Bulimi- One Month With 1D

Samantha har haft bulimi i 2 måneder da One Direction dukker op i hendes hjem. Hun har vundet en måned med drengene. Bliver det nemt for hende at styre sin spiseforstyrrelse? Kan drengene nå ind til hende, og bliver hun måske meget glad for en speciel person? "Et forhold består ikke af sex eller udnyttelse.. Det består af ren kærlighed, som bliver gengældt af begge parter"

44Likes
107Kommentarer
4911Visninger
AA

4. 3. December

For at fejre at jeg har fødselsdag om 11 dage, får i lige et kapitel mere;-) god undskyldning ikke? ;-)

___________________________________________________

 Niall's synsvinkel:

Jeg var vågnet op som den første af os drenge.. Jeg vidste ikke med Samantha, så jeg var på vej ind for at se til hende.

Jeg åbnede langsomt døren, og gik stille ind på værelset. "Sammy?" Spurgte jeg lavt. Hun vendte sig rundt, så hun lå med fronten mod mig.

Hun så virkelig træt ud, og poserne under hendes øjne, var pludseligt meget tydligere end normalt.

"Har du det bedre?" Spurgte jeg, og satte mig på sengen. "Ikke rigtig.." Svarede hun svagt.

Jeg mærkede kort på hendes pande. Jeg rynkede panden lidt. Hun var virkelig varm. "Jeg kommer tilbage om lidt, okay?" Sagde jeg. Hun nikkede lidt.

Jeg gik ud af værelset, og så Liam komme ud af hans værelse. "Liam!" Sagde jeg hurtigt. Han vendte sig rundt, og så spørgende på mig.

"Jeg tror at Sam har fået det værre igen.. Hun er virkelig brandvarm.." Sagde jeg bekymret. "Er hun?" Spurgte han.

Jeg nikkede bekræftende, hvilket fik ham til at se bekymret ud."Måske vi skulle tage hendes temperatur.. Bare for en sikkerheds skyld" sagde jeg. "Ja, det er nok en god idé" sagde han.

"Henter du det? Så ser jeg lige til hende" sagde Liam. "Ja, selvfølgelig" sagde jeg, og gik ud for at lede efter termometret.

"Hvad laver du?" Lød det bagfra. "Oh.. Godmorgen Louis.. Det er bare Sam der har fået det værre.. Hun er virkelig varm, så..". Men allerede før jeg havde afsluttet min sætning, var han forsvundet.

Noget sagde mig at han var ret glad for Sam.. Det samme med Liam.

"Aha" sagde jeg, da jeg havde fundet det jeg ville finde. Jeg gik tilbage ind på værelset, hvor Louis sad på sengekanten, og strøg hende over håret.

Liam kom hen til mig. "Jeg tror allerede jeg ved, hvem der kommer med hende til lægen den første gang" sagde han, med blikket mod Sam og Louis. Jeg nikkede lidt, da det også var noget jeg havde tænkt over.

Jeg gik hen til Louis, og gav ham termometret. Jeg gik langsomt ud, efterfulgt af Liam.

Samantha's synsvinkel:

"Her" sagde Louis, og placerede termometret i min mund. Jeg så træt på Louis. "Har du overhovedet sovet i nat?" Spurgte han bekymret. Jeg nikkede lidt.

"Du ser ellers så træt ud?" Sagde han. Jeg trak lidt på skuldrene, da jeg ikke kunne svare, og heller ikke ville svare på det.

Jeg så altid forfærdelig ud, når jeg ikke tømte maven for indhold. Jeg ved ikke hvorfor, men det var som om jeg blev tappet fuldstændig for energi hver gang.

Der gik ikke længe, før Louis fjernede termometret igen. "Wow.. Du burde virkelig ikke gå udenfor i den jakke mere.." Sagde Louis.

"Jeg skal lige vise Liam det her, og så kommer jeg igen" sagde han beroligende. Jeg nikkede lidt, inden han rejste sig.

"Den er ret høj" hørte jeg Louis sige, inden mine tanker overdøvede alt omkring mig.

Jeg havde ikke rigtig tænkt over hvornår jeg mon skulle til lægen, men det var vidst d. 7, eller noget i den stil.

Jeg havde heller ikke tænkt over hvem jeg skulle have med til lægen, men eftersom...

"Sammy?" Spurgte Niall, og afbrød dermed mine tanker. Jeg så opmærksomt, men træt på ham. "Din temperatur er lidt for høj, så vi vil rigtig gerne have dig inde i stuen ved os andre.." Sagde han lavt. "Okay.." Sagde jeg.

Liam og Louis kom ind på værelset igen. Liam kom hen til mig. "Er det okay at vi får dig ind i stuen til os?" Spurgte han. "Ja.." Svarede jeg svagt.

"Må jeg bære dig, eller?" Spurgte han forsigtigt. Jeg var enormt udkørt, og følte ikke for at skulle gå hele vejen ind i stuen. Dog var jeg heller ikke så vild med at Liam skulle bære mig, men jeg stolede jo nok på drengene.

Jeg nikkede lidt, og han fjernede forsigtigt dynen fra mig, så Louis tog dynen istedet. Liam løftede mig uden besvær op, og bar mig ind i stuen.

Det var da godt at jeg sov med bukser og trøje på, ellers havde det nok været lidt akavet.

Liam placerede mig forsigtigt i sofaen, og Louis lagde dynen over mig igen. Jeg trak benene op under mig, og lagde armene om dem, mens dynen varmede min kolde krop.

Idet Liam var forsvundet ud i køkkenet, kom Harry og Zayn ind. Louis og Niall havde placeret sig i sofaerne. Louis ved siden af mig, og Niall i sofaen ved siden af.

"Wow.. Hvad er der med dig Sam?" Spurgte Harry. "Hun er stadig syg.. Meget syg faktisk.." Sagde Louis. Harry og Zayn så begge bekymret på mig. De placerede sig begge i sofaerne, og så halvtrætte ud.

Jeg tog dynen tættere omkring mig, for hurtigere at få varmen, hvorefter jeg kort hostede lidt.

Louis trak mig blidt hen mod ham, og lod mig ligge lidt op af ham. Hans hjerte bankede lidt hurtigt i hans bryst, men jeg tog ikke meget notits af det, da jeg havde travlt med at fokusere på mit eget hjerte, der slog ligeså hurtigt.

Louis begyndte at stryge mig over håret, mens han snakkede lidt med de andre drenge. Liam kom kort efter tilbage med kop te, som han gav mig.

Han gik tilbage ud i køkkenet og spurgte om der var andre end ham der skulle have noget, og det skulle Harry som den eneste.

Louis' synsvinkel:

"Sover hun?" Spurgte Zayn. Jeg så kort ned på hende, hvor hun lå med lukkede øjne. "Det tror jeg.." Svarede jeg.

Han nikkede lidt. "Louis.. Jeg tænker bare.. Hun stoler allerede ret meget på dig, så måske det skulle være dig der tager med hende til lægen.. Måske bare den første gang.." Sagde han.

Jeg så ned på Sam, og strøg hende endnu en gang over håret. "Det må hun selv bestemme.. Men ja.. Jeg har også lagt mærke til at hun stoler mest på mig.. Jeg ved ikke hvorfor.." Sagde jeg.

Jeg kunne ikke fortælle drengene mere, da jeg ikke ville ødelægge noget for nogen...

Samantha's synsvinkel:

"Samantha?" Lød det fra Louis. Jeg åbnede svagt øjnene. "Har du det bedre?" Spurgte han. "Lidt" svarede jeg.

"Ok.. Sam.. Vi har tænkt på.. Du skal jo have en af os med til lægen, men du må selv bestemme hvem af os" sagde han. Jeg vidste allerede hvem det skulle være. "Dig.." Svarede jeg. "Okay.." Smilte han.

"Er du sulten?" Spurgte han. "Ikke rigtig.." Sagde jeg. Denne gang var det ikke på grund af min såkaldte sygdom, men fordi jeg ikke ligefrem har lyst til mad når jeg er syg. "Ok.." Sagde han.

"Bare sov videre så.." Sagde han, hvilket fik mig til at lukke øjnene igen. Igen kunne jeg mærke hvor hurtigt Louis' hjerte slog mod hans bryst, ligesom mit.

Jeg faldt ikke i søvn på nogen måde. Jeg lå bare og lyttede til Louis' hjertebanken. Han strøg mig uafbrudt over håret.

Mine tanker blev dog afbrudt da drengene begyndte at snakke om mig. "Louis.. Ikke for at snage eller noget.. Men.. Føler du noget for Sammy?" Spurgte Zayn. "Overhovedet ikke.. Hun stoler bare på mig, hvilket gør at vi er blevet gode venner.." Sagde han.

På den ene side var jeg lidt lettet over at det var hans svar. Men på den anden side, så ville jeg gerne have at Louis havde svaret ja..

Jeg kunne ligeså godt indrømme det for mig selv.. Jeg havde måske betragtet Louis som mere end en ven, men måske var det bare ikke os der passede sammen... Kort efter faldt jeg i søvn igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...