17 & Pregnant ~ One Direction {HH2}*færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2014
  • Status: Igang
PS: Dette er 2'eren af Happy Home! Så læs den anden før du læser denne, og den er selfølgelig på min profil:) "Du er gravid. Med mig" sagde han. Det var svært at tro, at jeg både var gravid og det var med ham. Altså jeg elsker jo ham, men jeg er 17? Hvad vil far og Anne sige? Harry? (Kan være urealistisk nogle steder)

326Likes
467Kommentarer
84622Visninger
AA

6. Kapitel 3 | Sorry

-Sorry

Niall havde sovet hele natten inde ved mig. Tourbussen havde fundet et lidt mere privat sted, hvor de andre holdte til. Jeg håber sådan at Harry ikke vil være sur for evigt, fordi det her barn kommer altså på et tidspunkt. Om han kan lide det eller nej. Han måtte bare indse at jeg skulle have det barn sammen med Niall. Jeg ved godt at det er svært for alle, men Harry må fandme tage sig sammen. Han er 20 for god sake! Niall er 21 og skal allerede være far! Det eneste jeg er bange for, er fars reaktion.

"De er her om cirka ti minutter" Informerede Niall idet han lagde mobilen ned i hans baglomme igen. Jeg nikkede og kiggede så ud af det store vindue. Jeg kunne stadig ikke gå uden hjælp, så jeg fortrak at blive i hospitals sengen.

"Du skal være far" hviskede jeg. Niall satte sig hen på stolen ved siden af sengen og tog mig i hånden.

"Og du skal være min elskede kæreste og mor til vores barn. Hør det er svært baby, men jeg er her for dig. Det barn skal slet ikke væk, ligemeget om vi så må flygte" han fnes det sidste. Niall kunne altid lave noget alvorligt om til noget sjovt, det er specielt en af de ting jeg elsker ved ham.

"Hey putte"

Niall og jeg kiggede på samme tid hen mod døren, hvor Anne og min far kom gående. Jeg smilte stort til dem, da jeg havde savnet dem en del. De havde sat sig på stolene foran min seng.

"Hvorfor er du endt på hospitalet, igen?" Spurgte far og lagde det ene ben over det andet og krydsede sine arme.

"J-jeg.. Jeg er..." Stammede jeg. Hvorfor var det så svært at fortælle jeg er gravid? Måske fordi far er meget overbeskyttende for sådan noget?

"Hør Mr. Styles, i må ikke blive sur på Olivia.. " sagde Niall. Far kiggede mistroisk på Niall og så ikke ud til at kunne lide hvor det her skulle hen.

"Ehm.. Jeg fortæller det fra starten af, okay?" Spurgte jeg. De nikkede alle sammen og jeg fik Niall til at komme op og sidde ved mig. Da han vidste hvor svært jeg havde det.

"Da mig og Mitch slog op, var hele bandet der for mig. Niall og jeg har så følelser for hinanden og de udviklede sig en del. Ja far vi er kærester og jeg ved at Nialler aldrig vil gøre mig ondt. Da vi så havde, ja i ved nok med beskyttelse osv.. Men der er altid en lille bitte procent for at det ikke virker. Den ramte mig" forklarede jeg forsigtigt. Min fars hænder spændte sig hårdt så de blev helt hvide, indtil Anne tog fat i dem.

"Så du er gravid?" Spurgte far med sammenbidte tænder. Jeg tog hårde fat i Niall's hænder, da jeg aldrig vil se min far vred igen.

"Ja Mr. Styles. Jeg ved godt hun er 17 og jeg er 21. Men vi elske hinanden højt og vi ønsker ikke dette barn skal væk. Vi vil elske at have det og tro på mine ord " sagde Niall. Jeg lage mit hoved ind mod hans nakke, så jeg ikke ville kunne se min far blive sur.

"Niall jeg ved godt at du aldrig vil gøre min datter ondt, men i er ikke klar til at være forældre. Niall du er kendt og rejser hele tiden, Livia har skolen osv.. Jeg synes i skal have en abort " sagde far roligt. Dér brød jeg ud i gråd igen, da alle mener jeg skal have en abort. Ved de slet ikke hvad der kan ske ved sådan noget!?

"Vi skal ikke have en abort Michael! Vi vil gennemføre dette som en familie og hvis du ikke kan acceptere det, jamen så tager jeg Livia med mig" svarede Niall stift tilbage.

Hvordan tør han at sige min far imod?

"Hvis du nogensinde såre hende, jeg ved ikke hvad jeg gør ved dig Niall Horan. Du kommer til at fortryde hvis du såre min Olivia" svarede far.

"Tak Michael"

~*~*~*~

Okay far tog det rimelig bedre end Harry. Utroligt. Anne var bare glad for at jeg endelig skulle stifte familie og at det heldigvis var med min Nialler. Jeg troede seriøst at min far ville blive stik tosset!?

Jeg havde fået lov til at tage "hjem" til bussen igen. Niall havde pakket det tøj jeg kom i og havde fået noget nyt herop. Set var bare nogle normale jeans og en t-shirt. Mit hår havde jeg sat op i en høj hestehale og jeg orkede ikke noget med makeup at gøre.

Jeg åbnede busdøren og gik ind i bussen, med Niall bag mig. Jeg kiggede rundt i bussen og så Louis og Harry lave mad. Zayn og Liam sad med hver deres MacBook.

"Livia!" Råbte Louis pludselig. Jeg smilte til ham og blev taget ind i et stort og dejligt kram.

"Hvordan har babyen det?" Spurgte Louis som tog hænderne ned til min mave. Niall slog for sjov hans hænder væk og tog sine arme rundt om mig, bagfra.

"Den har det fantastisk" smilede jeg. Louis nikkede og fortsatte så sin hede kamp om at lave mad.

"Du må undskylde min opførsel søde" sagde Harry idet han trak mig ind i hans arme og ud af Niall's. Jeg lagde mit hoved mod hans bryst og gav ham et lille klem.

"Det okay, sådan ville jeg også havde reageret." Mumlede jeg mod hans bryst. Jeg kunne se smilet på hans læber foran mig, endda uden at kigge på ham.

Den aften spiste vi noget halløj Louis og Harry havde lavet. Zayn og Liam spillede i flere timer derefter, imens vi andre så film. Jeg faldte i søvn til en mærkelig film, på Niall's skød.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...