Bulimi- One Month With 1D

Samantha har haft bulimi i 2 måneder da One Direction dukker op i hendes hjem. Hun har vundet en måned med drengene. Bliver det nemt for hende at styre sin spiseforstyrrelse? Kan drengene nå ind til hende, og bliver hun måske meget glad for en speciel person? "Et forhold består ikke af sex eller udnyttelse.. Det består af ren kærlighed, som bliver gengældt af begge parter"

44Likes
107Kommentarer
4914Visninger
AA

8. 6. December

"Et forhold består ikke af sex eller udnyttelse.. Det består af ren kærlighed, som bliver gengældt af begge parter"

____________________________________________

Jeg åbnede øjnene, og blev egentlig ikke overrasket over at vågne op i min seng, istedet for på sofaen.

Jeg stod op, og fik noget tøj på. Jeg måtte virkelig bare få mig noget nyt tøj snart. For ikke at glemme det, så var jeg næsten helt frisk igen.

Jeg børstede mit lange hår, og sukkede lidt. Det kunne være dejligt hvis jeg havde en anden hårfarve..

Det var midlertidigt bare en kedelig leverpostejsfarvet masse af tykt hår. Man er vel lidt stolt over det lange, tykke hår, men hårfarven ville jeg gerne have ændret til en rød-brun istedet.

Visse ting må man vel bare leve med.. Ligesom at jeg da jeg var yngre var utilfreds med mit ansigt, og prøvede at dække alt til med make-up..

Med tiden lærte jeg dog at leve med det, og begyndte selv at syntes at jeg var okay pæn..

Dog kunne man ikke ligefrem sige det om min krop.. Den havde jeg næsten altid været utilfreds med, men visse ting skulle man vel igennem, for at indse at det kun skader at prøve at ændre sin livsstil totalt.

Jeg lagde børsten fra mig, og gik ud af værelset. Klokken var nok 12 eller noget i den stil.

Jeg gik ned mod køkkenet, mens jeg studerede et billede på væggen lidt for ivrigt, uden at se hvor jeg gik.

Zayn's synsvinkel:

Jeg åbnede hurtigt øjnene, da jeg hørte et bump ude i gangen, efterfulgt af et lille hvin.

Jeg kom hurtigt op af sengen, selvom jeg helst ville blive under den varme dyne.

Jeg åbnede døren ud til gangen, og blev chokeret over synet der mødte mig. "Samantha!" Sagde jeg hæst, mens jeg hurtigt gik over til hende.

Hun kom op at sidde, så jeg satte mig på hug ved hende. "Hvad skete der?" Spurgte jeg. "Jeg faldt bare" sagde hun med en grådkvalt stemme.

"Kom du noget til?" Spurgte jeg hurtigt. Hun skævede lidt til hendes hånd. "Du vil sikkert tænke at jeg er latterlig så" grinte hun grådkvalt.

"Nej Sammy.. Kom du noget til?" Spurgte jeg bekymret. Jeg så ned på hendes hånd, da hun ikke svarede mig.

Jeg tog forsigtigt fat i hendes hånd, men hun skar en grimasse, som hurtigt fik mig til at slippe hende igen.

"Gør det ondt?" Spurgte jeg. Hun nikkede lidt. "Kom" sagde jeg, og hjalp hende op.

Jeg satte kursen mod Liam's værelse, da han var dem bedste til at vide hvad der skulle gøres.

Til min store overraskelse, åbnede han døren i det øjeblik jeg stod udenfor den.

Han lagde hånden på hjertet, og så skræmt på mig. "Woah.. Aldrig gør det igen" grinte han.

"Liam.. Sam faldt lige før, og hun har ondt i hånden nu" sagde jeg, og skævede til Samantha, som lignede en der var ved at græde.

Han så bekymret på Sammy. "Hey.. Gør det meget ondt?" Spurgte han hende bekymret. Hun nikkede lidt.

"Zayn, kan du hente Louis?" Spurgte Liam kort. "Selvfølgelig" sagde jeg, og satte kursen mod Louis' værelse. Jeg bankede på døren.

"Jaer?" Spurgte han, og åbnede døren. "Liam ville have at jeg skulle hente dig.. Sam har slået hendes hånd" sagde jeg kort.

Han så bekymret på mig, inden han forlod værelset, og fulgte efter mig ud til Liam og Sam. Liam stod med armene om Sam.

"Hvad er der sket?" Spurgte Louis, Sam om. "Jeg faldt lige før, og slog min hånd" sagde hun. "Må jeg se?" Spurgte Louis bekymret.

Hun rakte langsomt hånden hen mod Louis, som langsomt studerede den. "Hvor gør det ondt henne?" Spurgte han. "I håndleddet" svarede hun.

Louis kastede et blik tilbage på mig, og vi vidste alle tre at det kunne betyde, at hun havde forstuvet hånden.

"Måske vi skulle få dig til lægen med det der så" foreslog Liam. Harry kom ud fra hans værelse, idet Liam sagde det.

"Hvorfor skal hun til lægen.. Er det ikke først den 7?" Spurgte han forvirret. "Hun har slået sin hånd" forklarede jeg kort. "Nårrh.. Gør det så ondt?" Spurgte han. Sammy nikkede lidt.

"Hvem tager med hende så?" Spurgte han. Vi så alle på hinanden, inden vi så på Sammy. Hun skævede lidt til mig.

"Vil du have Zayn med?" Spurgte Liam. Hun nikkede lidt. "Okay.. Kan du tage hende med Zayn?" Spurgte han mig. "Ja, selvfølgelig" svarede jeg, glad for at hun valgte mig.

Hun var allerede blevet tætte venner med Louis, Liam og Harry. Jeg tror hun var ved at opbygge et venne-forhold til Niall, men jeg var ikke sikker.

Jeg var ihvertfald sikker på at det her måske ville kunne opfylde min lille drøm...

Samantha's synsvinkel:

Jeg havde selvfølgelig været så uheldig at jeg havde forstuvet håndleddet.

Zayn stoppede bilen ude foran huset. Jeg blev siddende i et stykke tid, hvilket Zayn også gjorde. Han så hen på mig.

"Sammy?" Sagde han. Jeg så hen mod ham. Hans brune øjne borede sig ind i mine, hvilket fik mig til at kigge væk.

Jeg var meget kontaktsky-altså jeg kunne ikke klare at se direkte ind i folks øjne, uden at se væk.

Han lænede sig tættere på mig, hvilket fik mig til igen at se op i hans øjne. Ham rykkede sig tættere og tættere på, og da han kom for tæt på, og jeg vidste hvad han ville, skubbede jeg ham væk.

Jeg sad stille et øjeblik, inden jeg åbnede døren, og løb indenfor.

Tårerne pressede sig på. Hvorfor, ved jeg ikke.. Jeg kom dog til at løbe ind i en. "Wow.. Hey Sam.. Er der noget galt?" Spurgte Niall forvirret.

Jeg nikkede lidt, men det var slet ikke meningen. Harry kom også ud fra hans værelse, da han åbenbart havde hørt det.

"Er du okay?" Spurgte Harry. Jeg rystede lidt på hovedet, mens tårerne begyndte at trille ned af mine kinder. Niall trak mig ind til ham.

"Hvad er der sket?" Spurgte han. "Zayn.." Mumlede jeg grådkvalt. "Har han gjort noget?" Spurgte Niall hurtigt. Jeg svarede ikke.

I mellemtiden var Liam og Louis også kommet ud gangen. Zayn kom langsomt gående ind af døren, og straks så alle spørgende på ham.

Han så chokeret på mig. Jeg gemte blot hovedet i Niall's bryst. "Zayn, hvad er der sket?" Spurgte Liam.

"Jeg.. Jeg prøvede at kysse hende" mumlede han lavt, og håbede garanteret at ingen hørte ham. Til gengæld hørte alle det.

"Hvad gjorde du?" Spurgte Louis.. Underligt nok lød han en smule skuffet og såret.

Jeg bed ikke særlig meget mærke i det, da Niall begyndte at trøste mig, mens han førte mig ind i stuen.

"Ved du godt at Louis..." Sagde Niall. Jeg så afventende på ham. "Nej, det er ligegyldigt.. Er du okay?" Spurgte han. Jeg nikkede lidt.

"Hvad er der sket med din hånd?" Spurgte han. Han havde ikke været til stede under episoden, så jeg svarede hurtigt. "Jeg har forstuvet den.. I morges faktisk" sagde jeg lavt. "Var det derfor i var væk, dig og Zayn?" Spurgte han. "Ja.." Svarede jeg. "Oh, okay.." Svarede han.

"Er du sulten?" Spurgte han. "Enormt meget" svarede jeg med et smil.

Jeg brugte håndryggen til at fjerne tårerne fra mine kinder, inden vi gik ud i køkkenet.

Vi var igang med at spise, da resten af drengene kom ind. Det var mega akavet mellem mig og Zayn.

Jeg havde faktisk spist i over to dage igen, uden overhovedet at kaste op. Jeg var lidt stolt over mig selv.

Da vi havde spist færdig, kom jeg i tanke om noget, som ikke havde været der så meget de sidste to måneder, siden jeg overhovedet ikke spiste der.

Nu hvor jeg spiste nogenlunde regelmæssigt igen, så ville min menstruation jo også komme.

Jeg rejste mig hurtigt, og gik ind på værelset for at rode min taske igennem. "Aha" mumlede jeg for mig selv, inden jeg gik ud på badeværelset.

"Skal vi ikke snart ud at shoppe igen?" Spurgte Louis. Vi var alle enige om at det var en god idé.

"Men det er for sent idag, så måske vi skulle lave noget andet?" Foreslog Harry. "Sneboldkamp?" Spurgte Niall.

Jeg rystede på hovedet, synkront med Harry og Liam. "Det er nok ikke nogen god idé. Vi har ikke lyst til at nogen skal blive syge igen" sagde Liam, som den faderlige type han var.

Vi havde kun lige spist aftensmad, og jeg var egentlig ret træt.

Jeg rejste mig, og gik ind på værelset. Jeg satte mig i sengen, og sukkede. Jeg hadede denne tid på måneden.

Det ville med sikkerhed også gå ud over drengene, at jeg havde min menstruation. Jeg lagde mig ned, og lå og kiggede ud af vinduet, og så bare den hvide sne lande på jorden uden en lyd.

Louis' synsvinkel:

"Tror i at hun sover?" Spurgte jeg de andre. "Du kan vel tjekke" sagde Harry. Jeg nikkede lidt, og rejste mig.

Jeg åbnede langsomt døren til Sam's værelse. "Sammy?" Spurgte jeg. Hun gav ikke en lyd fra sig, men drejede hovedet en smule. "Er du okay?" Spurgte jeg.

Hun svarede ikke, men så væk fra mig. Jeg gik hen til hendes seng. "Sam?" Sagde jeg. Hun reagerede ikke.

Jeg gik om på den anden side, og tændte lyset. Hun lå krummet sammen med armene om hendes ben, som lå helt oppe ved hendes mave.

Jeg så på hendes ansigt, og opdagede hurtigt at tårer forlod hendes øjne.

Jeg satte mig på hug ved sengen. "Hey.. Sammy, er du okay?" Spurgte jeg bekymret. Hun svarede ikke.

Jeg fjernede noget af hendes hår fra hendes kønne ansigt. "Hvorfor græder du?" Spurgte jeg, og tørrede de værste tårer væk.

Hun snøftede lidt. Jeg satte mig op i sengen. "Kom" sagde jeg, og gav tegn til at hun skulle sætte sig op. Hun rystede blidt på hovedet.

"Hvad er der galt? Vil du ikke nok sige det?" Spurgte jeg bekymret. Jeg var bange for at hun røg tilbage i spiseforstyrrelsen.

Jeg lagde blidt armene om hende, og prøvede at få hende op at sidde. Hun så ud som om hun fik ondt, da jeg gjorde det, så jeg slap hende hurtigt.

"Har du ondt?" Spurgte jeg hurtigt og bekymret. Hun nikkede lidt. "Hvor?" Spurgte jeg hurtigt.

Hun klemte øjnene sammen, så endnu et par tårer forlod hendes øjne. "Sammy?" Spurgte jeg bekymret.

"I maven.." Svarede hun svagt, og grådkvalt. Jeg lænede mig ned mod hende. "Hvorfor?" Spurgte jeg, men vidste egentlig godt at det var et dumt spørgsmål. "Pigeting.." Svarede hun.

Jeg vidste pludselig godt hvad hun snakkede om. "Gør det så ondt, at det får dig til at græde?" Spurgte jeg. Hun nikkede lidt, og tørrede tårerne væk.

"Kom her" sagde jeg, og løftede hende op i brudestilling. Hun tog sig til maven, og gemte ansigtet i mit bryst.

Jeg havde virkelig ondt af hende.. Jeg var virkelig blevet glad for Sam. Jeg gik stille ind i stuen, hvor de andre drenge sad og snakkede.

Jeg placerede Sam i sofaen, og satte mig selv ned. Jeg lod Sam ligge hovedet i mit skød, og strøg hende så over håret.

Hun krummede sig endnu en gang sammen, og tog sig til maven. Drengene så spørgende på mig.

"Hun har ondt i maven.. I ved.. Pigeting" sagde jeg lavt. "Skal jeg ikke finde..". Allerede før Harry havde afsluttet hans sætning, nikkede jeg lidt.

Han nikkede lidt, og rejste sig, hvorefter han forsvandt ud i køkkenet. Tårerne begyndte igen at trille ned af Sam's kinder.

Jeg tørrede de værste væk, og strøg hende over håret. Min øjne landede på venstre side af hendes hals. Jeg gispede lidt.

Hun havde jo vabler, og hendes hud var begyndt at falde af. "Sammy? Hvorfor har du ikke sagt at kaffen brændte din hud?" Spurgte jeg, hvilket fik de andre drenge til at se på mig.

Liam, som sad ved siden af mig, så også ned på hendes hals. Sam sagde ingenting.

Harry kom ind med et glas vand, og en pille til Sammy. "Sam, her.. Tag den her" sagde Harry.

Sam vendte sig om, og satte sig langsomt op. Hun tog imod pillen, og slugte den hurtigt.

"Klarer du den?" Spurgte Harry lavt, da Sam gav Harry glasset tilbage. Hun nikkede lidt, og trak benene op under hende.

Hun gemte ansigtet i knæene. Jeg lagde en hånd på hendes ryg. "Du ryster jo helt..." Mumlede jeg. Vi så alle fem bekymret på hende. Jeg lagde armene om hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...