Smerten ved at leve

Pigen Diana på 17 år lever i smerte. hun har en meget svær depression og ønsker mest af alt bare at dø. hun cutter for at få smerten væk. heldigvis kommer søde Anton ind i hendes liv og hun får glæde i hverdagen. men der sker noget uventet som har meget stor betydning for hende.

2Likes
0Kommentarer
220Visninger
AA

5. Helten er altid skurken

Endnu en fest. En lørdag aften tog mig, John, Frida og Anton til en stor fest som en fra 3.g holdte. Fri alkohol og massere af hash. Der var høj musik man kunne høre flere gader væk. Da vi kom ind gik vi ved det samme hen og rullede nogle joints og gik ud og røg dem. Efter gik vi ind og tog shots. Vi dansede til musikken og jeg gik hen med John og tog nogle flere shots. Ja vi kom tilbage var Frida og Anton der ikke mere. Vi var for fulde til at tænke over det. Vi stod bare og dansede, mærkede musikken helt inde i kroppen. Følelsen af at være fuld og bare danse var så fedt. Bare give slip på alt. Vi stod i lang tid, mig og John og dansede. Lidt senere undrede vi os over hvor Frida og Anton var. Vi gik rundt i huset. Vi kunne ikke se dem nogen steder på stueetagen, så vi gik op af trappen og kiggede i værelserne. I de fleste værelser var der nogle der lå og snavede, sov eller havde sex. Først da vi nåede til et af de sidste værelser fandt vi dem. først kunne jeg ikke se hvad der skete, men så gik det op for mig. min bedste veninde og Anton… de lå på sengen og kyssede, var nøgne og havde sex. Jeg var helt målløs. Jeg stod bare ved siden af John med åben mund. Var helt tom inden i. Mit hjerte faldt fra hinanden. Jeg var knust. Jeg kunne lige pludselig ikke mærke alkoholen mere i min krop. Det eneste jeg tænkte på var at Anton havde været mig utro. Været mig utro med min bedste veninde. Jeg stod bare med åben mund mens tårerne trillede ned af mine kinder. Det føltes som jeg stod sådan i mange timer. Men det var kun nogle sekunder. Anton og Frida så os stå i døråbningen og kigge overrasket på dem. Jeg kunne se i begge deres ansigter hvor skamfulde de var. Jeg kunne også se i deres øjne, at de vidste hvor stor smerte de havde forsaget mig. Jeg kunne se Anton skulle til at sige noget, men jeg vendte bare ryggen til og gik. Jeg gik bare væk. Havde ingen tanker, kun et mål. At komme hjem til min seng. Jeg kunne ikke høre dem for musikken men jeg var sikker på at Anton kaldte på mig. Jeg satte farten op så han ikke kunne indhente mig hvis han prøvede. Han havde knust mig. jeg havde været på kanten i lang tid, men nu var bægret fyldt over. Selv helten i mit liv kan knuse mig. Der er bare ingen grund til at leve efter alt håb er dødt igen.  Kærligheden er død for mig. Aldrig vil jeg kunne elske igen. Min bedste veninde havde taget min kæreste væk fra mig. Hun vidste endda hvor meget jeg elskede ham. Jeg var mere død inden i end nogen sinde. Hvad skulle jeg gøre? Nu havde jeg kun John. Da jeg var nået ud på vejen gik jeg bare. Jeg kunne ikke engang mærke kulden. Det ramte mig ikke. Jeg var for knust til det. Jeg tog min mobil frem og kiggede på den. 5 ubesvarede opkald fra Frida, 2 fra Anton og nogle beskeder fra John hvor der stod om jeg var okay og om jeg havde brug for at snakke. Jeg havde i hvert fald ikke brug for at snakke. Der var ikke noget der kunne hjælpe. Kun den ene ting som altid hjalp når det gjorde ondt inden i. Da jeg nåede hjem gik jeg bare direkte ind på mit værelse. Smed mig på sengen. Tog mit glaskår frem. Skar hårdt i min arm. Hårdere end jeg plejer. Jeg var knust. Helt tom inden i. Smerten havde helt slugt mig. Anton havde været min helt, men nu var det han som havde knust mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...