Breaking a badboy

Hvad sker der når en ny elev kommer til skolen, hvor de fem drenge Louis, Liam, Niall, Harry og Zayn hersker?... Bliver en, eller måske flere af de fem drenge lidt medfølende? Kommer de nogensinde til at forstå at de ødelægger andres liv? Opstår der hjertesorger? Forbliver kærligheden hemmelig blandt en af de fem drenge og den nye elev?

16Likes
38Kommentarer
1365Visninger
AA

1. what took you so long?

"Hey, der er kommet en ny elev" sagde Zayn, og gav mig en albue i siden. Jeg fulgte hans blik ligesom Harry, Niall og Liam. "Hun er sku' da tudegrim" sagde Harry. Jeg var dybt uenig. Hun var faktisk ret smuk. Hun lignede egentlig også en der havde anoreksi eller bulimi, hvilket fik mig til at få ondt af hende.

Hun gik forbi os, men faldt. Niall havde spændt ben for hende. Jeg havde lyst til at skubbe Niall, men jeg gjorde det ikke. Vi er de fem mest populære drenge på hele skolen, og det ville give mig et dårligt ry, at gå imod mine venner.

Pigen så forskrækket op på Niall, som blot grinte ondt af hende, sammen med Zayn. "Hvorfor så klodset? Du tiltrækker opmærksomhed, og folk vil nok nødig se på dig, så grim som du er" sagde Niall. Jeg så væk fra dem, da jeg ikke kunne klare at se hendes sårede udtryk. Hun så virkelig bange, skræmt, og ked af det ud.

Hun begyndte at græde lidt, så jeg igen så på hende. Hun var på vej væk, da Liam hurtigt skubbede hende, så hun tabte hendes bøger. De grinte alle fire, undtagen mig.

De begyndte at gå hen mod kantinen, med de samme åndssvage grin. "Hey Louis, kommer du?" Råbte Liam efter mig. Jeg nikkede lidt, med et anstrengt smil. De forsvandt hurtigt rundt om hjørnet.

Pigen stod grædende midt i det hele, og så på hendes bøger. Jeg gik hen til hende, hvilket fik hende til at gå et par skridt tilbage. "Please, lad være" sagde hun skræmt, med gråd i stemmen. Hun så med store øjne på mig. Jeg sukkede lidt, og begyndte at samle hendes bøger op.

Hun så underligt nok væk fra mig, da jeg rakte hende bøgerne. Hun tog modvilligt fat om bøgerne. "Hør, det...". Før jeg nåede at sige mere, var hun væk. Hun gik med hastige skridt hen mod hendes skab, som var ved siden af mit. Jeg sukkede lidt, men var på en måde også lidt glad for at hun havde skab ved siden af mit.

Jeg vendte om, og gik langsomt mod kantinen. De fire andre ventede på mig, og grinte lidt over noget som Zayn havde sagt. "Hvad tog så lang tid?" Spurgte Harry. "Jeg skulle bare lige have nøglen til huset, fra min søster" svarede jeg. "Din søster.. Hmpf.. Hvorfor gider du hende overhovedet!" Lød det fra Niall. Jeg blev vred, og havde lyst til at slå ham, men lod endnu en gang min vrede forblive inde.

Jeg gik ind mod kantinen efterfulgt af de fire andre. Vi hentede vores mad, og gik så hen mod et bord, fyldt med nørder. "Skrid, det her er vores bord" sagde jeg. De så bange op på os, inden de på under to sekunder var væk.

Jeg satte mig tilfredst ned, efterfulgt af de andre. Zayn fandt en pakke cigaretter frem. Han tændte hans egen, hvorefter han gav Liam og Harry en hver. Niall og jeg havde aldrig været rygere.

"Hvad skete der for dig ude på gangen? Du gjorde jo ingenting" sagde Zayn, hvorefter han pustede røg i hovedet på mig. Jeg hostede kort, hvorefter jeg svarede. "Guys, slap af.. Jeg har det bare ikke så godt idag" sagde jeg, som om det var ligegyldigt. "Du har det ikke så godt, siger du?" Sagde Liam, og pustede røgen ud. Jeg så ned på min mad. Jeg hadede at lyve overfor mine bedste venner, men jeg nikkede kort. "Så gå da hjem, hvis du absolut skal være så kedelig idag" sagde Harry. "Du har ret. Vi ses nok imorgen drenge" sagde jeg, og rejste mig så. Niall løftede et øjenbryn. "Skal du ikke spise først?" Spurgte han lidt ligegyldigt. Jeg trak lidt på skuldrene. "Nøøh.. Jeg tror bare jeg tager hjem" svarede jeg, inden jeg vendte ryggen til og gik hen for at smide min urørte mad ud.

Jeg så hen mod køen af mennesker der skulle købe noget mad. Pigen fra før stod som den næste i køen. Da det var hendes tur, blev hun dog skubbet væk af en gruppe drenge. Af de upopulære drenge, faktisk. Hun stod derfor ikke længere i køen, og hun havde tydeligvis ikke lyst til at stille sig ind foran drengene igen, af frygt for at de ville gøre noget. Derfor stod hun helt fortabt, og gik tilbage mod starten af køen.

Jeg sukkede lidt og småløb hen mod hende. Jeg greb forsigtigt fat om hendes håndled, hvilket fik hende til at stoppe. Hun så bange på mig. "Jeg gør dig ikke noget" sagde jeg. Hun slappede en smule mere af, men virkede stadig bange. "Her, tag mit. Jeg har ikke rørt det endnu" sagde jeg, og rakte hende min bakke med mad. Hun så overrasket på mig. "Me.. Mener du det?" Spurgte hun nervøst. "Selvfølgelig" sagde jeg med et lille opmuntrende smil.

Jeg ved ikke hvad der var sket med mig. Jeg plejede at være en badboy, der gjorde alle fortræd eller mobbede dem på en grov måde. Hun havde en mærkelig effekt på mig. Hun fik mig til at blive en bedre person, hvilket ikke burde ske. Jeg kunne miste mine bedste venner, og jeg kunne blive upopulær.

Hun tog forsigtigt imod maden jeg rakte hende. "Ta.. Tak" sagde hun. Jeg nikkede lidt med et lille smil.

Jeg havde i virkeligheden ikke tænkt mig at tage hjem, selvom jeg sagde det til drengene. Pigen begyndte langsomt at gå hen mod et af de tomme borde.

Jeg blev stående i min egen lille verden. Jeg vågnede dog hurtigt fra den verden, da jeg så at Liam, Harry, Niall og Zayn pegede på bordet pigen havde sat sig ved.

De rejste sig, og gik målrettet hen mod bordet. De havde selvfølgelig deres mad med, og jeg vidste hvad de ville gøre.

Jeg gik hurtigt hen mod dem, hvilket fik dem til at stoppe, og se underligt på mig. "Gik du ikke hjem?" Spurgte Harry med et løftet øjnebryn. "Jeg tænkte bare, om i ikke bare kan pjække? Så kan vi tage ned i byen og feste" sagde jeg. De vekslede et par blikke, og så så underligt på mig. "Vi skal ordne hende den grimme der først" sagde Zayn, og satte kursen mod hende.

Jeg satte en hånd foran ham, hvilket fik ham til at se underligt på mig. "Hvad laver du?" Spurgte han dumt. "Lad være. Hun er ikke det værd" sagde jeg bare. "Han har ret. Hun er ikke det værd" sagde Liam. Jeg så hurtigt tilbage mod hende, og det gik hurtigt op for mig at hun havde overhørt det. Hun så skuffet og bange på mig. Tårerne formede sig i hendes øjne. "Lad os gå så" sagde Harry, og de gik alle fire.

Hun stirrede stift ind i mine øjne. Jeg så kort tilbage på de andre som ikke havde set at jeg ikke fulgte med dem. Jeg gik hurtigt over mod hende, så hun var ved at rejse sig. Jeg skubbede hende forsigtigt ned igen. "Bare rolig.. Jeg mente det ikke, men du ved hvordan de er.. De skulle til at tage pladsen fra dig" sagde jeg. Hendes øjne lyste lidt op. "Tak" sagde hun så. "Det var så lidt" svarede jeg, inden jeg hurtigt fulgte efter de andre, så de ikke fattede mistanke.

To dage efter:

Hun stod ved hendes skab, da jeg kom gående mod mit eget. "Hey" sagde jeg. Hun vendte sig forskrækket om, men så hurtigt lettet ud igen. Hun lukkede hendes skab efter hende, og jeg stivnede straks. Jeg havde fået et glimt af hendes håndled. Jeg så chokeret på hende. Hun så uforstående på mig.

Jeg tog forsigtigt fat i hendes hånd, og så spørgende på hende, hvilket fik hende til at rive hånden til sig.

Hun fik tårer i øjnene, og løb straks mod toiletterne. Jeg løb efter hende, og indhentede hende. Jeg greb fat i hendes håndled, hvilket fik hende til at lukke øjnene. Sikkert fordi det gjorde ondt, da jeg ramte sårene. Jeg slap hurtigt hendes håndled.

"Undskyld.. Jeg så bare at..". Hun nikkede lidt, og gik så mod toiletterne igen. "Vent.. Jeg kan måske hjælpe dig" sagde jeg, uden at tænke over det. Hun stivnede og vendte sig om igen. Hendes øjne var helt røde og puffede.

"Måske du skulle starte med at stoppe dine såkaldte venner. Derefter kan du stoppe hele skolens mobberi rettet mod mig. Tror du virkelig det er så nemt. Forældre har jeg ingen af, så jeg er oven i det, helt alene" sagde hun, og straks da hun havde sagt det, så hun chokeret ud.

Hun vendte sig rigtig hurtigt, for at løbe ud på toiletterne. Jeg stod tilbage, og så chokeret efter hende. Havde hun lige røbet nogle af hendes hemmeligheder til mig? Stolede hun allerede så meget på mig, eller var det et uheld?

Jeg så mig forskrækket tilbage, da en hånd blev placeret på min skulder. "Sådan! Så er Louis sku' i aktion igen" sagde Harry, og rakte hånden op for at få en high-five. Jeg havde virkelig lyst til at fortælle dem hvad der lige var sket, men jeg kunne bare ikke. Jeg gav derfor Harry en high-five.

Næste dag:

Jeg satte mig ind i bilen, og startede bilen. Jeg så pigen gå ned af skolens parkeringsplads. Hun gik hurtigt, og hun så ligesom efter et eller andet. Jeg kørte ikke før hun var væk.

Da jeg ikke længere kunne se hende kørte jeg ud. Jeg så hende lidt efter. Hun løb og løb, og hurtigt opdagede jeg at hun løb efter en bus, men hun nåede den ikke.

Hun satte sig udmattet på jorden. Nogle af drengene som gik i grupper fra skolen, gik hen mod hende. De ene sparkede hende et par gange, og jeg kom hurtigt ud af min bil. Jeg løb hen mod dem. De stod rundt om hende, og blev ved med at sparke hende.

"Lad hende være!" Råbte jeg på vejen derhen. En af drengene så ligeglad op på mig, men da han så at det var mig falmede hans onde smil. Han stak hurtigt af, efterfulgt af resten af dem.

Jeg løb hen til pigen, som lå grædende på jorden. Jeg satte mig på hug ved hende. "Er du okay?" Spurgte jeg hurtigt, mens jeg hjalp hende op.

Hun græd rigtigt meget, og havde blod ned af siden på hendes smukke ansigt. Hun hostede en smule, hvilket gjorde at der kom lidt blod med ud. "Kom" sagde jeg bestemt. Hun fulgte blot med, ved hjælp af mig, da jeg støttede hende hen mod min bil.

Jeg hjalp hende ind at sidde. Jeg tjekkede hurtigt hendes ansigt. Underlæben havde fået en rift, som blødte en del. Hendes ene øjnebryn var flækket en smule, og det blødte også en del.

"Gør det ondt nogen steder?" Spurgte jeg hurtigt. Hun så ned på hendes venstre hånd, som var helt hævet, og blå-lilla. "Er det okay at jeg kører dig på skadestuen?" Spurgte jeg forsigtigt. Hun nikkede lidt. "Tak.." Sagde hun så. Jeg smilte lidt. "Det lyder måske dumt, men hvad er dit navn egentlig?" Spurgte jeg. Hun grinte lidt. "Emmy" sagde hun. "Smukt navn.. Jeg er Louis" sagde jeg, inden jeg lukkede døren og gik om for at sætte mig.

"Tak.. Det betyder virkelig meget" sagde hun. "Det er ikke så nemt at forlade en smuk pige med en flok idioter" svarede jeg, og smilte lidt til hende. Hun rødmede en smule.

"Hvordan skete det med din hånd?" Spurgte jeg forsigtigt, hvilket fik hendes smil til at falme lidt. "En af dem stod på min hånd" sagde hun tøvende. Jeg fik store øjne. "Af hvad gjorde han?" Udbrød jeg. Hun så lidt ned.

"Undskyld.. Det er bare forfærdeligt at gøre sådan noget" sagde jeg. Hun nikkede lidt. "Du ved.. Du er den første der ikke er en idiot mod mig.." Sagde hun, og så op i mine øjne. Hendes øjne havde en flot brun farve, som jeg først nu lagde mærke til.

"Er der ikke nogen.. Der.." Sagde jeg bekymret. Hun rystede lidt på hovedet, og så ned på hendes hævede hånd. "Det.. Er jeg ked af.." Sagde jeg.

Det slog mig hurtigt at hun dagen før nævnte at hun ingen forældre havde. "Hvem bor du hos?" Spurgte jeg, men det var egentlig ikke meningen. Hun så kort op på mig, inden hun hurtigt rettede blikket ud af vinduet i hendes side. "Jeg bor for mig selv.." Svarede hun. "Hvordan kan du have råd til det?" Spurgte jeg, og jeg sværger at det heller ikke var meningen at det spørgsmål skulle forlade min mund.

Hun svarede ikke, før efter et stykke tid. "Jeg har tre jobs udover skolen.." Sagde hun. Jeg åbnede munden, og skulle til at svare, da det gik op for mig hvad hun egentlig sagde. "Af hvad? Tre jobs?" Spurgte jeg chokeret. Hun vendte blikket væk fra ruden og så hen på mig. Det afslørede at hun lige nu græd. Hun bed sig lidt i læben inden hun nikkede...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...