The Grey Stallion

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2014
  • Opdateret: 16 aug. 2014
  • Status: Igang
Chloe er lige gået igang med tilridningen af sin nye unghest ved navn Star, der viser sig at være en af de kvikkeste fjordheste som Chloe nogensinde har set. Han er utroligt lærenem, dygtig, og Chloe elsker ham med det samme. Men selv i en verden med heste og ridning, er der også en helt anden verden; Den verden, hvor veninder, drenge og ondskabsfulde piger spænder ben for én. Og den verden er Chloe netop trådt ind i. { Fortsættelse af 'The Red Mare' }

19Likes
11Kommentarer
1776Visninger
AA

7. My little loverboy?

"Jan og Oliver kommer på besøg idag. De skal lige se Star," Min mor havde åbnet døren til mit værelse og smilede stille. "Oliver vil gerne prøve at ride på ham. Du ved jo, hvor god den dreng er til at ride," Hun smilede bredere, og jeg nikkede og smilede skævt igen. "Han er rigtig god," Samtykkede jeg. "De kommer ved tretiden, og de skal spise med til aften, så gå lige ud og strigl Star, for klokken er halv tre," Hun bankede på sit ur med pegefingeren og sendte mig et drillende advarende blik, før hun stille lukkede døren efter sig.
Oliver. Han var forfærdeligt flot og dejlig og sød og charmerende og.. Suk. Han var endda single, helt perfekt.
Og helt uopnåelig for mig.
"Chloe!" Råbte min mor, og jeg sukkede højlydt så jeg næsten var sikker på at hun kunne høre det, før jeg gik ned af trappen og ned i stalden. Bare lyden af Stars hov der en enkelt gang skrabede mod bokslågen var nok til at muntre mig en smule op. Bare en smule.
"Hej, Star. Idag skal Oliver ride på dig. Han er god til at ride, han rører dig næsten ikke med fødderne. Du skal adlyde ham," Fortalte jeg strengt Star, der bare prustede og kiggede utålmodigt på mig. Jeg trak ham ud ad boksen og slap ham løs i ridehuset så han kunne rulle sig. 
Og det gjorde han. To gange.
Jeg gik hen til ham med en hård strigle i den ene hånd og en hovrenser, godbidder og en pisk i den anden hånd. "Kom herhen," Star tøvede, men så vrinskede han, et rigtigt hingstevrinsk, og begyndte at fare rundt i ridehuset. Hold da op, hvor havde han bare alt for meget energi i sig nogen gange. Jeg fik ham dog fanget i 5 minutter, så han lige kunne blive støvet af og få renset hovene, men så slap jeg ham da også løs bagefter.
"Nu skal han jo ikke bruge al sin energi, vel? Han skal jo også have noget til når jeg skal op på ham," En melodisk stemme lød fra portens åbning af, og jeg vendte mig om, kun for at se hjerteknuserens charmerende smil. 
"Hej, Chloe," Oliver viftede en lok hår væk fra ansigtet med et kast med hovedet, og hans klare, blå øjnene rettede sig nysgerrigt mod Star. "Er det Star?" Han nikkede mod den lille krudtugle af min fjordhest, der nu travede rundt i små, underligt kantede volter. 
"Ja, det er Star, min åndssvage lille pony," Jeg lo nervøst, og slog mig selv på panden. Inden i mig selv, naturligvis. 
"Han ser super sød ud. Jeg har også engang haft part på en fjordhest, men jeg har aldrig ejet en selv. Du er heldig, Chloe. Fjordheste er fantastiske," Han fangede Star med en lethed, der bare viste endnu mere, hvor meget erfaring han havde med heste. 
"Jeg har faktisk fødselsdag imorgen," Hvorfor skulle jeg sige det? Hvorfor? Men Oliver smilede bare og gav Star den sorte lædersadel på som vi havde.
"Så tillykke med det. Du bliver 17, ikke?" Jeg nikkede, overrasket over, at han kunne huske min alder. Og også lidt smigret, selvom det nok ikke var meningen.
"Jeg blev 19 for tre uger siden. Og gæt hvad jeg fik af Jan," Han smilede drillende og rettede underlaget på Stars sadel.
"Jeg ved det slet ikke," Min stemme lød som noget der var løgn, men selvfølgelig tog Oliver, som den gentleman han var, ikke notits af det.
"En virkelig lækker Amerigo-sadel! Jan siger, at den har kostet knap 21000! Er det ikke sindssygt?" Oliver grinede, og jeg blev helt misundelig.
"Fik du bare den af din far? Så vil jeg da ikke vide, hvad du fik af din mor," Mumlede jeg, og Oliver grinede igen. "Jeg fik en grime," "Nårh," Det virkede jo meget normalt. "Som er købt for 899 kroner for ny," Og der kom det så. Ham og hans luksusliv. Men jeg kunne jo ikke klage, alligevel ikke.
"Du er meget heldig. Da jeg blev 16, var det eneste jeg fik af min bedste ven et kram og en brugt læbestift," Jeg blev næsten sur da jeg begyndte at tale og Fransisca. Tænk, at hun engang havde været den, der lyttede til mine hemmeligheder. 
Oliver grinede lavmælt og gik ind for at hente hovedtøjet. Pludselig stod han helt tæt på mig, og var igang med at putte det på Star. Han så diskret på mig, og hans blik mødte mit. "Det er et pænt hovedtøj, du har," Sagde han lavt, og jeg smilede. Endelig noget fornuftigt at gøre. Bare smil og se pæn ud.
"Tak," Hviskede jeg, og jeg blev bange for, at min ånde stank. Det gjorde den ikke, for jeg opdagede, at jeg havde et tyggegummi i munden. Ingen grund til at blive nervøs.
"Ved du hvad du også har, Chloe?" Hans stemme var så charmerende og flirtende, at jeg var bange for at besvime. "Nej, hvad?" Mit hjerte bankede hurtigere end nogensinde før, og jeg vil vædde med at jeg kunne mærke det springe et par slag over.
Olivers ansigt kom nærmere og nærmere, og da han åbnede munden for at sige noget igen, var det med et skævt smil og et drilsk udtryk i øjnene. "Du har mascara siddende under dit øje," Hans ånde chokerede mig. Den duftede så forfærdeligt godt, men da jeg hørte de ord der udløste den forfærdeligt gode duft, blev jeg skuffet. Jeg gned mig hastigt under øjet, og da jeg kiggede igen, vendte Oliver sit hoved mod mig med et drillende blik og gik ind i ridehuset med Star.
Øv, hvor blev jeg bare skuffet. Hvor havde jeg dog ønsket, at han ville kysse mig.
Oliver satte sig med elegance op på Star, der lydigt gik fremad. Han sad helt rank på Stars ryg, og han så bare helt perfekt ud. Det gjorde Star også, naturligvis.
"Heeej, Chloe!" Jeg hørte Jans dybe stemme fra porten af, og jeg smilede og vinkede hen mod ham. Jan var en mand på 38 år, der havde fået Oliver meget tidligt - Faktisk da han var 19 år selv.
Han så bare ikke ud som en, der var over 25, hvis man lige så bort fra de meget utydelige smilerynker under øjnene.
"Heeej, Jan!" Jeg efterlignede hans stemme, og hans buldrende latter lød ud over hele ridehuset. Star trippede nervøst, og Jan lo igen, denne gang mere stille. 
"Hvordan har du det så?" Jeg havde altid godt kunne lide Jan. Han var meget humoristisk og meget nem at snakke med.
"Tjoh, jeg klager ikke, Chloe. Oliver har jo lige vundet DM, den dygtige dreng," Han smilede skævt, tydeligvis stolt af sin søn, og det kunne man jo ikke bebrejde ham. Han måtte være rigtig dygtig hvis han kunne vinde DM, og det var han jo.
"Chloe?" Råbte Oliver, og jeg kiggede på ham. "Ja?" "Hvad kan den her lille krikke?" I et øjeblik blev jeg en smule fornærmet, men det gik væk da jeg så hans skæve smil. 
"Han er blevet god til at adlyde schenklerne, men hvis du slår ham på halsen bukker han," Jeg kiggede på Oliver mens jeg talte, og han lyttede koncentreret, "Han kan adlyde et tydeligt galopanspring, men hvis du løber ham igang, så løber han afsted med dig," Min tone var en smule advarende, men alligevel prøvede jeg at gøre mine ord så flirtende som mulige.
"Og så kan han godt finde på at stoppe op hvis man ikke traver energisk nok frem på ham. Det problem får du jo nok ikke, du ved, hvordan man traver energisk," Det lød meget dummere end jeg havde tænkt mig, men Oliver smilede bare, et charmerende, hjerteknusende og - Bildte jeg mig det bare ind? - ret så flirtende smil. "Det har du nok ret i, Chloe," Hans stemme var akkurat lige så flirtende som det smil han lige havde sendt mig. 
Oliver klikkede med tungen og nærmest nussede Star i siderne med sine schenkler, så Star roligt gik fremad. Jeg havde aldrig set Star blive redet, jeg havde ikke engang set det på video. Men hold da op, hvor var Star allerede blevet dygtig.
Allerede nu, hvor jeg havde haft ham i knap 3 måneder, havde han rykket sig. Helt vildt meget. Han hævede ikke knæene nær så meget som da jeg fik ham, og hans nakke var en smule bøjet. Han bar Oliver med ryggen, ikke med maven. Star så fantastisk flot ud, og Oliver red ham virkelig godt. Jeg blev helt stolt af ham - Star, ikke Oliver.
"Det ser godt ud, Oliver," Min mor var kommet ind i ridehuset, og hun betragtede koncentreret Star, fulgte hans bevægelser med skarpe øjne.
"Mere energi, Oliver, han kan ikke trave når han går sådan," Jeg havde aldrig oplevet min mor være så 'ridelærer-agtig' som nu. Ikke engang de få gange, hvor hun havde gjort det med mig, havde hun lydt så myndig og alligevel ikke streng, som hun gjorde nu.
Jan, der åbenbart var forsvundet, kom slæbende ind med et par springstøtter, og bag ham kom Elizabeth, min kære lillesøster, slæbende ind med to rød og hvid-stribede bomme. Hendes pande var helt glinsende af sved.
"Hvor skal vi stille dem?" Jan smilede skævt, og min mor så op på ham. "Stil dem hvor det ser fornuftigt ud," Svarede hun, og Jan nikkede og vinkede Elizabeth med sig hen til midten af ridehuset, og snart stod der et spring der var 30 centimeter højt midt på ridebanen.
"Oliver, tag en kort galop fra hjørnet, og ved C kommer du over springet én gang. Hold ordentligt fast i Star, han er ivrig til at springe," Min mor stemme lød helt anderledes når hun gav ordrer på den måde. 
"Derefter drejer du Star ind og sidder af og lader Chloe ride," Jeg kiggede på min mor en enkelt gang, og hun vendte sig om og smilede til mig, men kun for et sekund. Kun for lige at vise, at hun altså var min mor, og ikke en ridelærer, for det var jo lige før, at jeg var i tvivl.
Oliver satte Star i galop med et perfekt galopanspring, og Star kom fremad i en kontrolleret, særdeles rolig galop. I den anden ene af ridehuset, ved C, drejede Oliver Star hen over midten og udførte et perfekt spring på Star, der vendte ørerne helt fremad og lavede et elegant bukkespring lige efter springet. Oliver sad, på trods af det, helt perfekt i sadlen. Nej, hvor jeg beundrede den dreng.
"Så er det vist din tur," Oliver tog sin jakke af, og under den var der en lyseblå Polo-skjorte uden ærmer. Han smilede til mig, og jeg gik med vaklende skridt hen mod Star. Oliver, der havde stillet på den side af Star hvor min mor ikke kunne se os, smilede charmerende til mig, og jeg smilede usikkert tilbage. Mit hjerte speedede, naturligvis, alt for meget op, men denne gang med god grund, for Oliver lænede sig frem mod mig og trykkede sine varme læber mod mine. Jeg lukkede øjnene og gav efter for hans kys, men så var det ovre, og hans blå, drillende øjne mødte mine idet jeg åbnede dem. 
"Held og lykke," Hans stemme var nærmest en hvisken, og jeg sank en klump og knyttede hænderne sammen. Så slap han Stars tøjle, og jeg greb fat i den. "Tak," Min stemme var faktisk en hvisken, helt og aldeles.
"Bare rolig, smukke, jeg har ikke travlt når du er færdig med at ride," Lovede han mig, og jeg blev helt spændt og smilede hysterisk. "Det lyder super," Var mit eneste svar, og han lo dæmpet, før han gik hen og satte sig på bænken ved siden af min mor. 
Stadig med følelsen af at være beruset, steg jeg op på Star, tilpassede mine stigbøjler og red fremad. Nu skulle jeg koncentrere mig om at ride. Eller - I det mindste prøve på det.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...