Mit liv som anderledes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 mar. 2014
  • Opdateret: 3 maj 2014
  • Status: Igang
Historien handler om Klara på 16 som føler sig anderledes og holder sig meget for sig selv. hendes liv og udvikling jeg håber i kan lide historien og må meget gerne kommentere positivt og negativt ;-)

1Likes
0Kommentarer
155Visninger
AA

2. Sommer morgen

Jeg vågnede ved fuglesang, der var koldt i værelset. Mine øjne var tunge og trætte, jeg kunne fornemme den friske sommerluft i rummet, det havde regnet i nat. Jeg strakte mig dovent og kiggede rundt i mit værelse. Vinduet stod stadig åbent, det forklarede hvorfor der var koldt. Jeg trak dynen op under næsen og lå lidt og lyttede. Det eneste man kunne hører var fuglene udenfor. De andre var ikke stået op endnu.

Jeg trak vejret dybt ned i maven, hoppede ud af sengen, ud på badeværelset, som var mit eget, døren var direkte fra mit værelse. Et hurtigt bad og jeg havde varmen igen. Jeg gik tilbage til værelset, smed mit håndklæde på sengen og gik over til mit klædeskab, tog undertøj på, åbnede dobbeltlågerne og stod lidt og glanede ind på tøjet. Fandt et par afklippede cowboy bukser og en løs strop top. Jeg lukkede skabet og kiggede mig i spejlet, tja det kunne ikke blive anderledes. Mine lidt for brede hofter var gemt under den løse lange top, man kunne ane kanten af shortsene under den. Jeg tog håndklædet af og lod det lange mørke hår falde ned. Jeg børstede det og et øjeblik havde jeg pænt glat hår, men jeg vidste at så snart det begyndte at tørrer så ville det krølle op og blive en mindre ustyrlig høstak.

Jeg gik ud på badeværelset og lagde en simpel næsten usynlig makeup. Der var stadig stille neden under. Jeg tog min rygsæk og gik nedenunder. Fandt lidt morgenmad, stoppede lidt frugt og vand i min taske. Jeg lagde en seddel til mine forældre. Trak i et par slidte sandaler og gik udenfor.

Det var stadig køligt, men solen var ved at vinde frem. Det var stadig tidligt. Jeg stod lidt og kiggede rundt og begyndte så at gå over gårdspladsen. Vi boede på en gammel gård langt ude på landet. Mine forældre mente at det var bedst for min bror og jeg at vokse op på landet i stedet for i byen.

Da jeg kom til stien var græsset stadig vådt, jeg gik gennem en lille skov, da jeg kom ud på den anden side kunne jeg se det store træ på bakken, det var mit yndlings sted at tilbringe de lange varme sommerdage. Under træet i skyggen med en god bog i hænderne så jeg kunne drømme mig langt væk fra alting.

Langt væk fra forældre der var sikre på de kunne huske hvordan det var at være 16 år, og hvad man havde brug for og ikke brug for. De fattede ikke hvorfor jeg ikke hang ud sammen med mine klassekammerater. De så ikke at jeg slet ikke hørte til i den klasse. Sådan følte jeg det i hvert fald. Jeg ville hellere være alene med mine bøger end at være sammen med dem, de havde travlt med at drikke og score, og selvom det sikkert lyder underligt så var det bare ikke lige det jeg havde lyst til. Jeg var sikker på jeg var anderledes end de andre og selvom man måske ikke kunne se det så kunne jeg mærke det. Specielt det sidste halve år havde jeg været klar over at jeg var anderledes. Jeg vidste ikke selv hvad det var der gjorde mig anderledes, det var jeg bare.

Jeg gik over græs engen mod træet, da jeg kommer næsten helt hen til træet går det op for mig at der sidder en der. Jeg stoppede et øjeblik og kiggede rundt. Jeg havde aldrig set andre ved det træ, jeg troede ikke der boede nogen andre i nærheden end os. Jeg trak på skuldrene og gik helt derhen. Det var en ung fyr der sad under træet med lukkede øjne, han så ud til at være ret høj, lyst halvlangt hår pænt tøj dog lidt gammeldags til hans alder.

Jeg ved ikke hvor længe jeg stod der og gloede, og faldt i staver, men pludselig sagde han ”Hey Klara, hvorfor bliver du ved med at stå der?” jeg gispede hvor kendte han mit navn fra, jeg var ret sikker på jeg ikke kendte ham.

Han åbnede øjnene og kiggede på mig, mens jeg bare måbede. Han havde klare grønne øjne, ikke bare grønne men virkelig grønne øjne. Han så faktisk ret godt ud.

Mens jeg stod der og ikke vidste hvad jeg skulle sige eller gøre, rejste han sig op, han havde en hat i hånden, han satte den på skrå på hovedet nikkede til mig og gik.

Jeg vendte mig om og kiggede efter ham, han forsvandt i den anden retning end hvor jeg var kommet fra. Jeg stod længe og kiggede også efter han var forsvundet ind i mellem træerne.

Jeg rystede på hovedet og satte mig ned på den anden side af træet hvor jeg plejede at sidde. Jeg fandt bog og vand frem, men jeg kunne ikke koncentrer mig om at læse jeg blev ved med at se de grønne øjne for mig.

Hvem var han, hvor kom han fra, ville jeg komme til at se ham igen?

Der var noget ved ham der havde vagt min nysgerrighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...