Menneske eller hvad

Fra et sted til et andet.

2Likes
0Kommentarer
137Visninger
AA

1. Menneske eller hvad

 

Jeg sidder ved siden af en ung mand i bussen. Jeg plejede ellers ikke at sætte mig ved siden af andre, men jeg opdagede, hvordan han altid tog bussen på de samme tidspunkter som jeg. Og nu er vi faste makkere. Han hører musik, og det gør jeg også. Han ser lige ud i luften, vipper lidt med fødderne. Hans fødder er skæve. De vender udad. Han er klædt i sort, hans høretelefoner er nogle billige røde nogle af et mærke, jeg ikke kender. Mine er Sennheiser. Jeg tror, vi ligner hinanden. Den unge mand og jeg. Mine fødder er bare ikke skæve. Mine fingre er.


Der flyver en natsværmer rundt. Det er også sent og det er mørkt udenfor, det er også mørkt inde i bussen, og den flyver, hvor den vil. En gammel dame ser ud til at finde den smuk eller sjov eller også er hun bare for gammel til helt at forstå noget, for hun ser på den og smiler og griner lidt. En pige, som sidder med sin mor, bliver bange for den og klynker lidt. Det er også sent og mørkt. Hun må være overtræt. Jeg betragter natsværmeren. Den flyver ikke i takt til musikken. Den kan måske høre det. Det tror jeg, den kan. Ellers ville den ikke provokere mig på den måde. Måske kan den ikke lide The Smiths. Der er jo også mange grunde til ikke at kunne lide dem. I am human and I need to be loved. Den er jo ikke menneske. Den er en den. Og mig? Hvilke grunde er der til ikke at kunne lide mig? Natsværmeren flyver ind i mit ansigt, og jeg bliver så forskrækket, at jeg klasker den. Den unge mand ved siden af mig flytter sig et andet sted hen. Jeg surmuler, og sangen skifter til en med Nirvana, som jeg ikke kender så godt, at jeg kan nynne med.

Bussen stopper for første gang, siden jeg steg på. Den holder ude foran et pizzaria. Gennem vinduet kan jeg se en mand og en kvinde skændes. De holde begge et barn i hånden.  En dreng hver. Jeg kan også se en ung dame, som sidder og læser på en bænk ude foran pizzariaet. Ved siden af hende ligge en halvspist sandwich, som nogle fugle hakker i. Jeg ved ikke, hvorfor hun ikke vifter dem væk. Hun sidder bare med hovedet på skrå og former ordene med læberne. Måske læser hun højt. Jeg kan ikke høre hende.
Men hvis hun læser højt, så ville jeg gerne sidde ved siden af hende og lytte. Høre hendes stemme. Spørge, om hun forstår det, hun læser. Om hun kan lide sproget, og om hun synes, der er for få tillægsord. Jeg når at se en af drengene, den dreng, som holder manden i hånden, pege på kvinden. Bussen kører videre. Da den stopper for rødt, kan jeg ikke længere se pizzariaet. Der er reklamer på Spotify.

En pige på min alder stiger på bussen. Hun har en strikket sweater med rullekrave på, og hendes bukser er lilla. Hun sætter sig overfor mig. Hun kigger på mig.
Jeg synger med på sangen. Den er ret trist. Pigen overfor mig begynder at gå rundt. Hun går ikke i takt til musikken. Jeg ser på hende og spærrer øjnene op og synger højere. Jeg siger selvfølgelig ikke noget, for vi er i en bus, og man skal tage hensyn. Hun trykker STOP, men stiger ikke af bussen, når den stopper. Hun griner til buschaufføren. Jeg er lidt bange for hende, og da hun endelig sætter sig ned, bliver det ved siden af mig, og jeg tænker ikke over, at jeg klasker hende, så hun splatter ud på mine fingre og falder ned på gulvet. Så kommer den unge mand tilbage. Han smiler. Jeg gad vide, hvad han hører.

Er natsværmere udødelige? For da jeg stiger af bussen, gør den også. Den kravler ned fra taget, og jeg opdager, at jeg stadig har lidt støv fra den på mine hænder. Jeg kommer til at træde på den. Da jeg senere går i bad, ser jeg dens skygge. Jeg drukner den. Og sent om aftenen da jeg lægger mig til at sove, drømmer jeg om den.
Vil den blive ved - denne sære tilstand? Stilstand.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...