17 & Pregnant ~ One Direction {HH2}*færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2014
  • Status: Igang
PS: Dette er 2'eren af Happy Home! Så læs den anden før du læser denne, og den er selfølgelig på min profil:) "Du er gravid. Med mig" sagde han. Det var svært at tro, at jeg både var gravid og det var med ham. Altså jeg elsker jo ham, men jeg er 17? Hvad vil far og Anne sige? Harry? (Kan være urealistisk nogle steder)

326Likes
467Kommentarer
84521Visninger
AA

29. Kapitel 25 | Trust

*Hej hvis i har problemer med at se kapitlet, så skriv en mail til cathrine.n.n@live.dk og få det sådan:))*

-Trust

Jeg kan stadig ikke forstå hvad der lige er sket. For det første har jeg et barn, for det andet er det Niall's og for det tredje har jeg slået op med Niall. Han må være virkelig sur.. Det kan måske også føles som at få revet sin datter væk? Men det er Niall's skyld.

Jeg kiggede ned i min tallerken. Den var stadig fyldt, men jeg havde slet ikke nogen appetit. Jeg havde ondt over det hele. Jeg har jo også mistet det jeg troede jeg aldrig ville miste.

Jeg kan stadig huske dengang jeg blev hans..

"Please vær min" hviskede han.

"Selvfølgelig Niall" svarede jeg og vente mig om mod ham. Jeg tog mine hænder om bag hans nakke og hans hænder røg ned på mine hofter. Hans læber nærmede sig mine og da de var blidt mod hinanden, gjorde jeg afstanden helt færdig.

Den aften var nok en af de bedste, udover den dag Liv kom til verdenen. Intet kan slå den følelse, af at man bringer et nyt barn til verdenen.

"Ehm Olivia?" Spurgte Anne. Jeg kiggede op fra tallerkenen og så både Anne og far kiggede på mig. De så forvirret ud.

"Vi kunne høre dig råbe af Niall? Er i to okay?" Spurgte hun. Jeg rystede på hovedet samtidig med at jeg trak på skuldrene. Vi var langt fra okay!

"Jeg slog op med ham" mumlede jeg. Jeg fik et kæmpe chok, da far bankede hånden ned i bordet. Han var sur.

"Hvad har han gjordt mod dig! Han skal bøde for det!" Hvæsede han med de hårdeste øjne jeg har set på ham.

"Ikke noget far, jeg har bare brug for en pause" løj jeg. Selfølgelig ville jeg beholde Niall, men det kan jeg ikke når jeg ikke længere stoler på ham. Hvem ved, måske er han sammen med hende nu. Hvem det så end er, så dræber jeg hende.

"Harry vil du være venlig at sige til Niall : Du skal holde dig væk fra min datter!" Vrissede min far mod Harry. Harry så ud til bare at ignorere min far og lege videre med Liv.

"Michael tag det roligt" sagde Anne og lagde en hånd forsigtigt på fars skulder. Mig og Harry's øjne mødtes hurtigt, jeg sendte ham et nervøst smil.

"Han tror fandme bare at han kunne fucke hende op tykt! Hvis han nogensinde nærmer sig Olivia igen, dør han!" Råbte far og bankede en hånd hårdt i bordet, så vi allesammen spjættede af forskrækkelse.

"Jeg tror bare at Liv og Olivia skal ind og sove. Det har været en hård dag, kom piger" sagde Harry helt faderligt. Jeg nikkede og sagde hurtigt tak for med, inden jeg fuldte med Harry ind mod mit værelse.

Da vi kom derind, satte jeg mig hen i sengen for at få Liv i armene. Hun skulle ammes. Jeg så Harry satte sig ned ved siden af mig og kiggede ned på Liv, imens han tog sin ene arm over mig.

"Harry du må ikke kigge" hviskede jeg og kiggede ham helt seriøst ind i øjnene. Han kiggede så hurtigt den anden vej, så jeg blottede min bryst. Liv skulle vel også have noget føde.

"Du ved godt at Niall stadig elsker dig" sagde han. Jeg ville ikke svare, for jeg ved ikke længere hvem jeg kan stole på.

"Harry lad vær med at snakke om det. Jeg ved ikke hvem jeg kan stole på længere, okay?" Svarede jeg hårdt tilbage. Jeg kiggede ned på Liv, som allerede sov i mine arme. Så jeg tog trøjen over mit blottede bryst og kiggede så på Harry.

"Det okay Olivia.. Nu skal du bare få noget søvn" sagde han. Jeg nikkede og gav ham Liv, så han kunne ligge hende i seng. Imens han ordnede Liv, lagde jeg mig under min dyne.

"Harry?" Hviskede jeg. Han kiggede op fra vuggen af og gav mig et kærligt smil.

"Vil du ik synge for mig" hviskede jeg. Han nikkede og satte sig ned på sengekanten. Han tog sin ene hånd ned til Liv og hans anden lagde sig blidt på min kind.

"I’m broken, do you hear me?

I’m blinded, ‘cause you are everything I see,

I’m dancin’ alone, I’m praying,

That your heart will just turn around,

And as I walk up to your door,

My head turns to face the floor,

‘Cause I can’t look you in the eyes and say,

When he opens his arms and holds you close tonight,

It just won’t feel right,

‘Cause I can love you more than this, yeah,

When he lays you down,

I might just die inside,

It just don’t feel right,

‘Cause I can love you more than this,

Can love you more than this

If I’m louder, would you see me?

Would you lay down

In my arms and rescue me?

‘Cause we are the same

You save me,

When you leave it’s gone again,

And then I see you on the street,

In his arms, I get weak,

My body fails, I’m on my knees

Prayin’,

When he opens his arms and holds you close tonight,

It just won’t feel right,

‘Cause I can love you more than this, yeah,

When he lays you down,

I might just die inside,

It just don’t feel right,

‘Cause I can love you more than this,

Yeah, I’ve never had the words to say,

But now I’m askin’ you to stay

For a little while inside my arms,

And as you close your eyes tonight,

I pray that you will see the light,

That’s shining from the stars above,

(And I say)

When he opens his arms and holds you close tonight,

It just won’t feel right,

‘Cause I can love you more than this,

‘Cause I can love you more than this, yeah

When he lays you down,

I might just die inside,

It just don’t feel right,

‘Cause I can love you more than this, yeah,

When he opens his arms and holds you close tonight,

It just won’t feel right,

‘Cause I can love you more than this, yeah

When he lays you down,

I might just die inside (oh, yeah),

It just don’t feel right,

‘Cause I can love you more than this,

Can love you more than this"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...