det var ikke mig (one shot)

det handler om pigen hannah og hun ender på den lukkede i Aalborg, sammen med drengen Alexander. De forelsker sig, men de bliver fjernet fra hinanden vil det ene lykkeligt? læs med og find ud af det!

0Likes
0Kommentarer
184Visninger
AA

1. selve historien

Jeg er ikke helt normal. På den anden side er jeg måske helt normal, det er måske min familie der fejler noget? Hvem ved? Jeg skal starte i en ny skole i dag, i en by der hedder Aalborg. Den ligger ret langt væk fra det sidste sted jeg boede, men det virker okay. Min familie flytter rimlig meget rundt, jeg tror det er når vi ikke længere kan betale huslejen. Min mor er alkoholiker, når vi ikke har råd til at købe alkohol længere sælger hun nogen gange sin krop. Jeg har også en far, han har voldtaget mig og min lillesøster gentagne gange. Når han ligger op til at voldtage min lillesøster Lily, bryder jeg ind og så voldtager han mig i stedet. Voldtægten er ligesom tæskene, jeg tager så mange af dem som muligt. Jeg vil gøre alt for min søster. Jeg kigger kun en gang på skolen og overvejer allerede at pjække. Skolen har aldrig været mig, måske fordi jeg ikke kan tænke på andet end det der hjemme. Jeg lader være med at pjække, men fortryder straks. Alle kigger på mig, og et par blondiner kigger bare på mig og hoster et Freak ind i ansigtet på mig. Vores klasselære er en gammel mand med store øre og hornbriller, der ikke ligger mærke til noget. Blondinerne sad og kastede blyanterne i hovedet på mig hele dagen, og da jeg spurgte hvorfor gav de mig bare elevatorblikket og gik hjem. Da jeg kommer hjem er min mor pisse stiv, og min lillesøster skriger fra hendes værelse. Jeg løber der ind men.... Jeg kom forsent. Jeg finder min søster død med en kniv gennem hjertet. Jeg mærker et slag i baghovedet, og alt begynder at sortene. Jeg vågner op i et værelse hvor alt er hvidt, det skræmmer mig og jeg starter selvfølglig med at skrige. Ja jeg panikker lidt. "Hun er vågnet" siger en hæs stemme til højre for mig, "slap af" siger en lys og beroligende stemme til venstre for mig. Jeg drejer hovedet i retning af stemmen, og får øje på en dreng der måske er et par år ældre end mig. Jeg drejer hovedet mod højre og ser omkring tre læger, ca. fem min. senere er de gået og jeg er alene med drengen. "hvor er jeg" spørger jeg ham og tager mig til hovedet, da jeg har mega hovedpine. "Du befinder dig på den lukket i Aalborg" svare han helt naturligt, den lukkede. "Hvad? hvorfor?" råber jeg ind i hovedet på ham. "Altså rygtet siger at du er her fordi du har slået din søster ihjel" svare han som var det det mest normale på jorden, "jamen det er jo latterligt, det var ikke mig!" skriger jeg. "dæmp dig ellers kommer de bare med spændetrøjen og det vil du ikke prøve" siger han meget dæmpet. "Men jeg mener det jeg, gjorder det ikke" hvisker jeg og stirre ud af et lille vindue der er foran min seng. "Er du bange for mig" spørger drengen pluslig "hvorfor skulle jeg være det?" svare jeg dumt, "fordi øøhm de sætter børn sammen der har gjort det samme" svare han og kigger væk. "Hvad!? har du slået din søster ihjel?" hvisker jeg til ham, "Nej...... min lillebror" hvisker han tilbage. Jeg er overrasket, skræmt og så alligevel ikke, jeg er mest overrasket over at der er nogen der kan slå sine søskende ihjel. Det er sygt og forkert på så mange måder. "Men er du bange fordi så kan jeg bare flytte sammen med scary Mary igen" siger drengen "nej det er okay, du virker ikke så skræmmende" siger jeg så overbevisne som jeg kan. "Indrøm det bare, du føler dig mega skræmt af mig" råbte han ind i hovedet på mig. "Jeg er skræmt men ikke så skræmt at du skræmmer mig" hvisker jeg mest for mig selv. "Jamen hvorfor er du så skræmt?" spørger han og kigger mig direkte i øjnene, han har de varmeste grønne øjne jeg nogensinde har set. "Jeg er bange fordi min far er på fri fod, og det at han har givet mig skylden for dræbet på min søster" hvisker jeg og et hulk slipper ud af mine læber. Drengen sætter sig på sengen ved sin af mig, og begynder at nysse mig på ryggen for at berolige mig. "Jeg lover dig højt og heligt at jeg ikke vil lade nogen gøre dig noget, så længe vi er her" hvisker han i øret på mig. "Hvordan?" siger jeg og et par tåre ruller ned af mine kinder, "ssssssh" hvisker drengen, "Vi finder ud af det, stol på mig" hvisker han stille og sætter sig på sin egen seng. "Hvordan kan jeg stole på en som jeg ikke engang kender navnet på" siger jeg og retter mine dybhavsblå øjne mod drengen. "Det ved jeg ikke, han kunne jo fortælle hende sit navn. Også kunne hun fortælle sit" siger han og sender mig et skævt smil. "Ja det kunne vi jo" siger jeg og sender også ham et smil. "Godt så, jeg hedder Alexander" siger han og sender mig endnu et smil, "jeg hedder Hannah" siger jeg og kigger på mine hænder. Jeg ved ikke hvorfor men jeg bliver nervøs når han kigger på mig, og når han smiler bliver jeg helt varm inden i. "Hannah. Det er da et sødt navn" siger han og prøver at få øjnkontakt med mig. Jeg kigger op, "mener du virkelig det?" spørger jeg og kigger nervøst på ham. "selvfølgelig" siger Alexander og smiler igen. Lægerne kommer ind ad døren "Alexander, vi må bede dig følge med os" siger en mandlig læge der ser ud til at være sidst i fyrrene, "nej hvorfor?" råber Alexander. "Hannah har fået besøg og personen ønsker at snakke med hende alene!" siger en grå håret gammel dame, der lyder mega streng. "Hvem? hvem!?" jeg er nok lidt for begejstreret, "øøøøhm han siger at han hedder Liam tror jeg nok" siger den kvindeligelæge. "Kom så Alxander, vi skal gå nu" sige manden, jeg ville virkelig ønske at Alexander kunne blive. Da de er væk kommer Liam ind, "Liam hvad laver du her?" spørger jeg og kigger underligt på ham. Liam stormer frem og tager fat om halsen på mig "du slog hende ihjel! du slog hende ihjel" råber han og strammer sit greb om min hals. "Hjælp! Alexander hjælp mig" råber jeg og tårene triller ned af kinderne på mig. Alexander stormer ind af døren med tre læger lige i røven, "hvad fanden har du gang? slip hende NU!" råber han højt. To af lægerne holder Alexander væk fra Liam og jeg, mens den tredje prøver at få Liam til at slippe mig. "Liam slip mig!" skriger jeg skingert, "Liam. Vær sød og slippe hende" siger en ung mandelig læge. "Men... men hun slog hende ihjel.. Hun slog hende ihjel!" græder han og slipper endelig grebet om min hals. De to læger slipper Alexander, og gejder Liam ud af værelset. "Er du okay" spørger Alexander, og undersøger panisk min hals for skræmmer. "Alexander slap af, jeg er okay. Bare en smule rystet, ikke andet" svare jeg og fjerner hans hænder fra min hals. "Jeg troede han ville slå mig ihjel... men han blev bange da han så dig" hvisker jeg og kigger ned i gulvet. "Det skal du ikke tage dig af, det bliver næsten alle" hvisker han og træder væk fra mig. Det er aften, jeg er bange for at falde i søvn. Alexander ligger og snorker. Jeg kryber langsomt over mod hans seng, overvejer at vække ham. Men nej, jeg lægger mig ved siden af ham. Kryber helt ind til hans varme krop, som et instinkt lægger han armene om mig, som for at beskytte mig. Mens jeg lægger der og tænker på min søster, min mor, Liam og min far, falder jeg i søvn. "Hannah... Hannah du skal stå op nu" griner en stemme og rusker i mig. "neej jeg vil sove" mumler jeg ned i puden. Alexander griner endnu mere, og tager fat i mig og løfter mig op. "Aaaaarh Alex sæt mig ned" skriger jeg mens jeg er ved at flække af grin. Sygeplejesker og læger kommer stormende ind i værelset, "Hvad fanden sker der her" råber den mandlige læge fra i går. "Vi slås bare" griner Alexander. "Lad være med det møgunger" siger en grå håret dame og forsvinder ud af døren med de andre. "Omg så du lige deres fjæs" griner jeg højt, "for at være ærlig nej" hvisker han og kommer tættere på. "Jeg havde travlt med at se på dig", han kommer tættere på. Ligger armene blidt om mig, bøjer sig ned og. Døren bliver flået op, og min far stormer ind. "Du kommer med mig nu" skriger han ind i hovedet på mig og tager hårdt om min arm. "Nej! Nej slip mig, lad mig gå!" skriger jg så højt jeg kan. Alexander løber mod os, men tre læger kommer og holder ham tilbage. Dørene lukker i og Alexander forsvinder bag dem.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...