Beating Heart | One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Sangene bliver sunget hurtigere end de bliver skrevet, og drengene fra One Direction trænger til en ferie pause. En luksus villa nede i Frankrig står derfor og venter på dem. Hele bandet – inklusiv drengenes trommeslager – tager derned, i håb om at få fred og ro. Hvad de ikke havde forventet var de to bedste veninder; Brooke Houghs og Hazel Malik. I starten begynder en krig så småt at samle sig, med madkamp i køkkenet og vandkamp i poolen, men efter et par dage begynder de alle sammen at kunne enes med hinanden – mest af alt fordi deres dage skrider frem hurtigt. Både Brooke og Hazel begynder så småt at flirte med drengenes trommeslager, de begynder begge at kunne lide ham. Harry derimod tror det er ham de kan lide. Men hvad sker der hvis én simpel trommeslager kan ødelægge et bedste veninde forhold? Og hvad sker der når storebroreren finder ud af det? Alt dette kan du finde ud af i; Beating Heart af Standeli & Alis.

2Likes
6Kommentarer
682Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Brookes synsvinkel.

 

Jeg slog irriteret ned i min seng. Hvorfor!? Man skulle tro jeg var sur over jeg slog Hazzie i går. At jeg måske havde fortrudt det. Men nej. Min hjerne lå og fandt på bedre sætninger jeg kunne have sagt. Hvorfor havde jeg også bare kommet med den dumme kommentar? ”Ved du hvad? Skrid med dig. Jeg gider slet ikke have dig her.” Der var så mange andre ting jeg kunne have sagt, som fks. ”Ja! Skrid med dig Terry! Gå hjem til din storebror, og hyl ved hans skulder.” Jeg vidste hun ikke kunne lide at blive kaldt Terry, og jeg havde aldrig kaldt hende det. Eller. ”Jeg ved ikke med dig, men jeg kan nemt klare mig uden dig! Men det er slet ikke så sikkert at du kan klare dig uden mig!” Jeg tænkte lidt. Måske lød den sætning for selvglad. Eller bare. ”Fuck dig Hazel, jeg er skredet.” Den kunne også bruges. Men jeg havde sagt det jeg havde sagt, det kunne der ikke laves om på.

Jeg trængte til et bad. Efter at have siddet i en lugtende bus. Jeg sad der ikke i så lang tid, men bussen var klam, og det samme var de mennesker der var der i. Men set på den anden side, hvis ikke det var for bussen, havde jeg højst sandsynlig ikke kommet hjem. Og hvis ikke det skulle være fordi, jeg både holdt min og Hazels pung, så havde jeg nok heller ikke kommet hjem. Gæt engang hvilken af pungene jeg tog pengene fra. Hazel. Hun skyldte at betale mig hjem.

Jeg tændte for det kolde vand. Jeg var badet i sved. Jeg gik ind under bruseren, og sukkede. Hvor var vandet dejligt. I mens jeg stod i bruseren, lod jeg vandet skylle mit dårlige humør af mig. Da jeg stod ud af badet, så var jeg også glad. Jeg nynnede lidt og gik rundt på værelset, med et håndklæde omkring mig. Jeg nynnede en selv opfundet melodi, og jeg har aldrig haft rigtig talent for at synge. Men nynne og synge var ikke det samme. Ikke helt.

Jeg åbnede mine skuffer og ledte efter noget tøj. Planen i dag var at imponere Josh. Så tøjstilen skulle være... Sexet? Jeg nikkede til mig selv, og ledte videre i skufferne. Hm.. Hvad var sexet tøj? Jeg plejede ikke ligefrem at lede efter noget bestemt tøj, men en gang i mellem skulle der jo prøves noget nyt. Jeg tog ved mine hvide shorts. Jeg havde altid elsket de shorts. De var helt hvide, men to lynlåse i hver side. Jeg smed dem hen på min seng. Så skulle trøjen findes. Jeg ledte i lang tid. Det føltes i hvert fald som lang tid. Jeg gik hen og smed mig på sengen. Da fik jeg øje på en trøje. Selvfølgelig! Den trøje! Trøjen var kort, og når jeg havde den på, kunne man se meget af min mave. Den havde militær udseende. En masse forskellige farver grøn. Med hvid skrift stod der Carpe Diem. Den trøje var perfekt! Jeg havde fået den af Hazel, på min fødselsdag sidste år. Jeg ville ikke tænke på hende. Ikke Hazel. Jeg ned mig selv i armen, og langsomt glemte mine tanker hende igen. Nu skulle jeg bare finde undertøj. Det lykkedes mig at finde et par hvide g-streng. Jeg gik aldrig med g-streng. Aldrig. Men en undtagelse i dag. Jeg fandt en militær bh. Ærligt talt, så syntes jeg mit outfit blev ret godt.

 

***

 

En halv time senere gik jeg ned af trappen. Mit hår var sat op i en løs knold, og jeg måtte indrømme jeg så ret godt ud. Jeg vidste klokken ikke var særlig mange. Men da jeg stod op, var jeg ikke træt længere. For alle i dette hus skyld (måske ikke Hazels), havde jeg taget mig god tid oppe på værelset. Men jeg kunne i trække den længere. Og jeg var sulten. Først gik jeg om i køkkenet. Jeg lavede en skål cornflakes. Jeg havde overhovedet ingen evner i et køkken. Det Hazel bevis på. Hun skulle engang smage en af mine hjemmelavet muffins, men hun gik ud og brækkede sig. Siden da har jeg bare glemt alt om mig i et køkken. Jeg tog min skål, og gik om i stuen. Jeg ville se hvad der var i TV’et, og bare forholde mig i ro, til de andre vågnede. Men da jeg kom om i stuen, så jeg noget som fik mig til at tabe alt hvad jeg havde i hænderne. Bogstaveligtalt. Min skål røg på jorden. Der var mælk og cornflakes, ud over hele gulvet, men det ragede mig da. Jeg brød ud i grin. Så højt at naboen kunne høre det. Hvis der var nogen. Hazel vågnede op med et skrig, og Harry så ud som om han fattede en brik. En tåre gled ned over min kind, og det føltes som om jeg ikke kunne få vejret.

Da jeg fik taget mig sammen og kiggede op, var det ikke glade ansigter der mødte mig. ”Brokke. Hold kæft.” Hazels stemme lød ikke venlig, mere som om hun kunne kvæle mig hvert øjeblik. Det fik mig bare til at grine mere. Fodtrin hørtes, og så stod vi alle i stuen. ”Hvad sker der?” spurgte Zayn hurtigt. Da det gik op for Louis hvad der var sket, begyndte han også at grine. Lige så meget som mig. Det fik mig selvfølgelig til at grine igen. De andre så ikke så meget ud til at syntes det var sjovt. Kun lidt. Jeg kunne se det på Josh. Bare en anelse. Og Liam. Han kunne ikke holde grinet tilbage. Jeg vidste det. Få sekunder efter, begyndte Liam og Josh også at grine. ”I fire!” Selvfølgelig mente Zayn mig, Liam, Josh og Louis. ”Skrub ud af huset!” Sagde han vredt. Og sådan startede det. Sådan blev holdende lavet.

 

***

 

”I skulle have set Hazels ansigt! Det så sjovt ud!” Vi gik stadig og grinte. Vi var kommet et stykke væk fra huset. Vi havde gået og gået i noget tid, i starten vidste vi overhovedet ikke hvor vi gik hen. Men vi gik bare videre. Efterhånden var vi kommet længere ind mod det der lignede en by, og vi gik nu på en gade med en masse butikker. Pludselig stoppede Josh. ”Jeg forstår det ikke.” Sagde han. Vi stoppede alle og kiggede på ham. Hvad forstod han ikke. Jeg skulle lige til at spørge ham, men Louis kom mig i forkøbet. ”Hvorfor Hazel og Harry skulle sove på sofaen sammen.” Forklarede han. Enten var jeg dum, eller også var min hjerne bare kørt så langt ud med had til Hazel, at jeg slet ikke kunne klare hendes navn. Ud over hvis jeg kunne grine af hende. ”Mener du, hvorfor de ikke sov i en seng?” Spurgte jeg. Okay. Mit spørgsmål var mest for sjov. 95 % sjov. 5 % alvorlig. De andre brød ud i grin. Og med de andre, mener jeg også mig selv. ”Nej Brookie. Jeg syntes ikke jeg har set dem være interesseret i hinanden.” Det måtte han mene som en joke. ”Eh.. Josh.. ie.. Harry har været fuldkommen skudt i Hazel. Hvordan kan du overhovedet undgå at se det?” Spurgte jeg om. Louis og Liam nikkede.

Samtalen blev glemt, og vi gik videre. ”Mine ben gør ondt!” Beklagede Louis sig. Helt ærlig? Han skulle da ikke beklage sig. Så langt havde vi heller ikke gået.  ”Skal vi ikke snart hjem? Tror du ikke de er faldet ned der hjemme?” Spurgte Liam. Det var de sikkert. ”Vi kan tage noget mad med hjem?” spurgte jeg. Vi blev hurtigt enige om at det var en god ide. Vi blev også hurtigt enige om hvilket mad. Vi var i Frankrig, og det meste af deres mad var underligt, men der var noget mad de havde i alle lande, og det smagte altid ens. McDonalds.

 

***

 

Bussen stoppede, og vi steg ud. Huset var ikke særlig langt væk, og vi var næsten hjemme. Vi gik alle med tre poser hver. Josh gik med fire, han havde taget en af mine. Det var ret sødt gjort af ham. Vi gik i stilhed. Ingen af os havde noget at sige. Pludselig råbte Louis. ”DEN DER KOMMER SIDST ER EN SKILDPADDE!” Vi begyndte alle at løbe. Selvfølgelig var det pisse svært med alle de poser, men efter min mening, så løb vi rimelig hurtigt. Vi stoppede alle uden for huset for at få vejret. Jeg kom først, så Louis, Liam og Josh til sidst. Vi grinte og snakkede på vej ind af døren. De andre sad inde i køkkenet. Vi stillede vores varer på køkkenbordet og kiggede rundt. De andre så ikke så glade ud, det var nok vores skyld. Ja undskyld Hazel, Zayn, Harry og Niall at vi var kommet grinene hjem. Niall sprang nærmest på maden. Så typsik. ”Jeg kan ikke fatte jeg tabte!” Sagde Josh. Det var også ret overraskende. Jeg havde rent faktisk sat mine penge på at Liam tabte. ”Du løb også med fire poser.” Sagde Louis. Josh nikkede. ”Men derfor er det stadig.. Irriterende.” Sagde han. Liam og Louis grinte. Jeg gik hen til Josh og lagde en hånd på hans skulder. Josh var meget høj. Jeg var 1.71 og nok var det højt, men Josh var 1.82 og det var nærmest kæmpe! I sær for lille Hazel. ”Hvad med et kys fra vinderen? Kan det hjælpe?” Spurgte jeg med en drilledne stemme. Jeg havde regnet med at vi bare grinte, og så gik jeg over og åbnede en af poserne. Men det gik ikke sådan. Josh kyssede mig. Jeg sværger, inden i girl fanede jeg helt over. Og Josh’ læber, de var så fantastiske.

Jeg trak mig grinende fra ham. Jeg ved det. Jeg trak mig fra ham. Hvad skete der lige? Men lidt kostbar havde man lov til at være. I det næste øjeblik så jeg noget kom flyvende mod mig. Det ramte mig lige i ansigtet, og var virkelig klamt. Det var Hazel. Hun havde kastet en brødet fra burgeren, mod mig. Hvordan kunne hun gøre det!? Jeg fjernede hurtigt brødet. Jeg var virkelig vred. Virkelig vred. I få sekunder mistede jeg besindelsen. Jeg åbnede en af ketchup pakkerne, og sigtede mod Hazel.  Det ramte hende. Lige i håret. Et lille skrig kom fra Hazels læber. Det fik mig til at grine.

Da jeg kiggede hen på dem igen, kunne jeg se Zayn stå og rode i maden. Fuck. Jeg løb hen og væltede et bord. Jeg gemte mig bag bordet, og jeg nåede det præcist. Jeg kunne høre burgere klaske mod bordet. ”Hey!” Jeg kiggede op fra bordet. Det var Josh der havde råbt. Zayn kiggede over på ham. Josh kastede det han havde i hånden. Jeg havde ikke set Josh havde taget noget mad, men det havde han. Ninja Josh. Sådan startede madkampen rigtigt.

 

***

 

Det var så et lille kapitel!

Jeg håber i kunne lide at læse den, for jeg kunne lide at skrive den :p Nu er jeg ikke ligesom Alis, at skrive et kapitel midt om natten, men om dagen, haah! Jeg er sådan en person der sover om natten.. Ej okay.. Det passer så ikke helt ;)

Men ja! Alis tog virkelig lang tid om at skrive kapitlet, duuuumme Alis! Men hun skrev det, og det blev super godt! :D

Men jeg håber i kan lide det ;)

Standeli <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...