Beating Heart | One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Sangene bliver sunget hurtigere end de bliver skrevet, og drengene fra One Direction trænger til en ferie pause. En luksus villa nede i Frankrig står derfor og venter på dem. Hele bandet – inklusiv drengenes trommeslager – tager derned, i håb om at få fred og ro. Hvad de ikke havde forventet var de to bedste veninder; Brooke Houghs og Hazel Malik. I starten begynder en krig så småt at samle sig, med madkamp i køkkenet og vandkamp i poolen, men efter et par dage begynder de alle sammen at kunne enes med hinanden – mest af alt fordi deres dage skrider frem hurtigt. Både Brooke og Hazel begynder så småt at flirte med drengenes trommeslager, de begynder begge at kunne lide ham. Harry derimod tror det er ham de kan lide. Men hvad sker der hvis én simpel trommeslager kan ødelægge et bedste veninde forhold? Og hvad sker der når storebroreren finder ud af det? Alt dette kan du finde ud af i; Beating Heart af Standeli & Alis.

2Likes
6Kommentarer
679Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Hazel's synsvinkel.

"Hazel Terry Jameson, kan du så komme herned, nu!" Zayns stemme skar i luften, og fik mig til at hoppe op fra sengen, og storme ned af de mange marmor - glatte - hvide trapper. Det måtte have set sjovt ud, som i virkelig sjovt. Det ville jeg faktisk gerne have set ... anyways, Zayn stod nede i gangen, og han så bestemt ikke glad ud. Det var også sjældent han brugte mit fulde navn. Terry havde jeg aldrig brudt mig om, og Jameson var faktisk ikke mit efternavn mere. Hvorfor havde min far også gift sig med Zayns mor? Det måtte guderne vide.
"Hvad er der Zayn?" Spurgte jeg, oprigtig irriteret over at blive råbt sådan ned. Jeg var faktisk gang i noget! Som ... at sidde på min seng ... med min mobil.
"Du var på toilet sidst og der var ikke mere toilet papir tilbage." Forklarede Zayn. Han var virkelig sur, nærmere rasende. Men hvad? Toilet papir, var det dét han var så sur over? Men vent ... hvis der ikke var mere toilet papir tilbage, og Zayn lige havde været på toilet, og han stod foran mig lige nu ... så måtte det jo betyde at:
"Har du ikke tørret dig?!" Ordene væltede ud af mig, efterfulgt af en ordentlig grinetur. Nogen gange var jeg stolt af at være Zayns halv lillesøster, men lige nu var jeg det modsatte. Hvad ville Perrie ikke sige hvis hun fandt ud af at hendes forlovede ikke tørrede sig efter at have været på toilet.
"Så få dog købt noget toilet papir Hazel! Tag Brooke med, for hun er den eneste der kan fransk." Var det sidste han sagde inden han forsvandt ud i køkkenet.

***

"Hazzie, Brookie! Hvad skal i?" Niall kom løbende imod os, med åbne arme og et fantastisk smil på læberne. På samme tid stoppede vi begge op og kiggede mærkeligt på Niall, men med et skævt smil på læberne.
"Vi skal købe toilet papir, for Hazzie kom til at bruge det sidste." Forklarede Brooke, hvorefter hun blidt aede Niall på skulderen, og gik udenom ham for at komme videre. Jeg skyndte mig at smutte hen til ham, hvorefter jeg stillede mig på tær for at kunne hviske ham i øret:
"Zayn bruger ikke toilet papir." Hvorefter jeg fnisede lavmælt og indhentede Brooke. Jeg ville for altid være meget lav. 160 centimeter, og kun få centimeter mindre end Brooke, men hun kunne da nyde livet som lidt højere end mig. Heldigvis blev jeg ikke kaldt betteskid ... men det kunne da nå at komme endnu.

***

Fuck Brooke. Seriøst. Selvom hun er min bedste veninde, kunne jeg snildt kvæle hende lige nu. Det eneste hun skulle, var bare at få os hen til et skide supermarked, hvor vi kunne købe toiletpapir. Men. Selvfølgelig valgte hun at skyde genvej, som førte os i den helt modsatte retning af supermarkedet. "Og du er sikker på du ved hvor vi er?" Spurgte jeg, endnu engang. Det så altså virkelig uhyggeligt ud, og jeg kunne intet sted på mit mobilkort, finde den sti vi gik nedad. "Jaja. Vi skal bare lige 300 meter derned af, så er vi der." Forsikrede hun mig om, men jeg løftede bare et øjenbryn af ren undren. Vi var faret vild.
Det var sindssygt varmt. Jeg havde det som om jeg var inde i en sauna, med vintertøj på. Var jeg ikke blevet ved med at bide mig selv i kinden, havde jeg mindst brokket mig 500 gange over vejret.
(Og btw; Yes yes. Brokkehoved Hazzie. Hihi, miiiig.)
Langsomt forlod et suk mine læber, og Brooke stoppede op på samme tid som mig. Hun vidste godt hvad det her betød; det betød at jeg var træt, og udmattet, og egentlig bare gerne ville hjem. "Seriøst Hazel? Stop det der. Jeg har ikke brug for det der lige nu." Brooke havde allerede vendt sig om. Vreden skreg ud af hendes øjne, og hendes læber var samlet i én smal linje.
Jeg lagde armene over kors, og sukkede dybt. "Det her er din skyld Brooke. Du er ikke en skid bedre end mig." Svarede jeg, med en overraskende rolig stemme. Tænk jeg kunne beherske mig sådan, og så i denne situation? Det måtte være et mirakel!
"Ved du hvad? Skrid med dig. Jeg gider slet ikke have dig her." Brooke vendte sig om, og begyndte at gå. Uden videre.
Wtf? Hun havde sku da ingen ret til at snakke til mig på den måde! Jeg greb hårdt fat i hendes arm, men hun var hurtigere. Hun vendte sig i samme sekund jeg greb fat i hende, og klaskede hendes hånd mod min kind.
Det var som om at verden gik i stå. Jeg gav automatisk slip på Brooke, hvorefter jeg sænkede blikket, og uden at være bevidst om det, vendte jeg mig om, og begyndte at gå den modsatte retning. Jeg kastede mig fra træ til træ, for jeg kunne ikke holde mig selv oppe.
Brooke havde slået mig. For alvor. Hun havde slået mig.
Jeg var mundlam. Jeg var målløs. Hvordan ku' hun? Jeg fik ikke mere tid til at gå i mine egne tanker, før min mobil vibrerede fra min lomme. Jeg fumlede med mine hænder, for de rystede. Jeg strøg fingeren over skærmen og tog mobilen op til mit øre.
"Hazel for helvede? Toiletpapiret." Det var Zayn. Selvfølgelig. Jeg kunne næsten ikke snakke, det var som om at lydende ikke ville forlade min mund.
" ... Z-zayn ..." Jeg begyndte at græde. Ikke kun græde. Jeg begyndte at tudegræde. "H-hjælp m-mig." Jeg stammede, jeg hikkede, og jeg hostede også.
"Hazzie," det havde han aldrig kaldt mig. "Hvor er du? Hvor er Brooke? Jeg kommer og henter dig med det samme. Hvor er du?" Han gentog det samme to gange. Men jeg kunne ikke. Telefonen gled ud af hånden på mig, og landede på jorden.
Jeg kæmpede mig videre. Jeg ville altid være en fighter. En hundrede procent ægte fighter.

***

10 minutter fra huset begyndte det at regne. Det begyndte at øsregne, og jeg havde næsten intet tøj på; et par højtaljet shorts med et brunt bælte i, en blondetop, et par sneakers og en enkel knitcardigan udover. Og trust me blonder og knit går ikke sammen, aldrig. Det var et once in a lifetime mistake.
Det vigtigste var at jeg var hjemme. Jeg var hjemme nu. Hjemme hvor der var trygt. Forhåbentligt uden Brooke. Hvis hun allerede var hjemme nu, så ville alle drengene holde med hende, og ikke mig.
Jeg væltede ind af døren, og knaldede hovedet lige ned i det marmor glatte gulv. Og der lå jeg så. Våd, med håret siddende i alle retninger, mascara udover hele fjæset, og med ansigtet lige ned i gulvet.
En person trak mig op at stå, men da jeg ikke selv kunne stå, tog han et godt greb on mig, og bar mig i brudestilling (som jeg kalder det).
Stemmer kunne høres, men det dunkede sygt i mit hoved efter faldet, og jeg kunne næsten ikke høre hvad de sagde.

"Er hun okay?"
"Her, her, her, læg hende dérovre. Vi har redt op til hende."
"Pas nu på okay."
"Louis, Liam og Josh, gå op til Brooke. Vi bliver her med Hazel."
"Jamen ..."
"Gør det nu!" 
"Shh, pas på Hazel."

Og da navnet Josh og Brooke blev nævnt, spærrede jeg øjnene op, og satte mig op med et spjæt. Jeg prøvede at fjerne noget af mit hår fra ansigtet, men opgav med det samme. Straks tog jeg mig til hovedet. "Niall, hent noget is." Det var Zayn's stemme. Jeg kendte den alt for godt.
Få sekunder efter kom Niall tilbage med en pose is, og Zayn lagde mig ned, hvorefter han lagde isposen over den bule jeg havde fået lige midt i panden.
"Zayn," Snøftede jeg, og begyndte at hulke. Zayn satte mig op i sofaen, hvorefter han omfavnede mig, som om han skulle til at miste mig.
"Sh Haz, ikke så meget snak." Afbrød han mig, hvorefter han rykkede frem og tilbage med mig, som om jeg var en lille baby.
Niall og Harry havde taget plads i den anden sofa, overfor. "Hvad sagde Brooke til jer?" Spurgte jeg om, med en lille stemme. "Hvad snakker du om Hazzie?" Spurgte Niall forvirret. Vent ... nu blev jeg jo forvirret.
"Hun sagde intet. Hun efterlod bare toiletpapiret på køkkenbordet, hvorefter hun løb direkte op af trapperne og låste sig inde på badeværelset. Hun kom ud få sekunder efter du kom ind af døren, og gik derefter ind på jeres værelse." Forklarede Harry. Jeg kiggede op. Det hele snurrede rundt for mig.
"Vi blev uvenner," startede jeg ud med, hvorefter jeg snøftede et par af tårerne væk. "Og så slog hun mig ..." Og i dét jeg sagde det, afslørede jeg det røde mærke på min kind. "OMG! Hazzie er blevet bitch slapped!" Skreg Niall af grin. Den dreng havde altså seriøst ingen situationsfornemmelse.
"Niall." Harry rømmede sig, og slog ham i siden. "Av." Konstaterede Niall, hvorefter han skød underlæben frem. Jeg rystede på hovedet og himlede med øjnene, så godt jeg nu kunne.
"Hazel, få dig noget søvn. Så snakker vi om resten imorgen, også må vi også tjekke op på din bule." Zayn lagde mig ned igen, og fjernede isposen. I stedet lagde han et tæppe over mig, hvorefter ham, Niall og Harry forlod stuen, for at smutte i seng.

***

En lyd fik mig til at spærre øjnene op. Lort. Pis. Fuck. Der var en indbrudstyv i køkkenet. Jeg dækkede mig med tæppet, hvorefter jeg begyndte at holde vejret. Pludselig blev der stille, også kunne jeg mærke nogen fjerne tæppet. Jeg lå musestille, uden at røre mig.
Personen lagde sig ned ved siden af mig, og lagde armene om mig. Jeg drejede hovedet for at se hvem det var, i håb om at se Josh, men i stedet så jeg på ... Harry?
Jeg forstod virkelig ikke hvad han lavede her. "Hvad laver du?" Hviskede jeg. "Ligger i ske med dig." Svarede han, hvorefter han flettede hans fingre ind i mine, og nussede dem lige så stille. Jeg var for træt til at modsige ham, og lagde i stedet bare mit hoved ned igen, og kiggede på vores hænder.
Selvom jeg ikke var stolt af at indrømme det, passede vores hænder perfekt sammen.

The silence isn't so bad,
Till i look at my hands and feel sad,
Cause the spaces between my fingers,
Are right when yours fit perfectly.

***

Aw!
Var det et lille Hazel-Harry moment der til sidst?
Anyways ... jeg er et svin. Jeg er et stort, svin. Det er like ... hundrede år siden jeg sidst har skrevet et kapitel til BH (hahaha, bh), og det er jeg SÅ ked af. Jeg har bare haft så sindssygt travlt, og har slet ikke haft tid til at opdatere. Men. Her er det langt ventet kapitel. ;)
Og oh oh ... Brookie og Hazzie er uvenner ... hvad tror i der næst sker? :p
Beklager for dette lorte kapitel, men klokken er et om natten, og jeg er SÅ træt. Kan næsten ikke engang se mere. xD
Og de sidste fire linjer er fra sangen Vanilla Twilight af Owl City, synes det passede så godt ind!
... *at skrige af glæde* så fik jeg min MacBook Air, og det er også den jeg har skrevet dette kapitel fra!!
Nå men, jeg smutter i seng.
Byeeeeeee.
Alis 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...