Happy Home ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 29 apr. 2014
  • Status: Færdig
Olivia Livlie Walker ved ikke hvad hun går ind til, da hun skal flytte fra Danmark til England. Hun skal efterlade alt bag sig, selv sin mors grav. Hun ved intet om hvem hendes fars nye kæreste er og vil heller ikke. Hun er fars lillepige, men selv Olivia skuffer ham nogle gange. Er Olivia klar til at gå ind i et nyt kendis eventyr med nye bekendtskaber, had, kærlighed, nye omgivelser og meget mere? Måske bliver alt lykkeligt og perfekt og måske det helt omvendte? læses på eget ansvar* (Kan være urealistisk nogle steder)

409Likes
461Kommentarer
149921Visninger
AA

7. Kapitel 4 | Annoying!

Olivia Livlie Walker

 

{ Annoying!}

Lige nu sad vi og spiste aftensmad. Anne havde lavet spaghetti da hende og far skulle hurtigt afsted bagefter. Gemma var åbenbart taget hjem uden at sige noget til mig, men Anne havde lovet mig hendes nummer. Jeg sad ved siden af Harry, selvom jeg ikke ville. Far og Anne sad overfor os. De to snakkede som om det gjaldt livet, mens mig og Harry gav hinanden kolde blikke.

"Nå Livia? Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?" Spurgte Anne, hvilket fik mig til at kigge forskrækket på hende. Jeg lavede en forvirret lyd med læberne presset mod hinanden- Jeg kunne se ud af øjenkrogen at Harry rullede øjne. Nar..

"Jeg kan godt lide at være sammen med vennerne.. Øh.. - jeg gik for to år siden til trommer, klaver og guitar. Så når jeg for sparet nok penge op til instrumenter, har jeg tænkt mig at købe mine egne instrumenter." Svarede jeg med et skævt smil. Jeg kunne mærke Harry var irriteret på mig, men jeg lod ham bare passe sig selv.

I tænker nok, siden min far er rig kunne jeg bare spørge ham. Men nej, den snak har vi haft. Jeg sagde til ham, da jeg var fjorten at jeg fra nu af selv ville betale instrumenter. Fordi vi havde snakket om at købe nogle.

"Spændende! Vi kan tage ned i byen i morgen og købe dem, hvis du hellere vil bruge dine penge på andre ting?" Forslog hun og spiste videre af sin fantastiske mad.

"Det behøves ikke, jeg har snakket med far om det." Sagde jeg med et falsk smil. Jeg kunne høre at Harry mumlede lavt på en fornærmende måde, hvad jeg lige havde sagt.

"Sure mokke.." Sagde jeg for mig selv på dansk. Far sparkede mig blidt, men stadig gennemtrængene i benet og rystede på hovedet, imens Anne kiggede på os begge. Harry ignorede os, som han nu allerede var så god til.

Hvad er hans problem? Han kan bare tage sig sammen.

"Mig og Michael smutter til møde nu, så I må hygge jer. Harry vil du tage opvasken?" Spurgte Anne imens hun tørrede sin mund og fingre med en serviet, som førhen var hvid men nu var spaghetti orange.

"Hvorfor mig?" Brokkede Harry, som slog sit hoved tilbage i dovenskab.

"Fordi jeg er din mor." Fnes hun tilbage og gled fingrene igennem hans hår. Det meste røg ned i hans øjne, så han irriteret fjernede lokkerne igen med læberne limet sammen til en tynd stribe.

"Farvel skat." Sagde far og kyssede mig på panden. Jeg mimede farvel og rejste mig op for at tage tallerkenen hen til vasken. Far og Anne var hurtigt ude af huset.

"Jeg går op og laver lektier" sagde jeg og gik ud af køkkenet.

"Og jeg er ligeglad" mumlede han. Jeg skyndte mig at komme op på værelset, før han ville bide fingeren af mig. For man ved squ' aldrig hvad Harry kunne finde på!

-

Mig og Mitch skypede efterhånden sammen, da vi skrev lidt til hinanden efter aftensmad. Vi var nået til matematik lektierne, hvilket han åbenbart var awesome til.

"Opgave 1B er.. Hmm.. - 78!" Sagde han med et grin. Vi havde begge sat cam på vores pc, så vi bedre kunne snakke sammen. Jeg skrev svaret ned i mit hæfte og gik i gang med det andet regnestykke.

Hvorfor er matematik så fucking svært?!

"C'eren er X= 2 og D'eren er uendelig.." Sagde den kloge nørd på den anden side af computeren. Jeg lavede en overrasket lyd og skrev ned.

Jeg kunne høre et højt grin inde fra stuen af, hvilket fik mig til at kigge tilbage. Jeg fandt ud af jeg havde glemt at lukke min dør, men hvorfor grinte Harry? Det var sikkert et oldtidsfund, hvis man hørte det.

"Mitch jeg skal smutte." Sagde jeg.

"Vi ses i morgen smukke" svarede han og sluttede opkaldet. Jeg lukkede computeren sammen og pakkede hurtigt mine skoleting ned i tasken.

Jeg gik ud i gangen, var jeg lige kunne kigge ind i stuen. Stadig ingen sjæl, så jeg listede lidt længere ind. Jeg kunne se Harry sidde med ryggen til mig og med en computer på skødet.

"Ja, det skal jeg nok Boobear!" Grinte han. Hvem snakker han til? Og hvem fanden er Boobear? Jeg kunne se at han snakkede på Skype med en.. Hvem? Jeg listede om bag en stol, som stod et stykke væk fra ham. Der var to personer som han snakkede med?

"Hey Hazza.. Hvem er hende pigen derover?" Spurgte en med en virkelig irsk accent. Fuck! Jeg skulle lige til at gemme mig mere, da jeg kunne høre Harry hostede akavet. Jeg kiggede over på ham med et uskyldigt smil og vinkede kort.

"Det er Olivia, min stedsøster.. Kom lige herover og hils på Louis og Niall." Insisterede Harry og viftede med hånden. Jeg rejste mig op og gik over mod ham, mens jeg støvede mit tøj af for gulvets støv og snavs.

"Ååååh - hvor er hun cute! Hvor gammel er du egenligt Olivia?" Spurgte den brunhåret dreng.

"Jeg er 16, og du er?" Fnes jeg og satte mig på knæ ved siden af Harry som sad på stolen. Han havde sat sin MacBook på sofabordet så jeg også kunne se.

"Jeg er Superman a.k.a (also known as) Louis. Dette er Niall, det troede jeg faktisk en teenagepige pige som dig vidste." Fnes Louis og smilede til Niall. Niall stirrede bare ind i kammeraet som om der intet skete.

"Jeg går i seng Harry," mumlede jeg og rejste mig op. Jeg gad slet ikke at snakke med nogle af hans venner, da Harry altid bare er sur på mig.

"Vent Olivia. Jeg slutter opkaldet nu, så kan vi se en film. Farvel drenge, ses i morgen i mit hus!" Sagde Harry hurtigt og sluttede opkaldet. Han klaskede computeren sammen og rejste sig hurtigt op, med en hånd på mit håndled. What?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...