Gyldne øjne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 mar. 2014
  • Opdateret: 30 mar. 2014
  • Status: Igang
"Langsomt, meget langsomt hørte hun de tunge trin komme nærmere. En dyb knurren. Hun fik gåsehud på armene. Hendes hjerte galopperede i hendes bryst. Hun kunne mærke, at væsnet stod lige ved siden af hende. Den åndede hende i hovedet. Hun var så bange. Åbnede øjnene. Og stirrede lige ind i et par dyriske, gyldne øjne." /////Emma Friis flytter med sin mor og sin bror til et ældgammelt, forfaldent hus i den næsten mikroskopiske flække; Porsmose. Her finder hun hurtigt ud af, at landsbyboerne ved noget, som hun ikke ved - noget om det hus, hun lige er flyttet til. En gammel skrøne der er blevet fortalt fra mund til mund. Men det viser sig, at der er langt mere galt med huset, end hvad landsbyboerne tror. Men spørgsmålet er; Vil Emma nå at opdage det i tide?//////Novellen var en skoleaflevering!

7Likes
6Kommentarer
292Visninger
AA

5. En kasse fyldt med glemte minder

 

Hele køkkenet var oplyst af blå og røde lysglimt og uniformerede mænd vrimlede ind og ud af køkkenet.
Emma sad helt stille ved køkkenbordet og havde sine hænder foldet rundt om en varm kop te. Hun stirrede tomt ud i luften mens hun lyttede til sin mors snak med en af politimændene.
”Ja, vi har ikke fundet andet specielt deroppe, udover nogle gamle fodspor fra et dyr. Vi gætter på at nogle af de forrige ejere har haft hund,” sagde en lav, rundmavet politimand med et kraftigt overskæg.
”Ja - Ja, og hvad med… hånden?” spurgte Annette forsigtigt.

”Vi tager den med hen til politistationen i Vejle, hvor vi vil tage nogle dna-prøver og derefter tjekke dem på vores register. Vi ringer tilbage til jer, når vi har fundet ud af mere,” meddelte han.
Emmas mor nikkede og sank en klump. Hun brød sig ikke om at tænke på hvem hånden havde tilhørt.
”Det var godt at I ringede. Farvel,” sagde politimanden og løftede sin hånd til hilsen, hvorefter han råbte til sine kolleger.
Kort efter tonede de blå og røde lysglimt langsomt ud; til sidst henlå køkkenet kun i kunstigt lys fra lampen over bordet.

Annette satte sig tungt ned på stolen ved siden af Emma med et dybt suk.
”Mor. Jeg vil væk herfra,” sagde Emma direkte.
”Jeg kan godt forstå dig med alt det her. Men det går ikke,” svarede Annette alvorligt og rystede på hovedet.
”Hvorfor ikke?!” udbrød Emma rasende. ”Vi bor i et faldefærdigt spøgelseshus! Jeg vil væk herfra!”
”Emma, stop det der,” sagde Annette med en advarende tone.
”Nej, jeg vil ej. Jeg hader dig!” skreg Emma og stormede ud af køkkenet.

 

Emma sad i sin seng med papkassen, som hun havde fundet på loftet. Hun havde smuglet den ind på sit værelse, da politimændene havde tømt loftet. Der lå mange glemte minder i kassen, erfarede hun mens hun kom længere og længere ned i lagene. Der var hundredvis af fotografier, aviser, nogle smykker, en tobaksdåse og nederst en slidt dagbog.
På forsiden af den stod der Sigurd Høegberg. Emma kom i tanke om, at det var manden, på det billede hun havde set. Hun slog nysgerrigt op på en tilfældig side:

 

16. januar 1898
Fra død til levende. Siden jeg læste ’Frankenstein’ i Fjor, har Tanken optaget mig. Tænk, hvis Dét kunne lade sig gøre.

Jeg kan lige forestille mig hvor glad Dagmar ville blive, hvis hun så lille Boris komme gående ind ad Døren. Hun har jo været, ak, så nedtrykt siden han gik bort.
Boris har jo været som det barn, hun aldrig fik.


Nederst var der vedhæftet et billede af Sigurd der sad ved et skrivebord fyldt med mærkværdige instrumenter og dimser. På væggen bag ham hang tegninger og indviklede formler.
En lille tekst fortalte: Sigurd i hans Laboratorium.
Emma rynkede på næsen af dagbogens gammeldagssprog og skriftens ulæselighed. Hun havde aldrig set eller læst Frankenstein, men vidste at det handlede om en videnskabsmand som havde sat et menneske sammen og genoplivet det.
Hun slog op på en nye side og begyndte at læse:


3. marts 1898
Det er muligt! Jeg er endelig kommet frem til den Formel der vil realisere min Drøm! Jeg kan end ikke vente med at se Dagmars Ansigt, når hun ser Den lille forbedrede Boris.
Jeg vil blive verdensberømt!


Under teksten var der nogle tegninger af en hund fra siden, forfra og bagfra. Rundt om stod der en masse udregninger og formler.
Emma forstod intet af det. Dog syntes hun at der var noget bekendt ved hunden.
Hun skulle lige til at bladre videre, men i det samme hørte hun skridt nærme sig sin dør. Hun skyndte sig at gemme alt papkassens indhold under sin dyne, og smed sig selv nedenunder den og foregav at hun sov.
Døren blev åbnet og lyset fra stuen strømmede ind på værelset.
”Emma?” hviskede Annette.
Emma lå helt stille med lukkede øjne; hun gad ikke snakke med sin mor. Kort efter lukkede døren sig og der blev bælgmørkt. Klokken var mange og Emma lå så behageligt at hun inden længe faldt i søvn.

 

...
Det enorme dyr stod foran hende. Den prustede hende i hovedet. Lugten af rådne lig, nåede hendes næsebor. Dyret lignede en enorm ulvehund. Tårnede sig op over hende. Pelsen var stålgrå og pjusket. De gyldne øjne betragtede hende blodtørstigt.
Den kunne lugte hendes frygt. Næste øjeblik kastede den sig over hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...