Bulimi- One Month With 1D

Samantha har haft bulimi i 2 måneder da One Direction dukker op i hendes hjem. Hun har vundet en måned med drengene. Bliver det nemt for hende at styre sin spiseforstyrrelse? Kan drengene nå ind til hende, og bliver hun måske meget glad for en speciel person? "Et forhold består ikke af sex eller udnyttelse.. Det består af ren kærlighed, som bliver gengældt af begge parter"

44Likes
107Kommentarer
4920Visninger
AA

2. 2. December

"Lad være med det Niall" lød det fra Zayn. Jeg åbnede langsomt øjnene. Niall stod og så ud som om at han skulle til at gøre som Zayn tidligere, og hive dynen af mig uden varsel.

"Godmorgen smukke" sagde Niall. Jeg rødmede lidt. Det var længe siden nogen sidst havde komplimenteret mit udseende. Men jeg var stadig ikke glad for at han kommenterede det.

"Der er morgenmad, og så kan vi ellers hygge resten af dagen" sagde Zayn, som kom tættere på sengen. "Okay" sagde jeg med et lille smil, og satte mig op i sengen.

Jeg havde sovet fantastisk udover det faktum at min hals brændte og min mave krampede.

Zayn gik ud af værelset, mens Niall blev stående. "Sam, det igår.." Sagde han, men jeg afbrød ham med en hovedrysten. "Jeg ehh.. Okay.. Kommer du?" Spurgte han, da jeg ikke havde rykket mig fra sengen.

"Ehm.." Mumlede jeg, og gjorde tegn til at fjerne dynen. "Oh.. Selvfølgelig" sagde han, og forlod værelset.

Drengene havde overraskende nok fået mad i mig for anden gang på to dage.

"Såå.. Sam, er der noget specielt du har lyst til idag?" Spurgte Liam. "Juleshoppe?" Spurgte jeg.

"Jahh.. Det kan vi vel godt.. Men så må vi nok advare dig på forhånd.. Der er garanteret ekstremt mange fans i byen, men du skal bare ignorere de dumme kommentarer. Ikke tag noget af det onde de siger, til dig" sagde Harry.

"Jeg skal prøve" sagde jeg. "Nej Samantha.. Du skal virkelig ikke tage det til dig.. Det gavner ingen, og da slet ikke dig lige nu.. De er misundlige over at du har vundet, og ikke dem" sagde Liam. Jeg nikkede lidt.

"Du har ret" sagde jeg. "Sådan skal det lyde Sammy" sagde Niall, og rodede i mit hår. "Ey.. Vent hvad? Sammy?" Spurgte jeg forvirret.

"Dit kælenavn ifølge Niall nu" grinte Zayn. "Oh, okay? Tror jeg" sagde jeg.

"Skal vi ikke tage af sted nu så?" Spurgte Louis. Jeg så længselsfuldt hen mod toilettet, men sank så klumpen i halsen, og nikkede.

Drengene så overrasket på mig, da jeg ikke engang tog initiativ til at gå ud på toilettet. Selvom jeg længtes efter det, og så ned i bordet af ren længsel.

"Du klarer det fint" hviskede Liam i mit øre, mens han placerede hans ene hånd på min skulder. Jeg sank klumpen, og smilte lidt til ham. "Tak.." Sagde jeg lavt.

Fuck det var koldt udenfor. Jeg havde den tyndeste jakke på overhovedet, når det kom til vinter, og ingen vanter eller hat, så jeg var bogstavligtalt en rystende ispind.

"Fryser du?" Spurgte Harry, som lagde armen om mig, og prøvede at varme mig. Min tænder klaprede helt. "Virkelig meget.." Sagde jeg lavt.

"Guys? Måske vi skulle få os noget varmt at drikke. Sam her fryser mere end en frossen ispind" sagde Harry. Hey, det var mit udtryk.

Jeg gemte mig helt ind mod Harry. "Her!" Sagde Niall. Starbucks. Det havde jeg aldrig prøvet før.

"Kom" sagde Harry, som lod mig komme ind i varmen før ham. "Hvad vil du have?" Spurgte Louis. "Det ved jeg ikke.. Det bedste vel.. Har aldrig prøvet starbucks før" sagde jeg med klaprende tænder.

"Har du ikke?.. Du burde virkelig prøve en..". Og allerede der lukkede jeg hans stemme ude.

En rystetur viste sin tilstedeværelse. Det kunne næppe være godt, når jeg allerede rystede på grund af kulden.

Jeg rystede endnu mere end før, hvilket fik Zayn til at se bekymret på mig. "Fryser du så meget?" Spurgte han. Jeg nikkede lidt, selvom det ikke kun var på grund af at jeg frøs.

Kort efter havde Zayn fået sin jakke af, for at lægge den om mine skuldre. "Zayn..". Før jeg kunne nå at protestere afbrød han mig. "Samantha, du bliver syg ellers. Jeg kan holde til det" sagde han bestemt.

"Okay.. Men kun indtil vi går udenfor igen" sagde jeg bestemt.

Han skulle til at protestere, da Liam afbrød ham. "Zayn.. Hun har ret.. Vi kan ikke have at du bliver syg" sagde han. "Okay okay.. I vinder" sagde Zayn med et grin.

"Her Sammy" lød det fra Harry, som rakte mig et eller andet der lignede kakao med karamel i. "Tak" sagde jeg stille.

De andre havde også fået deres, så vi satte os ned ved et af de tomme borde.

Jeg smagte hurtigt på drikken, og det smagte altså bare forfærdeligt godt. "Wow.. Det er vidst ikke sidste gang jeg er i Starbucks" sagde jeg med et grin.

De andre grinte også lidt. "Når man først har været her en gang er man fanget her" sagde Harry med et grin.

"Fuck, det er koldt" sagde jeg med klaprende tænder, mens Niall kæmpede med at åbne døren med hans frosne hænder.

"Lad mig" sagde Zayn, og trådte til. Han fik næsten med det samme åbnet døren.

Vi styrtede alle sammen ind i varmen, hvilket var lidt af en lettelse for mig. Jeg var træt efter shoppeturen.

Eller ikke træt, som i falde i søvn-træt, men som i udkørt. Jeg følte mig tung i kroppen, mens ører, ansigt, hænder og fødder føltes forfrosne.

Jeg fik hurtigt de kolde vinterstøvler af, og den gennemblødte, kolde jakke. Det havde sneet en del til sidst, så det gjorde min jakke gennemblødt.

Jeg gik hen mod mit værelse. "Hvad skal du?" Spurgte Liam. Jeg vendte mig rundt med et lille smil. "Bare have noget andet tøj på" sagde jeg med stadig klaprende tænder.

Jeg gik ind i stuen, da jeg havde fået noget andet tøj på. Jeg prøvede at varme mine hænder, men det hjalp ikke.

Jeg satte mig tungt, og udkørt i sofaen ved siden af Louis. "Er du okay?" Spurgte han. "Du ser ikke for godt ud" sagde han. "Jamen tak da" mumlede jeg, men var dog ikke rigtig i et flabet humør.

Han lagde en hånd på min pande. "Du er ikke syg.." sagde han. "Nej, selvfølgelig ikke.. Jeg er bare.. Udkørt tror jeg.." Mumlede jeg.

Louis grinte hurtigt. Jeg sukkede. "Det er bare ikke nu jeg har brug for det" mumlede jeg.

Liam, Zayn og Niall kom ind med te i hænderne. Harry kom lidt senere ind fra hans værelse. Han havde vidst også skiftet tøj.

"Hvad er der med dig?" Spurgte Harry med et undrende ansigtsudtryk, da jeg gloede tomt ud i luften. "Hun er udkørt..." Sagde Louis, mens han trak mig tættere på ham.

"Du må altså ikke falde i søvn før aftensmaden" grinte Zayn. "Så træt er jeg heller ikke" sagde jeg hurtigt.

"Wow.." Lød det fra Niall ved siden af mig. Jeg så forvirret op på ham. Han pegede på mine negle. "De er sku' da ret lange hvad?" Sagde han.

Jeg studerede kort mine negle. "Jeg ved det.. Det er ret vildt.. Jeg var neglebider da jeg var mindre.." Sagde jeg.

"Fra neglebider til det der.. Det er sku' godt klaret" sagde Louis. "Det kan godt være irriterende nogen gange. Flækker en negl, er jeg nødt til at fjerne dem alle" sagde jeg.

"Så længe de er der, er de altså flotte" sagde Harry. "Jeg troede aldrig jeg skulle høre sådan noget fra dig Styles" sagde jeg.

"Hvad havde du da regnet med?" Spurgte Harry med et grin. "Tjah.. Måske at du flirtede med alle og enhver, og måske endda med kvinder på 80 år" sagde jeg, og lod som om jeg ikke havde sagt det sidste.

De andre brød straks ud i grin over min kommentar, mens Harry så olmt på mig. "I lige måde" sagde han. "Desværre, jeg er ikke lesbisk" grinte jeg.

Han surmulede lidt. "Ikke vær' sur Hazza" sagde jeg grinende. Han vendte hovedet væk fra mig, hvilket fik mig til at grine endnu mere.

Jeg måtte synke en klump. Jeg havde virkelig ikke lyst til at spise noget.

Jeg havde beholdt morgenmaden i mig, men det var også tæt på at jeg lod det hele komme op igen.

Liam lagde en hånd på min skulder, hvilket fik mig til at se op på ham. "Det er okay, hvis du ikke kan.. Men det er bedst at du spiser noget alligevel" sagde han, med et opmuntrende smil.

Jeg nikkede lidt, og begyndte at spise noget mad. Jeg hadede at drengene kunne få mig til at spise noget, og holde det i mig bagefter.

Jeg havde prøvet at beherske mig lidt, ved at lade være med at skovle maden ind. Det var bedst at holde det på et niveau, så jeg også kunne være sikker på at jeg ikke ville kaste op af ren overspisning.

Jeg frøs hele aftenen, og følte mig endnu mere træt, end tidligere. Uden egentlig at være træt, sad jeg og hang lidt, da jeg var færdig med at spise.

"Tak for mad drenge..." Mumlede jeg, inden jeg rejste mig. Zayn og Harry var igang med at tage af bordet.

Jeg gik lige så stille ind på værelset, og satte mig i sengen. Trangen til at kaste op var der en smule, men jeg orkede ikke at rejse mig, for at kaste det hele op igen.

Kort efter blev døren åbnet, så jeg så straks ud af vinduet, for at undgå at skulle sige noget. "Hey..." Lød det fra Louis.

Sengen gav sig lidt, og jeg kunne ud af øjenkrogen se at han satte sig ved siden af mig.

"Er du okay?" Spurgte han. Jeg trak lidt på skuldrene, inden jeg lagde mig ned med fronten mod Louis.

Han så bekymret på mig. "Du ser ellers ikke ud som om du har det så godt.." Sagde han bekymret.

"Jeg ved det ikke.. Det er måske bare det der sker lige nu.." Sagde jeg. Han forstod hurtigt at jeg snakkede om min spiseforstyrrelse, men han gav ikke op så let.

Han lod sin hånd mærke på min pande. "Du er altså lidt varm.. Jeg tror at du er på vej til at blive syg.." Sagde han bekymret.

Det bankede kort på døren, inden Liam dukkede op. Louis fjernede sin hånd fra min pande igen.

Liam så spørgende på Louis, som bevægede sig hen mod ham. Louis sagde lavt noget til Liam. Liam nikkede lidt, inden han forsvandt igen. Louis kom tilbage hen til mig.

Han løftede dynen op, og lagde den over mig. "Sam.. Det du har gjort idag.. Jeg ved at det er virkelig svært for dig, men du skal bare vide at vi alle sammen er glade for at du ikke gør det.. Du fortjener det ikke.. Du er smuk som du er" sagde han, og aede min kind lidt.

"Tak.." Sagde jeg, og rødmede en smule. "Prøv at se om du kan hvile dig lidt.. Det kan jo være at du har det bedre imorgen.." Sagde han lavt.

Han lagde dynen godt rundt om mig, inden han langsomt forlod værelset.

Den aften brugte jeg lang tid på at tænke over det Louis havde sagt. Drengene havde allerede formået at nå helt ind til mig på 2 dage..

Harry's synsvinkel:

"Jeg tror at hun er på vej til at blive syg.." Mumlede Louis, da han kom ind i stuen til os andre.

"Jeg skulle nok havde ladet hende beholde min jakke.." Mumlede Zayn. "Nej, det tror jeg ikke.. Det er da bedre at kun én er syg, og ikke to.." Sagde Liam.

"Tror i at hun gør dét der.. Når vi ikke holder øje med hende?" Spurgte jeg.

Louis rystede på hovedet. "Det tror jeg ikke.. Hun så ikke engang ud som om hun havde tænkt sig at gøre det.. Desuden så sagde jeg noget til hende, som nok har fået hende til at tænke en del.." Sagde Louis.

Ingen sagde noget, eller spurgte Louis om, hvad han havde sagt til hende.

Der var bare en larmede stilhed, til det blev for meget for mig. "Jeg tror også jeg går i seng nu.." Mumlede jeg.

Jeg var godt nok også smadret. Hvorfor jeg pludselig var så træt, ved jeg ikke. Jeg ved bare at jeg aldrig plejer at blive så træt, så tidligt på dagen.

Måske er det fordi man går og bekymrer sig for Samantha.. Tænker på om hun kaster op mens vi intet aner.. Man kunne jo aldrig vide..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...