17 & Pregnant ~ One Direction {HH2}*færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2014
  • Status: Igang
PS: Dette er 2'eren af Happy Home! Så læs den anden før du læser denne, og den er selfølgelig på min profil:) "Du er gravid. Med mig" sagde han. Det var svært at tro, at jeg både var gravid og det var med ham. Altså jeg elsker jo ham, men jeg er 17? Hvad vil far og Anne sige? Harry? (Kan være urealistisk nogle steder)

326Likes
467Kommentarer
84576Visninger
AA

26. Kapitel 22 | Babygirl

-Babygirl

Der blev pludselig helt stille.

Jeg skulle virkelig igang med en fødsel nu.

"Liam ring til Gemma, Anne og Michael NU!" Råbte Harry panisk.

"Okay baby, træk vejret. Ind og ud. Ind og ud. Louis gå ud og start bilen op!" Forklarede Niall. Jeg gjorde som han sagde imens de gjorde ondt nede i underlivet.

"Få mig nu ud på det god damn hospital!" Råbte jeg af rene smerter. Niall og Harry trak mig op at stå. Liam var i fuld gang med at ringe op. Zayn løb sikkert ind efter min taske jeg skulle bruge på hospitalet.

Vi begyndte at gå rimelig hurtigt. Niall blev ved med at trække vejret dybt sammen med mig.

"Ring til far og Anne Harry" græd jeg. Mine ben var som gele og alt var bare urealistisk. Jeg skulle virkelig til at føde nu. Jeg skulle føde Niall Horan's datter!

På ingen tid var vi ude i bilen. Louis og Harry satte sig foran, jeg blev sat ind bag i. Niall sad hurtigt ved min side og holdte min hånd stramt.

"N-niall" hulkede jeg. Jeg træk vejret hårdt ind og ud, imens jeg tog fat rundt om min mave hårdt. Niall lagde sine arme rundt om mig og lavede vejrtræknings dimsen han kunne hjælpe mig. Det lærte vi på baby skole agtig noget online.

"Det skal nok gå baby" hviskede han. Jeg kiggede op på ham med mine våde øjne og pressede mine læber mod hans.

"D-det g-g-gør så o-ondt" hulkede jeg.

"Baby shhh shhh alt skal nok gå. Husk jeg er hos dig hele tiden" hviskede han og tog fat i mine hænder stadig så de holdte om min mave.

"Kør hurtigere for god sake!" Skreg jeg. Louis trykkede speederen hårde i bund, så jeg kunne se ud af øjenkrogen at Harry tog fat i hånddimsen.

"Så er vi her! Baby jeg finder en kørestol til dig, vent her!" Sagde Niall som hurtigt forsvandt ud af bilen. Jeg udbrød endnu et skrig og tog fat omkring min mave.

"Shhhh Livia! Vi er her" sagde Harry efter han havde åbnet bildøren på min side. Jeg tog straks fat i hans hænder og klemte hårdt til.

"Hun vil ud NU!" Råbte jeg. Harry tog sine ene arm under mine ben og den anden under under mine arme. Han løftede mig ud af bilen. Jeg gemte mig grædende ned i hans skulder, imens han begyndte at løbe mod indgangen.

"Niall løb ind igen! Babyen kommer nu!"

Jeg kunne mærke at vi var kommet indenfor igen, en masse snak osv stoppede pludselig.

~*~*~*~

Jeg blev langt ned på en fødeseng agtig noget. Jeg havde fået taget mine bukser og underbukser af, hvor et tæppe blev lagt over. Niall, Harry, og Louis havde allesammen sådan nogle kitler af en art. Vi ventede stadig på Gemma, Liam og Zayn. Far og Anne skulle også snart være her.

"Okay du er åbnet 8 centimeter. Du mangler to før hun kan komme ud" forklarede min læge. Det var også hende som var med til scaningerne.

"Niall vil du sætte mit hår op?" Spurgte jeg med grådkvalt stemme. Han tog elastikket af min hånd og tog mit hår op i en mærkelig hestehale.

"Okay Olivia, du køre hurtigt. Du mangler ikke meget, før du kan presse. Okay?" Spurgte lægen. Jeg nikkede bare ude i stand til at snakke.

Jeg tog fat i Niall og Harry's hænder og pressede alt hvad jeg kunne i dem.

"Baby vi skal være forældre!" Jublede Niall.

"Du må gerne presse nu"

Jeg pressede alt hvad jeg kunne. Med det samme skreg jeg alt hvad jeg kunne og bukkede mig forover. Jeg pressede engang til og glemte hårde i deres hænder. Jeg kunne se Gemma, Liam, Zayn, far og Anne komme ind lige i det sekund babygråd fyldte mine øre.

Jeg havde født hende!

"Tillykke med jeres yndige pige" sagde lægen. Jeg fik placeret en lille baby indsmurt i noget Hvidt stads. Jeg kunne slet ikke styre mine tåre længere, da hun lagde ovenpå mig.

"N-niall, der er hun" hulkede jeg. Babyen blev hurtig taget ud fra mine hænder og blev sat hen på et bord. Jeg kiggede hen mod døren, hvor de andre stod med tåre i øjnene.

"Jeg er far!" Jublede Niall. Alle i lokalet begyndte at grine. Jeg fik igen placeret den lille nyfødte Liv i mine arme. Denne gang var hun svøbt i nogle klæder.

"Og jeg er mor!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...