme vej som mig selv så jeg kigger til højre og venstre for at få et lille glimt af de huse de bor i, de huse jeg har besøgt så ufattelig mange gange at jeg kan det hele i søvne. "Far, hvor er alle mine veninder?" spørger jeg og bider mig i læben. Bare de ikke har glemt at jeg skulle flytte i dag. "Jeg tror desværre de har glemt det min skat" siger min far og kigger på mig i bakspejlet. Jeg bider mig lidt hårdere i læben og mærker hvordan mit humør synker mere ned.

Jeg lægger hovedet op af vinduet og sukker let. Vi nærmer os mere og mere vejens ende og jeg havde håbet de ville stå for enden, men det kan jeg se de ikke gør. Vi kører hurtigt igennem byen, som ikke er særlig stor, så det tager ikke lang tid. Vi skal over en lidt ældre bro for at komme ud af selve byen.

Musikken fra radioen rammer min øregang og jeg fokusere på den sang der bliver spillet. Vi nærmer os broen og jeg synes jeg kan mærke min far sætte farten ned. "Far, hvorfor sætter... Vent, er det?" siger jeg og kniber øjnene sammen da jeg synes jeg kan se balloner nede ved broen. Vi kommer tæt på broen og der ser jeg hurtigt mine tre bedsteveninder, Alex (Rigtigt hedder hun Alexia, men det vil hun ikke kaldes), Em (som også rigtigt hedder Emily, men vi kalder hende Em) og Lola (som faktisk ikke rigtigt har noget kælenavn, af en eller anden grund). 

"Åh gud, det er dem!" siger jeg glad og smiler stort. Mine forældre smiler til hinanden og jeg klikker min sele op. Min far sætter farten mere ned og drejer ind til siden. Allerede der har jeg fået døren åbnet og idet han holder stille, hopper jeg ud og løber hen til mine veninder som møder mig i et stort gruppekram.

Vi krammer hinanden hårdt og de andre piger begynder at snøfte, så jeg ved de snart græder. Oh great, så græder jeg jo sikkert også om lidt. "Vi kommer sådan til at savne dig Mel" snøfter Lola i vores kram. Mel er mit kælenavn. "I lige måde piger" siger jeg og mærker den varme tåre trille ned i min kind.

Vi trækker os fra vores kram og pigerne rækker mig en gave hver. "Det behøvede I altså ikke piger" siger jeg og snøfter. "Jo vi gjorde så. Du rejser til den anden ende af landet, vi kommer ikke til at se dig så tit, så her er nogle gaver så du kan huske os" siger Alex og smiler let. "Jeg pakker dem op i bilen" siger jeg og smiler.

"Melody.." siger min far og jeg kigger hurtigt hen på mig. Jeg ved det far, vi skal køre. "Jeg må af sted piger.." siger jeg trist og snøfter. De trækker mig ind i et kram igen, dog bliver det her et kort et. "Lov os du ringer når I er kommet frem" siger Em da vi har trækket os. "Selvfølgelig" siger jeg og smiler skævt. 

"Og husk, vi er aldrig længere væk end et telefonopkald" siger Alex og smiler. Jeg nikker bare og snøfter. "Jeg må gå nu piger.. Vi ses okay?" siger jeg og giver dem alle et kram inden jeg vender mig mod bilen og går derhen. Mine forældre sætter sig ind og det samme gør jeg. 

Jeg klistrer mig op af ruden da vi kører op på broen. Vi kører ikke specielt hurtigt, så jeg vinker ivrigt til pigerne som står og græder på broen ude i siden. De vinker ivrigt tilbage da vi passerede dem. Jeg kigger hurtigt på dem gennem bagruden. Jeg ser dem forsvinde mere og mere, indtil jeg til sidst ikke kan se dem.

Jeg sukker og sætter mig tilrette. "Far, hvor langt er det helt præcist til London?" spørger jeg min far og finder mine høretelefoner frem. "Vi skal køre i mindst 10 timer, min skat, men helt præcist ved jeg ikke" siger min far og kigger på mig i bakspejlet. "Okay" sukker jeg og binder hurtigt mine snørebånd op. Ja, jeg elsker at sidde uden sko på i vores bil når vi skal køre langt. Så sidder jeg bedre. Jeg tager mine sko af og propper mine høretelefoner i mine ører. Jeg finder en af mine playlister og skruer lidt op. Jeg lægger hovedet på vinduet og lukker øjnene i.


"Melody, min skat, vågn op" lyder min mors stemme og jeg får langsomt åbnet øjnene. "Hvad? Hvor er vi?" mumler jeg søvnig og opdager mine høretelefoner stadig er i mine ører, så dem tager jeg ud. "Vi er over halvvejs nu min skat. Vi er på en rasteplads for lige at tisse af og sådan. Jason er også kommet" siger min mor og jeg slår hurtigt mine øjne op, da hun nævner Jason.

"Er Jason her?" spørger jeg og klikker min sele op. "Ja, han er lige på toilet med din far" siger min mor og smiler. Jeg tager lynhurtigt mine sko på, åbner bildøren og stiger hurtigt ud. Mine ben føles mærkeligt fordi jeg ikke har gået i lang tid. Jeg går over mod toiletterne og ser døren gå op.

Ud kommer min storebror, Jason. "Jason!" siger jeg glad og sætter i løb over mod ham. Han kigger hurtigt hen på mig med et stort smil. Jeg sætter farten op og da jeg når ham, hopper jeg op i hans favn. Jeg knuger mig til ham. "Jeg har også savnet dig Mel" smågriner han og jeg knuger ham endnu mere. 

Han bærer mig over til bilen igen mens min far snakker med ham. Ved bilen sætter han mig ned. "Hvorfor er du kommet?" spørger jeg Jason og smiler. "Jeg har jo fået mig en ny bil, efter den gamle gik i stykker da jeg ankom til London. Og derfor tænkte jeg at jeg ville mødes med jer på midten og kører dig resten af vejen. Så du ikke skal hænge på mor og far hele turen" siger Jason og smiler. "Vent, er det DIN bil der holder ved siden af vores?" spørger jeg og måber. En sort Range Rover holder til højre for vores og Jason nikker. "Oh my god" måber jeg og taber kæben.

"Den er fed ikk?" siger Jason og trækker mig drillende over til den. "Kør I bare i forvejen unger, vi skal lige havde lidt at spise" siger min mor til mig og Jason og på ingen tid er vi begge inden i den sorte bil. "Den er meget større end forventet" siger jeg og klikker mig fast. Jason starter bilen og den har en fantastisk lyd.

"Som en kat der spinder" griner Jason og tager sele på. Jeg griner selv og han bakker ud fra pladsen. Han dytter til mine forældre, vi vinker også er vi ellers ude på motorvejen igen. "Hvordan er London?" spørger jeg Jason da vi har kørt lidt. 

Han flyttede til London i sommerferien, da der var to uger tilbage. Han er 21 år og han skulle derhen og havde et job, samt tilpasse sig i sin lejlighed inden han skulle starte i skole efter sommerferien. Jeg har altid haft et godt bånd med Jason, han passer på mig når jeg er ude i ballade. Hvilket jeg er tit, så det at han flyttede var ikke nemt for mig. 

"London er fantastisk, du vil elske det. Jeg har kigget på det hus I skal bo i. Far har virkelig gjort noget ud af det denne her gang. Og den skole du skal gå på, ser virkelig god ud. Jeg er sikker på I alle vil elske London" siger Jason og smiler. "Det er jeg også sikker på. Det er bare det med skolen, der irriterer mig" siger jeg og bider mig i læben. "Du skal nok falde til Mel. Så længe du bare er dit fantastiske jeg, skal alt nok gå" forsikre Jason mig om. Jeg nikker bare og bider mig lidt mere i læben.

Så sikker er jeg altså bare ikke. 


Hej alle sammmen! Så blev min (Natacha T.) og Mynthe's nye movella skudt i gang og jeg kan godt fortælle jer vi har sådan glædet os til at I skulle læse og følge med i den! :) Det her er nu vores 3. movella sammen! :O Vi har Triangle Drama og It's because I'm human sammen, hvis I ikke kender dem, så tjek dem da lige ud ;)

Dette kapitel er skrevet af mig, og jeg har sagt det før og jeg siger det igen - jeg stinker til at starte movellaer. Men jeg håber dog I har fået et lille indblik i nogle få personener i Melodys liv og måske kan danne jer et lille billede af hvordan hun er - dog ved jeg det er svært da hun ikke er blevet beskrevet ret meget endnu. Men det kommer! 

Vi håber at I ser frem til at læse/følge med i Beating Hearts, lige så meget som vi glæder os til at skrive på den. Dog har vi allerede mange kapitler i udkast, så der vil blive opdateret regelmæssigt :) Og så 1000 for de 19 favoritlister og 12 likes! Vi har ikke troet at der ville komme så mange på selve dagen vi udgav, så det skal I havde stor tak for! - Natacha xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...