Hvad er det?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 mar. 2014
  • Opdateret: 14 mar. 2014
  • Status: Færdig
"Hvad er meningen med livet?" Stort og ofte stillet spørgsmål. Men er der overhovedet en mening med livet?

1Likes
0Kommentarer
111Visninger

1. Hvad er det?

Hvad er det som vi alle går og venter på? Ja, en forløsning. Det ved jeg da godt. Men hvad kommer det til at være? Hvad sker der når den er kommet? Når alle pludselig ved hvorfor de er i live og ved hvad der vil ske med dem, hvad så? Hvis folk ved at de uanset hvad vil dø og der intet er efter livet; vil de så leve livet fuldt ud eller gå og være triste, fordi de alligevel skal dø? Nej ingen ved det. Det er mystisk. At sådan en så stor ting, en hemmelighed, at der ikke er nogen der ved det. Alle går og venter på at de skal få det at vide. Men hvem ved om vi nogen sinde kommer til at få svaret? Hvad hvis der ikke er noget? Ingenting. Kun Tomhed. Kun Mørke. Du ved ikke hvad der sker med din søster, din kæreste eller nogen andre. Du ved ikke engang at du selv levede på Jorden. Du ved ikke at der er noget der hedder Jorden. Din sjæl er væk. Du ved ingenting. Fordi, du er væk. Der er ikke noget dig mere og hverken dine tanker, dit hjerte, din fod kan mærke noget længere. Der er intet. Du ved ikke du ligger i en grav. Du ved ikke at der er noget der hedder mennesker. Du ved ikke at der har været noget dig. Du er der ikke. Men på den anden side. Hvad så hvis vi alle kommer i en anden verden? Et sted hvor alle kan føle sig trygge og leve lykkeligt? Hvor alle er gode venner og alt er godt? Hvordan vil vi så leve inden vi dør? Vil folk fejre at det hele aldrig vil forandre sig eller vil de vente på at dø, kun for at de kan komme hen til et sted uden had og vold? Kun fest og glæde. Hvor vi kan se hvad der forgår dér, hvor vi engang selv levede. Vi kan holde øje med det, som hvis der var kameraer overalt. Vi ved hele tiden hvad der vil ske og kan følge med. Lade som om at det var os der var dernede lige nu. Det var det jo også. Engang. Men det er slut. Og lige meget om der vil være noget eller ej efter døden, har vi kun denne ene gang. En gang til at gøre hvad vi vil. En gang til at få hvad vi vil. En gang til at leve. Men hvorfor skulle vi? Enten slutter det som om det aldrig var sket, og hvad var meningen med det så? Ellers lever vi videre i et andet univers, men der kan vi begynde forfra og starte noget bedre. Så hvorfor YOLO? Der er ikke en forklaring. Men det er vel bare en undskyldning for at I kan få lov til at gøre hvad der er brug for. Men vil du altid gerne? Hvorfor drikke dig fuld hver fredag? For at glemme? Have det sjovt? Hvis du ikke kan have det sjovt uden, er dit liv måske ikke så meget værd. Glemme? Hvad er der at glemme? Hvis du levede efter YOLO burde du ikke fortryde noget, og dermed ikke have behov for at fortryde ting. Men hvad hvis vi fik det at vide? Hvad ville det hjælpe? Er det ikke bedre sådan? At leve i uvished om hvordan det vil se ud når vi dør? Spørgsmålet som alle stiller sig selv er; er jeg helt væk når jeg dør eller er der noget andet, noget større? Men burde spørgsmålet egentlig ikke være om vi overhovedet dør? At vi ikke bare bliver bortført ind i en anden verden af feer og alfer? Af trolde og hekse? Eller at vores sjæl brænder ud? Hvem ved og vi ”dør”? Og hvad er død? Ja ja, læger snakker og snakker, men jeg stoler altså ikke altid på dem. De sagde at jeg kunne være død ved min fødsel, og ja meget gik da galt, men jeg er her endnu, ikke? De ved ikke noget. Du ved ikke noget. Vi ved ikke noget. Ingen ved noget, og sådan burde det forblive. At universet er det eneste som ved. Det eneste som har magt. Ja jeg indrømmer det, det er uhyggeligt ikke at vide hvad der vil ske. Men det vil være mere uhyggeligt at vide hvad der vil ske. Ville du tænke på andet? Kunne du lave noget? Højst sandsynligt ikke, så lad det blive som det er. Jeg vil ikke vide om jeg er væk, lever videre, bliver reddet eller noget helt andet. Lad mig blive. Ikke på Jorden, ikke i live. Men lad mig forblive uafklaret med hvad der kommer til at ske. Vil du da godt vide det? Og bagefter gå og leve i frygt, fordi at det måske er forfærdeligt? Hvis du vil, så må jeg tage hatten af for dig. Jeg ved ikke om det er på den gode eller dårlige måde, men af skal den.

 

Men her sidder jeg. En fjorten årig pige, en fredag aften, med et glas is kaffe, min computer, alene, mens mine venner ser en film, hygger sig, fester eller laver noget andet ”sjovt”. De vil betragte det her som mærkeligt. Hvad er der galt med mig? Er jeg ikke bare kedelig? I princippet ja. Men nu er jeg sikker på en ting. Jeg ved hvad jeg vil. Og nej i får det ikke at vide, for man skal vel have hemmeligheder? Ligesom universet har for os. Mine venner har brugt endnu en fredag på at drikke. Ja, fedt ikke? Men hvad var meningen med det? Fik de noget ud af det, udover sjov? Måske. Jeg ved det ikke. Men en mening er der vel med alt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...