Breaking a badboy

Hvad sker der når en ny elev kommer til skolen, hvor de fem drenge Louis, Liam, Niall, Harry og Zayn hersker?... Bliver en, eller måske flere af de fem drenge lidt medfølende? Kommer de nogensinde til at forstå at de ødelægger andres liv? Opstår der hjertesorger? Forbliver kærligheden hemmelig blandt en af de fem drenge og den nye elev?

16Likes
38Kommentarer
1359Visninger
AA

9. they're pathetic

"Hvad? Det er løgn!" Lød det fra Zayn. Louis ignorerede ham, og lod en hånd kærtegne min ømme kind.

"Var det Zayn?" Hviskede han lavt. Jeg nikkede svagt. "Kom" sagde han. Han tog min hånd, og trak mig blidt gennem de forvirrede drenge.

Niall var ved at gribe fat i mig, da Louis skubbede ham væk. "Jeg sagde, ikke rør hende! Hun er mere værd end jer fire tilsammen" sagde han.

Det trak lidt i smilebåndet ved hans ord. Jeg fangede Niall's øjne i mine. Jeg smilte uskyldigt til ham. Hans øjne stod nærmest i flammer.

Jeg fulgte med Louis, men så mig hurtigt tilbage. Jeg havde virkelig lyst til at gnide lidt mere salt i såret, så jeg vinkede helt uskyldigt til de fire drenge, som blot så enormt forvirret og vredt på mig.

Louis' hånd og min hånd var låst sammen, på vej ind i kantinen.

Da vi trådte ind ad døren blev der stille, og folk begyndte at hviske med hinanden.

Da vi kom hen til køen for at få mad, flyttede alle sig. Jeg så forvirret op på Louis, som så lige så forvirret ud.

Han smilte lidt til dem alle sammen, og gav tegn til at de skulle stille sig tilbage igen. De så undrende på Louis, men stilte sig så tilbage.

Pludselig gispede alle, hvilket fik både mig og Louis til at se mod døren. Ind kom Niall, Harry, Zayn og Liam.

Folk begyndte at grine af dem, hvilket fik dem til at skynde sig ned til køen. Der hvor vi tilfældigvis stod.

De gik direkte forbi mig og Louis, og hen til fronten af køen. "Flyt dig!" Sagde Liam. Drengen som de havde henvendt sig til, rystede hurtigt på hovedet, og begyndte at bestille sin mad.

De vekslede alle fire blikke, inden de igen prøvede at flytte ham. Han nægtede hver gang.

Da drengen havde fået hans mad, lod han den næste tage pladsen før han forsvandt. Han gik ned forbi Louis og jeg.

Automatisk satte jeg hånden i luften og så afventende på den forvirrede dreng. "High-five" sagde jeg. Han så undrende på mig, men gav mig så en lille high-five. Han forsvandt med et mærkeligt udtryk i ansigtet.

De fire drenge kom ned til enden af køen. "Se dem lige! De er ynkelige" hørte jeg en pige hviske foran os i køen. Jeg så hen på Louis med et kæmpe smil, som han gengældte med et lille fnis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...