Bulimi- One Month With 1D

Samantha har haft bulimi i 2 måneder da One Direction dukker op i hendes hjem. Hun har vundet en måned med drengene. Bliver det nemt for hende at styre sin spiseforstyrrelse? Kan drengene nå ind til hende, og bliver hun måske meget glad for en speciel person? "Et forhold består ikke af sex eller udnyttelse.. Det består af ren kærlighed, som bliver gengældt af begge parter"

44Likes
107Kommentarer
4918Visninger
AA

11. 8. December

Jeg vågnede med et skrig, og straks satte jeg mig op. Jeg gispede efter vejret, og da jeg havde fået bekræftet at der ikke var sket noget, begyndte tårerne at forlade mine kinder.

Døren åbnede hurtigt, og lyset blev hurtigt tændt ved siden af mig. "Sam.. Det er okay" mumlede Louis, som hurtigt satte sig ved mig og lagde armene om mig. Jeg hulkede lidt ind i hans bryst.

"Det er okay nu.." Hviskede han. Jeg slappede igen af, og prøvede at glemme mareridtet.

Kort efter trak Louis sig lidt fra mig, for at tørre tårerne væk fra mine kinder. "Er du okay?" Spurgte han. Jeg nikkede lidt, uden at se på ham. "Her, lig dig igen" sagde han.

Jeg gjorde som han havde sagt, og lagde mig ned. Han slukkede lampen ved siden af sengen igen, og da jeg troede at han ville rejse sig og gå, lagde han sig ned ved siden af mig. Han lagde armene om mig.

Jeg løftede dynen fra min varme krop, og lagde den over Louis. Han rykkede sig tættere på mig, og begyndte at stryge mig over håret. Jeg lagde hovedet ind mod hans bryst, og lyttede til hans hjerte der bankede.

Jeg åbnede træt øjnene, og så til min overraskelse, Louis der lå og kiggede på mig. Jeg smilte træt til ham. Han gengældte det.

"Er du okay?" Spurgte han. Jeg tog i hemmelighed en pude bag mig, og klaskede i hovedet på ham.

"Selvfølgelig er jeg det din spade" sagde jeg grinende. Han fjernede puden fra hans ansigt, og kastede den ned i den anden ende af sengen.

Han lod hans fingre kærtegne mit ansigt, fra mit kindben og ned til min hage. "Du er virkelig smuk Samantha" sagde han, og satte noget af mit hår bag øret. Jeg så genert væk.

Han placerede en finger under min hage, og tvang mig til at se op på ham igen. "Jeg mener det virkelig Sam.. Du er virkelig smuk.. Jeg har aldrig i mit liv mødt nogen, mere perfekt end dig" sagde han. Jeg rødmede vildt meget. "Du er sød, når du rødmer" hviskede han, og kyssede mig i panden.

Døren åbnede. "Der.. Louis?" Spurgte Niall. Louis vendte sig om så han kunne se Niall. "Der hvad?" Spurgte Louis. "Ehmm.. Der er morgenmad, hvad laver du egentlig her?" Spurgte han i en lang køre, hvilket fik både mig og Louis til at grine lidt.

"Hun havde mareridt, så jeg gik herind" sagde Louis kort efter. "Oh, okay" sagde Niall med blikket mod mig. "Men der er ihvertfald morgenmad nu" sagde han med et kæmpe smil, inden han forsvandt.

"Vi må nok hellere se at komme op.." Mumlede Louis mod mit hår. "Ja, det burde vi nok.." Svarede jeg.

Ingen af os tog intiativ til at bevæge os, så Niall stod kort efter igen i døren. "Mennesker, jeg sagde morgenmad nu, ikke imorgen" sagde han. Ingen af os svarede ham. "Så spiser vi uden jer" sagde han stædigt.

Louis begyndte at fnise, da de aldrig spiste uden nogen. "Det gør i bare" mumlede Louis. "Dovendyr" mumlede Niall for sig selv, inden han igen forsvandt. Både mig og Louis grinte højlydt.

"Du kunne også bare kalde os for siamesiske tvillinger" sagde Louis. "Siamesiske tvillinger?" Lød det fra Liam. Vi så begge hen mod døren. "Ja siamesiske tvillinger" bekræftede Louis.

"Whatever.. Kommer i eller hvad? Niall begynder at blive grumpy" sagde Liam smilende. "Ok, vi skal nok komme" sagde jeg. "Godt, siamesiske tvillinger" sagde Liam, inden han gik.

"Ok, nu må vi nok hellere" sagde Louis. Jeg nikkede lidt, og rullede væk fra Louis dejlige varme krop.

Jeg fjernede dynen fra mig selv, og var egentlig ligeglad med at Louis så mig i meget korte shorts, og en t-shirt. Han flyttede sig slet ikke fra sengen. "Burde du ikke komme op derfra?" Fniste jeg. "Jeg nyder lige udsigten" mumlede han med et kæmpe smil. Jeg fniste endnu en gang.

Jeg begyndte at gå ud af døren. "Hvis du skal kunne nå at se resten må du komme med nu" sagde jeg drillende.

Jeg nåede ikke ret langt, før Louis havde kastet sig over mig, og kyssede mig. Jeg grinte i kysset, hvilket fik ham til at stoppe kysset da han også selv grinte.

"Hey turtelduer.. Eller skulle jeg sige siamesiske tvillinger?" Sagde Harry. Liam havde vidst sagt det til de andre. Både mig og Louis grinte, inden vi gik ud i køkkenet.

"Hvad er dit navn på Twitter?" Spurgte Zayn. "Ehmm.. Det kan jeg ikke huske" mumlede jeg, og fandt min mobil frem. Jeg gik ind på Twitter, og fandt det hurtigt.

"@Sam_Coastwell" sagde jeg. "Yay! Så kan vi følge dig" sagde Niall. Alle fem gik ind og søgte efter mig.

Jeg så hurtigt at jeg havde fået ekstremt mange notifikationer. Jeg var nysgerrig, så jeg åbnede notifikationerne.

Jeg burde have vidst at det ville komme. Det begyndte at prikke i mine øjne, og jeg bed mig lidt i læben. Folk skrev at jeg var grim, ulækker og ikke mindst at jeg var fed og klam.

Tårerne kæmpede virkelig for at komme ud, men jeg prøvede at holde dem inde.

Jeg stirrede blot på skærmen til 5 notifikationer dukkede op. Drengene havde fulgt mig. Jeg stirrede dog stadig på den åbne besked.

Louis' blik vandrede over på min skærm, men jeg gjorde intet. Tårerne begyndte at trille ned af mine kinder.

"Sam?" Sagde Louis, og prøvede at få øjenkontakt med mig. "Sam?" Prøvede han igen.

Han tog min mobil ud af hånden på mig, og lagde den på bordet. "Samantha.. Hey, se på mig" sagde han. "Er der sket noget?" Spurgte Liam.

Louis så på Liam, inden han pegede på den ulåste mobil. "Samantha.. Det er okay.. Du skal ikke lade dem dømme dig på den måde.. De kender dig ikke engang.. De er blot misundelige på dig" sagde han. Endnu flere tårer forlod mine øjne.

"Sammy.." Mumlede han, inden han lagde armene om mig. De fire andre havde alle set beskederne, og så bekymrede på mig.

Jeg trak benene helt op under mig. Tårerne forlod uafbrudt mine øjne. Du er tyk.. Du ligner en flodhest.. Du er fandeme grim.. Ingen kan lide dig.. Eew, du fortjener slet ikke 1 måned med drengene.. Hvorfor begår du ikke selvmord? Ingen vil savne dig alligevel.. Hvorfor går du ikke bare ud og kaster op nu? Om 3 måneder vil du helt klart være tynd nok til at være fed.. Jeg fik nok.. Jeg hoppede ud af sengen, og løb mod badeværelset.

Jeg stødte ind i en eller anden, men jeg løb videre. Jeg satte mig foran toilettet og lod alt komme op.

"Samantha, nej!" Lød det fra Harry. Han skyndte sig hen til mig, og trak mig væk fra toilettet.

Jeg kæmpede imod, men han var for stærk. Jeg slappede af, og lod ham holde mig fast.

Jeg lod tårerne finde vej ned af mine kinder, mens jeg hulkede mod hans bryst. "Det er okay.." Hviskede han. "Hvorfor råber... Nej, vel?" Lød det fra Liam. Harry nikkede lidt sørgmodigt.

"Samantha... Du skal bare glemme alt hvad de skriver om dig.. Det gavner dig ikke.. Det gavner heller ikke dem.. De kender dig jo ikke" sagde Liam, som kom tættere på.

Det blev for meget for mig. Jeg vred mig i Harry's greb, og til mit held havde han ikke godt nok fat. Jeg slap fri, og løb ud fra toilettet.

"Samantha!" Lød det bag mig, men jeg ignorerede det. Jeg løb direkte udenfor, i bare fødder, t-shirt og shorts. Døren til huset stod åben, og inden længe kom Harry og Liam ud efterfulgt af Louis, Zayn og Niall.

Jeg blev ved med at løbe. Den kolde sne omringede mine fødder, og brændte mod min hud. "Samantha, stop!" Lød det bagfra.

Jeg ignorerede det, og løb og løb. Tårerne fortsatte med at løbe ned af mine kolde kinder. Jeg brugte håndfladen til at tørre tårerne væk, men de blev hurtigt erstattet af nogle nye.

"Samantha!" Lød det igen, denne gang tættere på. Jeg drejede hovedet lidt, for blot at se Louis komme løbende efter mig.

Han fik pludselig store øjne, inden han løb rigtig hurtigt hen mod mig. Han kastede sig nærmest ovenpå mig, og lod mig falde ned i sneen, med ham ved siden af.

En bil kørte i høj fart forbi, meget tæt på. Jeg forstod hurtigt hvorfor Louis kastede sig over mig. Han reddede mig fra at blive kørt over.

"Louis! Sam!" Råbte de andre drenge. Sneen knaste under deres fødder, idet de løb hen mod os.

Louis slap grebet om mig, og rullede om på ryggen istedet. Han åndede tungt ud, mens jeg stadig var i chok. Jeg så stift ud i luften.

Kort efter var de resterende fire drenge henne ved mig og Louis. Zayn hjalp Louis op, mens Liam, Harry og Niall prøvede at komme i kontakt med mig.

Jeg hørte aldrig hvad de sagde. Jeg stirrede blot ud i luften. Mit hjerte bankede virkelig hurtigt. Kulden fik mig til at føle mig lam. Det brændte i min hud på grund af kulden.

Der blev rusket lidt i mig, men jeg reagerede ikke. Et par brune øjne låste sig fast i mine. "Sam!". Liam's mund formede mit kælenavn, og jeg åbnede munden for at svare, men intet svar kom.

Min hals havde snøret dig sammen, og ignorerede at jeg ville svare. Jeg lukkede munden igen, og blinkede forvirret. Endnu en gang så jeg ind i de brune øjne.

Drengenes munde bevægede sig, men ingen af deres ord blev registreret. Jeg sank langsomt ind i Liam's dybe brune øjne. Inden længe var jeg forsvundet så langt ind i dem, at alt blev sort.

Jeg vågnede op i Louis' arme. Han græd mod mit hår, mens resten af drengene stod og så på Louis.

"Louis..." Mumlede jeg svagt. Han så på mig, og straks viste et halvhjertet smil sig på hans læber.

"Samantha" sagde han, og kyssede min pande. "Louis, måske vi skulle få hende indenfor igen.. Hun ryster helt" sagde Niall bekymret. Louis nikkede lidt, inden han rejste sig, med mig i armene.

Med mig i brudestilling i Louis' arme, og en grædende Louis, begav drengene sig mod huset igen. Louis med mig som den sidste.

Der gik et stykke tid før jeg selv opdagede hvor meget jeg frøs. Jeg rystede helt af kulde, og jeg havde kolde hænder, fødder og endda mit ansigt var virkelig koldt. Louis så virkelig bekymret ned på mig.

Jeg lukkede øjnene halvt i, mens jeg langsomt trak vejret med klaprende tænder. "Aldrig gør det igen.." Hviskede Louis, mens han kyssede min pande endnu en gang.

"Jeg kunne ikke.." Mumlede jeg svagt. Han så forvirret på mig. "Hvad kunne du ikke?.." Spurgte han lavt. "Jeg er for tyk.. Ingen kan lide mig.." Sagde jeg svagt. "Samantha.. Du er ikke for tyk.. Selvfølgelig er der nogen der kan lide dig.." Forsikrede han mig hurtigt.

"Louis.." Lød det fra Harry. Louis vendte opmærksomheden mod Harry. Harry hviskede noget til Louis, og jeg var ret sikker på at han fortalte hvad der var sket, og hvorfor.. Louis så opmærksomt på mig. Harry gik lidt væk.

"Sam.. Du burde virkelig ikke lytte til dem.. Lad dem ikke ødelægge dig på den måde.." Sagde han. En tåre forlod mit ene øje, men Louis tørrede den hurtigt væk.

"De er ikke en eneste tåre værd" sagde han opmuntrende, idet vi kom ind i varmen. Jeg frøs som en gal.

Uden tøven bar Louis mig med ind i stuen og placerede mig i sofaen. "Jeg kommer om lidt" sagde han, mens jeg trak benene op under mig.

"Louis.." Nåede jeg at sige inden han forsvandt fra stuen. Han vendte sig om. "Tak" mumlede jeg. Han så forvirret på mig. "Du reddede mig.." Sagde jeg.

Han gik tilbage til mig, og satte sig på hug foran mig. "Sam.. Selvfølgelig reddede jeg dig.. Ingen fortjener at dø eller blive såret.. Slet ikke dig.. Jeg elsker dig, og jeg vil altid redde dig.. Om så du fik alzheimers, så ville jeg blive ved dig hele tiden.. Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis du døde på grund af en bilulykke.. Så hellere dø sammen..." Sagde han.

Jeg grinte lidt af hans tilføjelse med alzheimers, hvilket han også selv smilte af.

Han gav mig et varmt smil, inden han rejste sig, og gik ud igen. Kort efter kom Harry ind, efterfulgt af Liam. "Er du okay?" Spurgte Harry. Jeg nikkede lidt. "Nu er jeg.." Sagde jeg.

Harry satte sig ved siden af mig, og trak mig ind til ham, for at prøve at varme mig. "Lad være med at lytte til dem.. De er så misundlige, at de ser sig selv som grimme og tykke, fordi du er så perfekt.." Sagde han.

Jeg smilte lidt over Harry's vise ord. Måske havde han ret.. Jeg ville vel også have været misundelig på den der havde vundet, hvis ikke det var mig..

Jeg ville måske se vedkommende som perfekt, mens jeg så mig selv som endnu grimmere. Et par host forlod min mund, efterfulgt af lidt klapren med tænderne fordi jeg frøs så meget.

"Jeg tror jeg laver noget te" mumlede Liam, idet Louis kom ind igen. Harry trak sig lidt fra mig, og lod Louis placere den varme dyne over mig.

Niall og Zayn kom ind i stuen også. "Nå.. Skal vi ikke bare se en film resten af dagen?" Spurgte Zayn. Alle gjorde sig enige. "Jeg hjælper Liam" sagde Harry, hvorefter han rejste sig.

Jeg pakkede mig godt ind i dynen, mens Louis placerede sig ved siden af mig. "Du er meget kold" sagde han, og lagde armen om mig.

Niall fandt en eller anden film, mens Zayn placerede sig i sofaen. Jeg hostede igen, hvilket fik alle tre til at se på mig. "Du bliver garanteret syg igen nu.." Mumlede Zayn. "Jeg har bare ikke brug for det.. Det har jeg virkelig ikke" sagde jeg, hvilket fik Louis til at grine lidt.

"Så du vil ikke være syg? Så du vil altså hellere være fri for at jeg nusser om dig?" Sagde Louis grinende. Jeg gav hans skulder et venligt dask, med et lille smil.

"Det burde du da gøre uanset hvad" sagde jeg. "Klask" sagde Zayn og Niall i munden på hinanden. "Det er da en fræk dame jeg har mig hvad?" Sagde Louis med et grin.

"Hvordan kan du vide det? Du har da ikke set mig når jeg er fræk?" Sagde jeg. Niall og Zayn brød ud i meget højlydte grin.

Louis så mærkeligt på mig. "Tak for informationen" sagde Louis mærkeligt. Liam og Harry kom tilbage fra køkkenet, med et par kopper te i hænderne.

Alle fik en kop te, og så startede Zayn ellers filmen. Louis sneg sig om bag mig, og lagde sig ned, hvorefter han trak mig med ned, så jeg lå lige foran ham.

Han lagde armene om mig, og lod hans varme hænder varme min mave. Jeg lagde mine hænder ovenpå hans, hvilket fik ham til at gispe lidt. "Fuck, du har kolde hænder" hviskede han.

Jeg grinte lidt, og vendte hovedet lidt så jeg kunne se ham. Han løftede hovedet lidt, og kyssede mig. Det var nok det bedste kys nogensinde.

"Nurrh" lød det fra Niall. Resten af drengene vendte blikkene mod os, men jeg var ligeglad.

"Jeg fik et billede!" Lød det fra Harry. Jeg ignorerede dem, og kyssede videre. Kort efter måtte vi trække os, for at få vejret igen.

Louis lod hans hænder finde ind under min bluse, og lagde dem på min mave. Normalt ville jeg fjerne hænderne, og aldrig lade nogen røre mig på kroppen. Men jeg stolede så meget på Louis, at jeg lod ham gøre det.

Jeg hostede lidt igen, inden jeg fokuserede på filmen igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...