Bulimi- One Month With 1D

Samantha har haft bulimi i 2 måneder da One Direction dukker op i hendes hjem. Hun har vundet en måned med drengene. Bliver det nemt for hende at styre sin spiseforstyrrelse? Kan drengene nå ind til hende, og bliver hun måske meget glad for en speciel person? "Et forhold består ikke af sex eller udnyttelse.. Det består af ren kærlighed, som bliver gengældt af begge parter"

44Likes
107Kommentarer
4913Visninger
AA

10. 7. december

Sengen gav efter under mig, hvilket fik mig til at åbne øjnene.

Liam smilte varmt til mig. "Har du det bedre?" Spurgte han. "Meget.." Svarede jeg, og satte mig op for at strække mig lidt.

"Du ved godt at du har vildt lange arme ikke?" Grinte han. "Ja selvfølgelig. Det er også det jeg lægger mest mærke til ved min krop" sagde jeg ironisk. Liam grinte lidt, inden han rejste sig.

"Der er morgenmad nu.. Ellers skal du jo også til lægen idag.." Sagde han. "Jep.. Og ved du hvad? Jeg glæder mig faktisk" sagde jeg.

Han så undrende på mig. "Hvordan kan man glæde sig til at skulle til lægen?" Spurgte han forvirret. "Fordi.. Du ved.. Argh.. Kan du måske holde på en lille hemmelighed?" Spurgte jeg. "Selvfølgelig.." Svarede han forvirret.

"Du ved.. Louis skal jo med, og jeg synes måske at han er 'lidt' sød.. Bare lidt.." Sagde jeg genert. Liam begyndte at smile stort. "Jeg skal nok holde munden lukket.." Sagde han hemmelighedsfuldt.

"Godmorgen" sagde jeg glad, da jeg kom ud i køkkenet. Niall grinte lidt. "Der er vidst nogen der har det bedre hvad?" Sagde han.

Jeg nikkede hurtigt, mens jeg satte mig ned mellem Harry og Liam.

Louis og Liam havde begge forladt køkkenet, da de vidst lige skulle have noget andet tøj på.

Niall åd stadig morgenmad, mens Zayn, Harry og mig, sad og var propmætte. Kort efter kom Louis ind i køkkenet igen, med et kæmpe smil om læberne.

Han gik om bag mig, og placerede hænderne på mine skuldre. "Vi burde tage af sted, så vi ikke kommer for sent" sagde han. Jeg smilte lidt for mig, selv inden jeg vendte hovedet og så på Louis.

"Jeg troede at du skiftede tøj" sagde Harry. "Jaer.. Ehmm... Jeg ombestemte mig" sagde Louis. Jeg kneb øjnene lidt sammen, og så skeptisk på Louis.

Der var noget råddent over hans forklaring.. Nå, men det måtte jeg spørge om senere.

Jeg rejste mig fra stolen, og gik ud i gangen for at få sko og jakke på. Liam stod ude i gangen, og skyndte sig at smile lidt til mig, inden han forsvandt ud i køkkenet. Han havde også det samme tøj på.

Jeg rynkede brynene lidt, mens jeg tog skoene på. De havde lavet et eller andet, som vi andre ikke vidste noget om..

"Hvad lavede i to egentlig?" Spurgte jeg skeptisk, mens jeg trådte i skoene. "Ikke noget.. Hvorfor?" Spurgte Louis hurtigt. Hurtigt nok til at jeg ikke troede på ham.

"Jeg tror bare ikke på dig" sagde jeg skeptisk. "Vi lavede altså ikke noget" sagde han. "Så siger vi det.." Mumlede jeg med et grin.

Jeg var nok i det bedste humør ever. Louis smilte i min retning, inden han rettede blikket tilbage på vejen.

Jeg havde taget 2 kilo på, hvilket var et stort fremskridt. Havde drengene ikke støttet, hjulpet eller distraheret mig, så ville jeg nok være enormt skuffet over mig selv.

Louis smilte stort, da det kun var godt at jeg var glad. Han havde vel regnet med at jeg ville være skuffet.

Han stoppede bilen, og slukkede motoren. Vi steg begge to ud, og kom hurtigt ind. Jeg fik skoene af, og jakken.

Louis havde været hurtigere til at få overtøjet af, så han stod og ventede på mig med et kæmpe smil. Jeg gik hen til ham.

"Ehmm.. Skal vi ikke.. Gå ind til de andre?" Spurgte jeg forvirret da han blev stående. Han svarede ikke, men stirrede lige ind i mine øjne.

Jeg druknede hurtigt i de blå øjne, så jeg kiggede genert væk. "Vi du virkelig vide hvad mig og Liam lavede i morges?" Spurgte han. Jeg så igen op på ham, og nikkede lidt.

Han så op i loftet over os, hvilket fik mig til at se op. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere. Vi stod rent faktisk under en mistelten. Jeg så hurtigt ned i hans øjne igen.

"Det må være skæbnen" sagde han. Jeg rødmede svagt. Han gik tættere på mig, og så lige ind i mine øjne.

Jeg smeltede ind i hans blå øjne. Jeg gik tættere på ham, og vi lukkede begge øjnene. Kort efter blev vores læber smeltet sammen.

Sommerfuglene vågnede fra deres hi, og fløj rundt i min mave. Jeg lagde en hånd på Louis bryst, og kyssede videre.

Han lagde hænderne på mine hofter, og trak mig tættere på ham. Øjeblikket varede dog ikke længe, før vi trak os fra hinanden med et smil. Jeg kunne stadig mærke hans bløde læber mod mine.

"Det var.. Fantastisk" mumlede Louis lamslået, og med et smil. Jeg nikkede mig enig, mens jeg svagt rødmede.

Han greb fat i min hånd. "Sam.. Vi satte den op fordi at du havde fortalt Liam hvad du synes om mig. Jeg synes det samme om dig. Jeg var bare bange for at du ikke følte det samme.." Sagde han.

"Wow.." Sagde jeg, stadig hypnotiseret af hans læber mod mine. "Har du lyst til at tage det næste skridt?" Spurgte han.

Jeg kastede mig i armene på ham, og placerede længselsfuldt mine læber mod hans. Jeg trak mig kort efter fra ham og nikkede, mens jeg rødmede en del.

Jeg var nu sammen med Louis Tomlinson, mit største idol, min bedste ven og den jeg stoler mest på.

Han smilte stort. "Jeg elsker dig Samantha" sagde han. "Jeg elsker også dig Louis" sagde jeg, mens jeg fik blanke øjne af ren glæde.

Han gav min hånd et lille klem. "Lad os se om de andre kan gennemskue den, hvis vi ikke siger noget" sagde han hemmelighedsfuldt.

Han trak mig blidt med ud i køkkenet, men slap ikke min hånd da de andre kunne se os. De så afventende på mig. "2 kilo" smilte jeg.

De så forvirret på mig. "Tabt eller taget på?" Spurgte Harry. Jeg smilte stolt, og genert. "Taget på" smilte jeg. "Og smilet kan ikke fjernes" grinte Louis, som så ind i mine øjne, da han drejede hovedet.

Jeg så direkte ind i hans blå øjne, og sank næsten helt ind i dem, hvis ikke det var fordi at Liam afbrød det fantastiske øjeblik. "Louis.." Sagde han, hvilket fik Louis til at se væk, og hen på Liam.

Louis smilte afslørende til Liam, som hurtigt smilte stort til mig og Louis.

Harry, Zayn og Niall så forvirrede ud. "Nå, hvad skal vi så lave resten af dagen?" Sagde Liam kort efter.

"Truth or dare!" Udbrød Niall og Harry i munden på hinanden. Det kunne være en af tingene der kunne afsløre Louis' og mit forhold.

Louis gav min hånd et klem, og et lille smil. Vi nikkede begge lidt.

Niall kom slæbende ind med slik, og noget at drikke. Da han havde sat sig til rette begyndte Zayn.

Vi blev ved i et stykke tid, til det blev min tur. "Dare" sagde jeg.

Liam behøvede ikke engang at tænke før han åbnede munden. "Kys Louis på munden.. Med tunge.. Eller kys ham på kinden" sagde han, med et hemmelighedsfuldt grin.

De andre så overrasket på Liam. De så på mig og Louis, kort efter. Jeg drejede hovedet for at se ind i Louis' fantastiske blå øjne.

Jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere og hurtigere. Vi havde ikke kysset med tunge endnu. Men en gang skal jo være den første.

Vi lukkede begge øjnene, og lod vores læber smelte sammen. Vores tunger legede rundt med hinanden i lang tid, til vi måtte trække os, for igen at kunne trække vejret.

"Okay, var det bare mig, eller var der mere i det der end bare et kys?" Sagde Harry. "Der var meget mere i det end bare et kys" svarede Louis.

"Hvor meget mere snakker vi om?" Spurgte Niall. Louis så hen på mig, og gav tegn til at jeg skulle sige det.

Jeg smilte genert. "Et forhold.." Svarede jeg genert. Niall og Harry hoppede op fra sofaen og gav hinanden en highfive. "Jeg vidste det!" Udbrød Harry.

Liam havde tabt kæben. "Så hurtigt?" Spurgte han overrasket. Jeg nikkede synkront med Louis.

Zayn var mere i baggrunden, mens han virkede lidt deprimeret. Jeg lod dog være med at sige noget til det, da det trods alt var Louis, og ikke Zayn jeg var forelsket i.

"Kan vi ikke fejre det i byen? Med en omgang shopping og starbucks?" Sagde Harry. Vi nikkede alle sammen. Det var faktisk en okay god idé.

Vi gik ud fra starbucks, og inden længe skreg en pige at det var One Direction. Kort efter var vi omringet af piger. Vi prøvede at komme væk fra dem, men vi kunne ikke.

Jeg blev helt utryg, og Louis kunne garanteret mærke det på mig, da han greb min hånd, og trak mig tættere på ham.

Liam ringede efter en bodyguard, mens papparazi's snart omringede os sammen med pigerne.

Spørgsmål og skrig fyldte mine ører. Jeg stod tæt sammen med Louis, som inden længe lagde armen om mig, for at være sikker på at jeg ikke forsvandt fra ham.

Et spørgsmål gik hurtigt ind og blev populært blandt alle papparazi'erne. "Har du noget med Samantha?" Lød spørgsmålet direkte rettet mod Louis. Han svarede hurtigt. "Ja, vi er sammen". Han svarede dog meget hårdt og ligegyldigt.

Jeg var egentlig ikke irriteret over at han svarede på det, men mere bange for hvad der så ville ske... De fleste papparazi's forsvandt hurtigt for at dele den gode nyhed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...