Den nye familie...

Rebekka har en familie med mor, far og hende selv, hun er enebarn og får alt hvad hun ville have. Hendes forældre bliver skilt og nye familie medlemmer kommer til. Hendes ”nye” far har en søn, han hedder Justin og han er noget for sig. Rebekka hader ham, gider ikke snakke med ham, er ligeglad med ham og værst af alt ignorere ham fuldstændigt. Ville de nogen sinde finde ud af det sammen eller bliver Rebekka ved med at være ligeglad over for ham? Justin er ikke kendt endnu.

5Likes
0Kommentarer
301Visninger
AA

2. Hos Ryan.

 

Rebekka's synsvinkel.

 

Jeg slap min far og skyndte mig op på mit værelse, jeg tog en taske frem og pakkede noget tøj makeup min oplader og min mobil. Jeg tog tasken over skulderen og tog min skoletaske med for vi skulle jo i skole i morgen, skyndte mig ned af trappen og tog mine sko og jakke på, skyndte mig at åbne døren og råbe med gråd i stemmen ” Jeg er hos Ryan, ved ikke hvor længe men jeg er der” og med de ord smækkede jeg døren og tog min bil og kørte over til Ryan. Jeg skrev en besked til Ryan, # Kommer hjem til dig nu skal nok sige hvorfor når jeg kommer. Kys din Rebekka…<3 # Jeg holdt min bil udenfor Ryan’s hus og tog mine ting og gik op til hoveddøren. Jeg bankede på 3 gange, derefter blev døren åbnet, men ikke af Ryan eller hans mor, nej det var Justin i egen høje person. ” Hva laver du her Bieber” spurgte jeg trist og irriteret. Da han ikke svarede skubbede jeg ham væk og gik ind i stuen hvor Ryan sad og så fjernsyn. Jeg smed mine ting og løb over til ham i sofaen og krammede ham inderligt. ” Hey skat hvorfor kommer du på denne tid af aftenen, og hvorfor græder du? ” spurgte han forvirret. ” Flytter ind i et par dage, men jeg skal lige fortælle dig noget” din stemme knækkede et par gange i den sætning, ” Men først, hva laver han her? ” Spurgte du og pegede imod den retning Justin stod i. ” Han bor her et par dage hans far og mor er lige blevet skilt fordi han har fundet en anden kælling at være sammen med, fortæl mig så hvad der er galt” sagde Ryan til mig. ” Hvad hedder hun hende som han er kommet sammen med” spurgte jeg mistroisk. ”Marianne hedder hun hvorfor” spurgte han, min verden gik i stå lige da han sagde det navn. ” Nej det kan ikke være rigtigt det er min mor hende og min far er også lige blevet skilt fordi min mor har fundet en anden som har en søn på min alder, og du kaldte lige min mor en kælling. Så det vil sige at ham der er blevet min papbror. Nej nej nej det kan ikke være rigtigt” sagde jeg hvor min stemme knækkede op til flere gange. ” Ups der er jo mange der hedder det men det kan kun være hende for Jeremy har en søn og det er Justin. Det er jeg ked af at høre men hvorfor ville du bo her hvad med din far” sagde han. ” Ville du ikke have mig her eller hva? ” spurgte jeg meget ked. ” Jo self vil jeg det der er ikke noget jeg hellere ville. Bo med sin elskede kæreste det er jo for godt til at være sandt.” Sagde han. ” Jeg må ikke bo ved min far eller ved dig men her er jeg alligevel” sagde jeg glad og gav Ryan et inderligt kys som altid blev til et groft snav. ” Get a room ” sagde Justin bag os. ” Hold din kæft bæver, det er dig der kan skride” sagde jeg surt til ham. ” Skat rolig han har værelse helt nede af gangen og vi har i starten så værelsesmessigt er han så langt væk som han kan være skat” sagde Ryan og aede min ryg med rolige bevægelser. ” Ok bare jeg ikke kommer i nærheden af den bæver er jeg glad skat” sagde jeg og kyssede Ryan inderligt. ” Hva sagde du lige” sagde Justin rasende. Jeg trak mig ud af kysset og rettede mit blik mod Justin med et smil på læben. ” Bæver, jeg sagde Bæver, har du er problem med det eller hva” spurgte jeg spydigt. Han svarede ikke men gik i stedet op på hans værelse. Jeg rettede mit blik mod Ryan igen og kyssede ham, det blev til et snav som altid. Et snav med grådighed som altid, han vendte sig om i sofaen så jeg lå ned og han lå ovenpå mig uden at slippe snavet. Efter 3 min slap Ryan snavet og kiggede frækt på mig, ” Skal vi eller skal vi ikke frække” spurgte han med en sexet hæs stemme. Jeg svarede ikke men trak ham ned til mig og snavede ham, ” Var det svar nok skat” spurgte jeg ham lidt efter. Han nikkede og løftede mig op for derefter at gå op på værelset, og øhm………… du ved nok godt hvad så det behøves jeg ikke sige så. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...