Beating Heart | One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Sangene bliver sunget hurtigere end de bliver skrevet, og drengene fra One Direction trænger til en ferie pause. En luksus villa nede i Frankrig står derfor og venter på dem. Hele bandet – inklusiv drengenes trommeslager – tager derned, i håb om at få fred og ro. Hvad de ikke havde forventet var de to bedste veninder; Brooke Houghs og Hazel Malik. I starten begynder en krig så småt at samle sig, med madkamp i køkkenet og vandkamp i poolen, men efter et par dage begynder de alle sammen at kunne enes med hinanden – mest af alt fordi deres dage skrider frem hurtigt. Både Brooke og Hazel begynder så småt at flirte med drengenes trommeslager, de begynder begge at kunne lide ham. Harry derimod tror det er ham de kan lide. Men hvad sker der hvis én simpel trommeslager kan ødelægge et bedste veninde forhold? Og hvad sker der når storebroreren finder ud af det? Alt dette kan du finde ud af i; Beating Heart af Standeli & Alis.

2Likes
6Kommentarer
684Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Kaviar. Det var det værste jeg nogensinde havde smagt! Mig og Hazel var lige stået af flyet. Turen havde ikke været så slem igen. Vi sad på de forreste sæder, der hvor de større personligheder sidder. Der var så bare lige det, at de ikke serverede ordentligt mad. Jeg havde i det mindste regnet med at vi kunne få en eller anden form for salat, men nej! Kaviar var bare ikke den rigtige mad for to 16 årige piger.

"Her er varmt," mumlede Hazel. "Hazzie! Selvfølgelig er der varmt!" svarede jeg. Hvad regnede hun med? Vi var landet i Frankrig midt om sommeren. "Kom," sagde jeg. "Vi skal have vores kufferter."

En time senere stod vi lige uden for lufthaven. Vi havde fået alle vores tasker og kufferter. "Vi må spørge en om hvor man lejer biler" sagde Hazel. Jeg nikkede som svar. "Hej," sagde jeg til en fyr. Jeg må starte med at sige: Det var et tilfælde at det var ham! Han var høj og havde nogle søde brune øjne. "Hej." Svarede han. Hans stemme kunne få en hver til at smelte. "Ved du hvor man kan lege biler?" spurgte jeg forsigtigt. Jeg kunne skimte ud af øjenkrogen at Hazel stod og lavede charmende blikke til ham. Jeg gav hende en albue ind i siden. "Avs." sagde hun. "Lige rundt om hjørnet." svarede han. Han pegede ned af gaden hvor den et par meter længere henne drejede. "Tak." sagde jeg. Jeg tog Hazel i armen og trak hende med væk.

Vi gik rundt om hjørnet og stoppede. "Han sagde at den lå her," sagde jeg. Vi begyndte at kigge rundt. "Jeg havde ikke troet..." Begyndte jeg, men Hazel afbrød mig. "Jeg tror det er den!" hun pegede hen mod en lille butik. Der stod et stort skilt ovenover den: Biler til leje. Vi gik der ind og det var ikke helt ved siden af hvad jeg havde forstillet mig. Der var ikke særlig megeplads og der var støv og beskidt. "Hej," sagde jeg til en mand der stod bag en disk. Jeg fortsatte uden at han nåede at svare. "Kan man leje en bil her?" Spurgte jeg. Det var ikke fordi jeg var særlig sikker i Fransk, men det gik jo ikke, at lyde som et fjols. Han nikkede. "Kom, så skal jeg vise jer dem." svarede han. Jeg begyndte at gå efter ham. Hazel så ud som om hun ikke vidste hvad hun skulle, men hun gik alligevel efter. Jeg kunne heller ikke bearbejde hende noget, når hun ikke kunne Fransk.

 

 

 

 

Han trak et stort gardin fra, og bag det gardin var der en masse biler. "Hvor lang tid skal i bruge bilen?" Spurgte han. Alle bilerne så ikke ud til at være brugt i lang tid. "6 uger." svarede jeg. Han gav et nik fra sig. Jeg skulle lige til at spørge Hazel om vi ikke bare skulle tage den sorte grimme bil der stod foran os, da hun prikkede mig hårdt i siden. Jeg skulle lige til at spørge hvorfor fanden hun gjorde det, men jeg nåde det ikke. "Se Broo!!" Hun pegede mod en bil som stod helt nede bag i. Der var svaret på hvorfor hun var min bedste veninde, mit forbillede, min bedre halvdel osv. Nede bagerst stod en lille pink bil. Jeg tog Hazel i armen og halv løb der ned. Bilen var skrigende pink, og der stod Girl Power, hen over den ene dør. Det var med sort skrift, og ved side af var der et par sorte stjerner. Den var så fed! Jeg vendte mig om mod manden. "Jeg tror det bliver den," sagde jeg så. Han nikkede. "Jeg vil bede om 2531 euro." Svarede ham. Hazel stod allerede klar med pungen. "2531," hviskede jeg til hende. Det tog hende lidt tid at finde pengene, men hun fandt dem. Hun rakte dem til manden. "Jeg regner med i selv kan bakke ud," sagde han før han gik. "Eh.. Tak for hjælpen!" råbte jeg efter ham.

 

 

 

 

Nu kom vi til spørgsmålet: "Hvem skal køre?" spurgte Hazel. Ingen af mig og Haz var speciel gode til at køre bil. "Eh.." vi tænkte lidt over det, men så kom jeg med en fantastisk ide, i hvert fald efter mit hoved. "Sten, saks og papir!" sagde jeg. Hazel nikkede. Efter min mening, kunne man ikke blive for gamle til sten, saks, papir. "Den der taber skal køre." sagde jeg. Haz nikkede. "Sten, saks, papir!" sagde vi, og så jeg brød ud i jubel. Hun havde saks og jeg havde sten. Uden at sige mere, satte jeg mig ind på passager sædet, og Haz bag rettet. Hun tog et stykke sammen foldet papir ud af lommen. "Her, så må du jo tage kortet," sagde hun med et smil. Det var unfair spil hun havde gang i! Hun vidste at jeg altid vandt i sten, saks, pair, men alligevel havde hun spillet med. "Ud." Sagde jeg surt. Hun hvinede glad, og så byttede vi plads. Den pige havde hjernen med sig nogle gange.

***

Nogle timer senere stoppede jeg bilen. Vi steg langsomt ud af bilen. "Ehmm Haz? Er du sikker på at vi ikke er kørt forkert?" spurgte jeg. Hun nikkede. "Jeg er helt sikker." svarede hun. Jeg var ikke sikker på at jeg troede på hende. Foran os var et stort hvidt sommerhus. Stort var en underdrivelse, huset var enormt! "Niv mig," mumlede jeg. Hazel rakte ud efter mig og nev. Jeg ved godt at jeg selv sagde det, men det var jo kun et talemåde. "Hvad skulle det til for?" sagde jeg surt. "Jamen, du sagde jeg skulle nive dig," svarede hun. Jeg sukkede og slog ud efter hende. Det var ikke hårdt, bare et lille dask på armen. "Ja men for fanden da Haz! Det er en talemåde!" Vi tog vores kufferter, og begyndte at gå op mod huset. Da Hazel satte nøglen i, var det overraskende den rigtige. Vi sendte hinanden er-det-virkelig-rigtigt!? Blikket.

En time senere sad vi inde i køkkenet. "Jeg fatter ikke at du vil have feta i din salat!" sagde jeg. Endnu engang var det et underligt taleemne vi havde taget op. Da vi kom havde vi været rigtig sultne, hvilket nok var en selvfølge når vi ikke spiste noget i flyet. Vi havde glemt alt om at køre fordi et supermarked på vej herhen, men overraskende nok, var der allerede mad i huset. "En salat uden feta, er ikke en salat. Bum." svarede Hazel. Jeg ville ikke sige hende mere imod. Selvom jeg blev nødt til at bide mig i tungen, for at sige hende imod, gjorde jeg det ikke. Det ville være latterligt at blive uvenner over feta eller ej, selvom mig og Haz ikke kunne være uvenner i mere end 5 minutter. "Kom," sagde jeg. "Vi går ud og soler os." Det var selvfølgelig det rigtige tidspunkt jeg sagde det på. Vi var begge lige blevet færdige med at spise.

 

Vi gik ind på værelset for at finde vores kjoler. Vi havde haft en vane med at sole os nøgne, når vi var alene, så derfor skulle vi vel også gøre det nu. Jeg havde en polka prikket kjole som jeg tog på. Det var sådan en kjole der var beregnet til at tage udenover bikinien. Haz havde også en. Den var sort med lyserøde striber. Sammen gik vi ud i haven. Haven var større end hvad jeg havde regnet med. Græsset var perfekt klippet, der var en stor pool og solen ramte perfekt ned lige i haven. "Jeg tror stolene er der inde," sagde Haz og pegede på et lille skur. Selv skuret var flot! Hånd i hånd gik vi der over. Hazel havde ret, inde i skuret var der en masse sol stole. Der var også et bord og nogle almindelige stole. Vi tog to af sol stolene og bar dem ud i haven. De vejede ikke særlig meget, og tvært i mod de sol stole som altid havde stået inde i et skur, beskidte og støvede, var de her helt rene. Vi satte os midt i haven, og tog vores kjoler af. Så lagde vi os ned.

 Jeg tror jeg var faldet halvt i søvn, da Haz lige pludselig sagde noget. "Jeg går lige på toilet," sagde hun. Jeg orkede ikke at åbne øjnene og kigge op på hende, så jeg nikkede bare. Jeg hørte hun rejste sig og gik. Da jeg ikke kunne høre hende længere, slappede jeg helt af igen.

Jeg var ret sikker på at jeg blev vækket igen, men jeg hørte i hvert fald døren smække. Det irreterede mig. Kunne Haz ikke være bare lidt mere stille!? Da jeg ikke kunne høre hende komme nærmere, blev jeg urolig. Hvad havde hun gang i? Jeg skulle til at kigge hen mod hende, da jeg hørte en der fniste. Det var ikke fordi at en fniste jeg sprang op, det var fordi jeg kendte det fnis. Det var ikke Hazs. Det var dog en der også startede med Ha. Jeg kom hurtigt på benene, og prøvede at danne mig et overblik. Foran mig stod Zayn, Liam, Louis, Harry og... Josh. "Ehm.. Brooke, du skulle måske, få din kjole på," hakkede Harry sig igennem sætningen. Jeg tog hurtigt min kjole og fik den på. De kunne i det mindste godt kigge væk! "Hvad laver i her!?!" Råbte jeg af dem. Jeg trampede surt hen til dem, og fint stod de allerede på række. Jeg gav dem alle en ordentlig lussing. Harrys var hårdest, og Josh' blidest. "Hvor er Hazzie?" Spurgte Zayn langt om længe. Jeg sukkede. "På toilet," svarede jeg. Ærlig talt, syntes jeg at de skyldte mig svar, og ikke omvendt! "Jamen... Der er Niall jo lige gået ud," sagde Zayn. Rigtig nok. Få sekunder efter skar et skrig igennem luften. "Hvad fanden!?" Lidt efter blev døren smækket op. Haz kom ud, efterfulgt af Niall som var rød i hovedet. "Undskyld Hazzie, men du havde jo ikke låst døren," sagde han lige så stille. "Nej! Selvfølgelig havde jeg ikke det, hvem gør det når man regner med at det kun er mig og Brooke!?" Jeg nikkede. Hvis jeg vidste de kom, havde jeg nok heller ikke lige lagt nøgen foran dem. Haz kom sur hen og stod ved siden af mig. "Hvad laver i her!?" Spurgte jeg endnu engang. De skyldte os den største forklaring!

_____________________________________________________________________________________

Jeg håber i kunne lide kapitlet, og i ikke blev helt skuffet over min måde at skrive på. Jeg undskylder mange gange for at kapitlet tog så lang tid om at komme. Det skulle rigtig have været ude Tirsdag i sidste uge, men så faldt jeg af hesten og havde rigtig ondt i ryggen. Så skete der et uheld for Alis, og så blev hun syg. Jeg prøver at overbevise hende om, ikke at drikke så smoothie , og især ikke med dårlige bær! Efter det skulle jeg selvfølgelig gå og besvime, og så blive syg. Jeg tvang mig selv til at skrive kapitlet færdig i dag. Selvom man er syg, kan man vel altid skrive?

Mig (Standeli) og Alis, er altid åbne overfor kritik og positive kommentarere, så bare smid en kommentar! Det har i hvert fald været en fornøjelse at skrive kapitlet :D

 ~ Standeli ❤️

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...