Smerten ved at leve

Pigen Diana på 17 år lever i smerte. hun har en meget svær depression og ønsker mest af alt bare at dø. hun cutter for at få smerten væk. heldigvis kommer søde Anton ind i hendes liv og hun får glæde i hverdagen. men der sker noget uventet som har meget stor betydning for hende.

2Likes
0Kommentarer
219Visninger
AA

3. for sent til at kunne blive reddet

Vågnede endnu en gang hvor jeg havde glemt et hele. så gik der få sekunder, og jeg vidste alt hvad der var sket. Jeg vidste også at nu skulle jeg stå op og se alle fra skolen. Heldigvis skulle min klasse ikke havde det at vide. Så de vidste slet ikke jeg havde været væk fra skole fordi jeg havde slugt massere af piller, og havde ligget på hospitalet. De troede bare jeg var syg eller pjækkede. Efter at have ligget lidt, tog jeg mig sammen og stod op af sengen. Stod op fra de varme og trygge rammer, og ud til der hvor jeg ikke høre til. Jeg lagde makeup, tog et stykke brød med Nutella. Spiste altid Nutella mader når jeg skal noget svært. Og det var hvert fald svært at skulle i skole, efter de her dage der var gået. jeg ordnede hår, tog noget ordenligt tøj på, pakkede skoletaske og gik ud af døren. Det var et hårdt og stort skridt at gå over dørkammen. Nu var jeg tvunget til at skulle være god nok. Jeg var ikke for mig selv mere, som jeg bedst kunne li det, nu var der mennesker over alt. Jeg gik bare hurtigt hen til skolen, med høretelefoner i og hørte musik. Lukkede mig ude fra verden. Men da jeg kom til skolen var Frida der. Det var en lettelse at hun var der for at støtte mig. Vi gik ind i klassen. Det virkede dumt at sidde der, når ingen vidste hvad der var sket. Alle var som normale, lagde slet ikke mærke til jeg var der. Hvis jeg døde, ville de først lægge mærke til det når jeg ikke har været i skole i 2 uger i træk. Da skolen var slut gik jeg bare hjem. Jeg forstår ikke noget. Hver eneste dag er det samme. vågne, skole, lektier, græde og cutte, sove også om igen og om igen. Vil bare væk herfra. Har haft det hæsligt i for lang tid til jeg kan redes. Vil bare dø.  Psykiateren sagde, at hvis jeg fik selvmordstanker igen skulle jeg ringe og få hjælp. Men de kan ikke hjælpe. Jeg kan ikke hjælpes. Det er for sent til at jeg kan redes. Der er ikke noget ved at leve. Jeg lever for ingenting. Jeg lever kun fordi jeg er bange for døden. At være bange for døden er bare et dumt instinkt. Jeg vil bare gerne dø. Det er et for stort helvede at leve med den indre smerte. Jeg har prøvet alt. At snakke med en psykolog, cutte, lykkepiller i et år. Intet hjælper. Det er ikke at løbe fra sine problemer. Det er at have nået sin grænse. Den grænse der hedder at man ikke kan mere. Jeg har bare ikke flere kræfter til at gå igennem det her. Men det skal ikke være i dag at jeg skal dø. Jeg skal vente til min mor er rejst afsted igen. Jeg vil ikke blive reddet. Næste gang, skal det lykkes for mig. Og jeg ved der bliver en næste gang. For jeg ved jeg at jeg aldrig får det bedre, og at jeg ikke kan klare meget endnu.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...