Bulimi- One Month With 1D

Samantha har haft bulimi i 2 måneder da One Direction dukker op i hendes hjem. Hun har vundet en måned med drengene. Bliver det nemt for hende at styre sin spiseforstyrrelse? Kan drengene nå ind til hende, og bliver hun måske meget glad for en speciel person? "Et forhold består ikke af sex eller udnyttelse.. Det består af ren kærlighed, som bliver gengældt af begge parter"

44Likes
107Kommentarer
4925Visninger
AA

16. 11. December

Hey guys;-) jeg kom idag til at læse nogle af jeres dejlige opbakkende kommentarer og fik pludselig lysten til at skrive videre;-) jeg ved at i har ventet længe på dette fantastiske moment, og det samme har jeg. I der har bakket op om denne fanfic, har virkelig fortjent det;-) og ved i hvad? Jeg fik tidligere en kommentar der sagde nogenlunde: "bare du ikke begynder at skrive igen". Jeg er fuldstændig ligeglad med den kommentar;-) vedkommende som skrev det er vel blot misundelig på at jeg rent faktisk kan skrive noget som folk synes om;-) er du misundelig på andre, så tænk dig om. Er det nu også det værd at lade misundelse gå ud over andre? Til vedkommende: tyg lidt på den! Misundelse er en grim ting

Så værsgo søde mennesker, i har virkelig fortjent det:

"Hvis ikke i havde gjort alt det her for mig, ville jeg nok ikke ligge her med dig lige nu" sagde jeg lavt til Louis, hvis ben var flettet sammen med mine. "Og hvis ikke vi havde valgt netop den her skønne pige, så ville jeg ikke rigtig føle mig ligeså lykkelig som jeg gør nu" sagde han, og fjernede mit pandehår fra mit ansigt.

Jeg så væk fra hans kønne øjne. "Det hele har bare været så grænseoverskridende Lou". Han lagde en hånd på min hofte. "Fortæl.." Sagde han. Jeg så forvirret op på ham. "Fortæl om det.. Det er måske en meget god ting at komme ud med det hele" sagde han. Jeg så ned på hans bare overkrop, og nussede hans bryst lidt. "Jeg ved ikke Lou...".

"Stol på mig Sam" sagde han og smilte opmuntrende til mig. Jeg sukkede lidt for mig selv, før jeg endelig flyttede blikket tilbage på ham. "Jeg føler at jeg har overgået mine grænser når jeg spiser noget, men problemet er at jeg så spiser for meget.. Jeg føler at jeg spiser som en gris foran jer, og det værste er, at jeg ved at det kommer op igen" sagde jeg, og kunne ikke undgå de par tårer der tvang sig selv ned ad mine kinder.

"Hey.. Jeg er ikke i tvivl om at det er virkelig svært for dig, men du er en stærk pige Sam.. Det er jeg ikke det mindste i tvivl om" sagde han blidt. "Nej, det er jeg ikke Lou.. Jeg er tyk og ulækker, og jeg fatter ikke at du gider at være sammen med mig når du kunne vælge enhver anden smuk pige i verden" sagde jeg. "Men jeg foretrækker hende her". Han placerede hånden på mit bryst hvor mit hjerte var placeret.

"Og du ved at du er smuk.. Du er smuk udenpå og ikke mindst indeni" sagde han. Jeg valgte ikke at sige noget. Hvad skulle jeg kunne sige? Han tog jo fejl. Jeg var grim både udenpå og indeni.

Jeg flyttede mig fra ham og vendte ryggen til ham. "Sam.. Tag ikke fejl.. Du er smuk, og jeg ved at du ved det.. Du er bare nødt til at indse det Sam.. Det gør ondt at vide at du ikke er tilfreds med din egen krop når du er så smuk Sam.. Det gør det virkelig.." Sagde han og trak mig ind til hans varme krop igen.

Jeg lukkede øjnene. Du er så grim.. Du er fed.. Du laver ikke andet end at fede dig selv op.. Han lyver.. Du er ulækker.. Han gider dig ikke.. Han har overhovedet ikke ondt af dig, det er bare noget han siger.. Hvorfor stoler du på ham.. Han hader din krop.. Han synes at du er for tyk..

Jeg følte at mit hoved eksploderede, og rev mig derfor ud af Louis greb.

Jeg placerede mig selv i hjørnet af værelset og krummede mig sammen til en kugle. Jeg brød totalt sammen.

"Sam" sagde Louis chokeret og lagde en hånd på min skulder. Jeg så med det samme rasende op på ham. "Jeg hader dig. Forsvind" råbte jeg i hovedet på ham, hvilket fik ham til at se meget såret og chokeret på mig. "Løgner. Du hader mig. Indrøm det" råbte jeg efter ham. En tåre forlod hans øje, og straks var han ude af værelset.

Liam's synsvinkel:

"Lou, hvad er der sket?" Spurgte jeg undrende da Louis dukkede op med tårer i øjnene. Han satte sig ned på stolen, og brød sammen ind over bordet. "Jeg kan ikke holde til det mere Li.. Hun har virkelig problemer.. Vi snakkede lavt og afslappet til hinanden, og pludselig freakede hun, og råbte af mig og.." Prøvede han, men blev tom for ord..

Zayn som sad ved siden af ham, prøvede at berolige Lou, mens jeg gik mod Samantha's værelse hvorfra en overfladisk gråd lød sammen med skingre råb.

Jeg smugkiggede på Samantha som tog sig til hovedet mens hun græd. "Jeg hader dig! Forsvind! Du er klam!" Råbte hun med lukkede øjne. "Sam?" Sagde jeg og dukkede op foran hende. Hun reagerede ikke. "Ingen vil se dig!" Fortsatte hun.

Jeg satte mig ved siden af hende og låste hende fast mod mit bryst. Hun begyndte at kæmpe imod og råbe og skrige, men jeg holdt fast.

Harry dukkede op i døren, og så mit besvær med at holde hende. Han kom hurtigt hen til os. "Sam?" Sagde han. "Sam?" Prøvede han igen. Hun skreg en masse utydelige ord, men efter lidt tid slappede hun af.. Jeg fik vejret igen, og følte mig endelig fri til at slippe hende. "Hvad sker der?" Spurgte Harry hende. "Jeg ha.." Hulkede hun, men stoppede sig selv. "Forsvi.." Prøvede hun igen, men forgæves.

Jeg rakte hende et glas koldt vandt som hun tavst tog imod, og drak lidt af. "Du sårede Lou" sagde jeg kort og kontant.

Hun stirrede koldt på mig. "Og hvad så? Han er en løgner! Han lyver konstant over for mig!" Sagde hun og stirrede fortsat på mig. "Hvad siger han?" Spurgte jeg selvom jeg udmærket var klar over at hun mente at han løj når han sagde at hun var smuk, hvilket iøvrigt ikke engang var en løgn. For køn, det var hun. Udover at knoglerne stak ud, men det var jo en del af hendes forfærdelige sygdom som ingen piger, og da slet ikke hun havde fortjent.

"Kan du ikke være ligeglad" sagde hun og forlod mig i køkkenet for igen at forsvinde på værelset. Jeg var ikke sikker, men et tilbagefald var meget tæt på realiteten her. Jeg var ikke blot bekymret som tidligere på ugen, men meget bekymret.

På elleve dage kan meget nås, endda at få det bedre og kort efter få et meget pludseligt tilbagefald. Jeg måtte holde lidt mere øje med hende, men lige nu synes jeg at Louis havde førsteret til min hjælp. Han var trods alt blevet såret ret meget, selvom det tydeligvis ikke var den rigtige Samantha...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...