Breaking a badboy

Hvad sker der når en ny elev kommer til skolen, hvor de fem drenge Louis, Liam, Niall, Harry og Zayn hersker?... Bliver en, eller måske flere af de fem drenge lidt medfølende? Kommer de nogensinde til at forstå at de ødelægger andres liv? Opstår der hjertesorger? Forbliver kærligheden hemmelig blandt en af de fem drenge og den nye elev?

16Likes
38Kommentarer
1377Visninger
AA

8. Naomi Morgan Konberg

Jeg så nervøst ned i jorden. Hvad nu hvis det slet ikke betød at han kunne lide mig, som jeg kunne lide ham?

To fingre løftede stille min hage op, så jeg igen så på Louis. Han smilte til mig. Jeg gengældte det.

"Emmy.. Jeg har vidst fået følelser for den smukke pige der lige nu sidder foran mig.. Allerede din første dag på skolen.. Jeg faldt for den fantastiske, tilbageholdende og uskyldige pige, som ikke kunne andet end at forsvare sig selv med et par ord..". Han sendte mig et opmuntrende smil.

"Jeg..". Jeg tøvede lidt. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. "Louis, du er den mest fantastiske person jeg nogensinde har kendt.. Den måde du nærmest beskyttede mig fra dine venner.. Jeg har aldrig i hele mit elendige liv mødt en så venlig, fantastisk og ikke mindst lækker person..".

Ved min sidste sætning smilte han stort efterfulgt af et lille fnis. Jeg bed mig lidt i læben, da det slet ikke var meningen at jeg skulle sige lækker. Ikke at han ikke var lækker, men mere fordi det måske var lidt pinligt.

"Du er altså også den mest tiltrækkende, vidunderlige og ikke mindst smukkeste unge pige jeg nogensinde har set.." Sagde han lavt. Jeg rødmede lidt.

Der var lidt stilhed, hvor vi kiggede på hinandens læber. Jeg fniste lidt og lænede mig frem mod ham for igen at mærke hans bløde læber mod mine.

Louis' bløde hånd lå i min, da vi trådte ind på skolen. Alle stoppede med at snakke da de så Louis. De så misundligt og undrende på mig.

De begyndte stille at hviske til hinanden, uden at flytte blikket fra mig og Louis. Louis gav min hånd et lille blidt klem, hvilket fik mig til at se halvsmilende op på ham.

Vi kom hen til vores skabe, men Louis slap ikke min hånd. Til gengæld sendte han mig et stort smil, inden han blidt pressede mig op af skabet.

Han så intenst på mig, inden hans læber kolliderede med mine. Folk rundt omkring gispede lidt.

Jeg smilte i det fantastiske kys. Jeg glemte alt om omgivelserne, og nød varmen fra Louis krop mod min.

Han fjernede sig med et fantastisk smil fra mig. Jeg gengældte det hurtigt, inden jeg vendte mig om for at åbne mit skab.

Et papir faldt ud, da jeg åbnede det. Louis fangede det også med øjenene, og så undrende på det. Det samme gjorde jeg.

Jeg samlede det op, og begyndte at læse det. Tårerne truede om at finde vej ned af mine kinder.

Jeg strammede grebet om det tynde papir. Ordene, sætningerne, billederne.. Jeg lukkede øjnene, og de første tårer meldte deres ankomst.

"Hey.." Lød det bekymret fra Louis. "Hvad står der?" Spurgte han. Jeg åbnede igen øjnene, men måtte blinke tårerne væk for igen at kunne se ordentligt.

Mit blik gled hen over billedet. Den livløse krop.. Blodet der omfavnede hovedet, der var fyldt med blå mærker og skrammer. Øjnene der var vidt åbne, og så lige ind i mine.

Igen måtte jeg blinke tårerne væk. Billedet af den livløse krop splittede mig indefra.

"Emmy?" Sagde Louis, som lagde en hånd ovenpå papiret. "Lad mig se.." Bad han.

Jeg slap meget langsomt papiret og lod mig selv glide ned af skabene til jeg sad på gulvet. Louis studerede papiret, inden han satte sig ned ved siden af mig.

"Hvem er det?" Spurgte han blidt. Jeg klemte øjnene sammen, og kunne mærke endnu en tåre forlade mit venstre øje.

Jeg pegede på navnet der stod i det lille udklip fra en avis. "Naomi Morgan Konberg?" Sagde Louis. Han så undrende på mig.

Jeg fandt min notesbog og en blyant. Han så forvirret på mig. Jeg lod langsomt blyanten forme mit navn. Emmy Morgan Konberg.

Louis spærrede øjnene op, og lagde straks armene om mig.

10 min. Efter:

Louis tørrede den sidste tåre af min kind, og sendte mig et opmuntrende smil. "Vi har time om lidt. Kom" sagde han, og hjalp mig op.

Jeg fjernede mascaraen der havde sat sig under mine øjne. Jeg fandt mine bøger, og lukkede skabet.

Louis studerede papiret, inden han krøllede det sammen og gik hen for at smide det ud.

Jeg blev pludselig skubbet, så jeg røg ind i skabet. Foran mig stod Harry, Liam, Zayn og Niall.

"Nå.. Så tøsen her kan ikke lide at se sin egen skæbne igennem et billede?" Sagde Niall. Jeg bed tænderne hårdt sammen. Jeg var vred, bange og ked af det.

"Nårh.. Græder hun nu?" Spurgte Zayn, som tørrede en tåre væk fra min kind. Jeg slog hans hånd væk. "Du skal ikke røre mig din kælling!" Udbrød han.

Harry og Liam tog hårdt fat i begge mine arme, og låste dem fast op af skabet. Før jeg nåede at opfatte mere, sveg det i min venstre kind.

Jeg lod mine øjne blive lukket. Zayn havde givet mig en lussing. Jeg åbnede langsomt mine øjne, og så direkte op i Zayn's brune øjne. Hans øjne lyste af vrede.

Jeg nåede ikke at sige mere, før Louis havde skubbet Zayn væk. De så alle fire forvirret på Louis. Han stod med ryggen mod mig.

"Slip hende!" Sagde Louis, uden at kigge på Liam og Harry. De rørte sig ikke ud af flækken. "Jeg sagde slip hende!" Gentog han.

De så opgivende, og vredt på mig, inden de slap grebet om mine hænder. "Gå med jer!" Sagde han. De så vredt på ham. "Aldrig!" Sagde Liam.

Louis vendte sig om, og jeg kunne hurtigt se hans vrede udtryk. "Fint, men i lader Emmy være!" Sagde han, uden at fjerne blikket fra Liam.

"Hvorfor skulle vi det? Hun er bare en fucking almindelig kælling!" Sagde Harry. Louis vendte hurtigt blikket mod Harry. "Jeg skal vise dig hvorfor!" Sagde Louis virkelig vredt.

Han gik blidt hen mod mig. Han sendte mig et opmuntrende smil. Han lagde hurtigt armene om mig, og lagde læberne mod mine.

Jeg kyssede hurtigt med. Det varede dog ikke længe før det stoppede. "Aldrig rør min kæreste!" Sagde han, stadig med øjnene lukkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...