Happy Home ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 29 apr. 2014
  • Status: Færdig
Olivia Livlie Walker ved ikke hvad hun går ind til, da hun skal flytte fra Danmark til England. Hun skal efterlade alt bag sig, selv sin mors grav. Hun ved intet om hvem hendes fars nye kæreste er og vil heller ikke. Hun er fars lillepige, men selv Olivia skuffer ham nogle gange. Er Olivia klar til at gå ind i et nyt kendis eventyr med nye bekendtskaber, had, kærlighed, nye omgivelser og meget mere? Måske bliver alt lykkeligt og perfekt og måske det helt omvendte? læses på eget ansvar* (Kan være urealistisk nogle steder)

409Likes
461Kommentarer
149550Visninger
AA

6. Kapitel 3 | What is wrong with him?

Olivia Livlie Walker

 

{What's Wrong With Him?}

Harry startede bilen og han sagde ikke et ord til mig. Han tog bare sine designer solbriller af, så kort på mig. Hans øjne skød næsten lyn. Hvad havde jeg gjort? Jeg turde overhovedet ikke at spørge. Mit blik faldt på hans hænder, og så de var helt spændte på rattet. Jeg kiggede tilbage ud på vejen.

En SMS tone lød fra hans mobil der lå oppe på instrumentbrættet. Jeg kiggede forsigtigt derover, for at se om han selv ville tage den.

"Svar lige på den," sagde han bittert, før han fortsatte. ".. Tak." Man kunne tydeligt høre det var et ord som han ikke gad at sige. Han tog mobilen i sin enorme hånd og klaskede den hårdt ned i mit lår. Hans berøringer skræmte mig. Jeg tog den op i min hånd og kiggede på displayet. DJ Malik, hvem fanden var det? Jeg prøvede at låse den op, men den krævede adgangskode.

"Æh, kode-"

"2202." Afbrød han og holdt sit stramme blik på vejen. Jeg nikkede stille og tastede koden ind. Den gik selv ind i beskeden.

"En vis DJ-"

"Zayn." Abrød han igen. Urgh, det gik mig på nerverne.

"Zayn," rettede jeg på mig selv. "Skriver om i skal mødes i morgen. De andre kommer også, smiley." Fortalte jeg og kiggede på ham.

"Bare skriv okay."

Hans stemme var så kold, at det skræmte mig for at være ærlig. Jeg troede Harry var en af de mest venlige personer på jorden, men nu ved jeg da internettet lyver. Jeg gjorde som han bad mig om og sendte den til DJ - nej Zayn, og lagde den tilbage på instrumentbrættet.

-

Da vi kørte ind på den lille grusvej, eller mere en sti men med plads til biler, til huset bremsede han hårdt i lige før han ramte Annes bil. Jeg takkede ham for at have hentet mig, før jeg skyndte mig indenfor og løb op ind på mit værelse.

Jeg vidste at Anne, far og Gemma stadig var på arbejde og far først ville komme hjem. Jeg satte mig bare på sengen og trak min mobil op fra sit skjul. Der lå allerede en besked fra Mitch.

Hey smukke:) - Mitch

Jeg smilte ubevidst. Han var en af de sødeste mennesker jeg havde mødt. Og lækker..

Hey Mitch. Laver du?:) - Livia

Jeg kiggede ud af vinduet, mens jeg ventede på svar. Min mobil vibrerede i hænderne på mig.

Keder mig, du?:) - Mitch

Straks svarede jeg.

Er lige kommet hjem og sidder helt for mig selv. Harry er her også, men ellers er der ingen. - Livia

Jeg lagde mobilen ned på min pude og satte mit brune hår op i en sløset knold. Jeg kiggede ned på mobilen, da displayet lyste op med endnu en SMS.

Skal vi være hos dig?:) -Mitch

Desværre, tror ikke jeg må. Vi kan bare skrive:) - Livia

Mit smalle smil falmede en smule.

Det helt okay, beautiful. Hvad skal vi så skrive om?:) - Mitch

Stille røg det op igen.

Idk.. Hvorfor kalder du mig smukke? O.o -Livia

Fordi du er. Jeg skulle nødig lyve for dig;) -Mitch

Jeg kunne ikke lade være med at smile endnu mere. Mitch, du er squ' en utrolig dreng. Allerede ved første indtryk.

Awesome, men nope. - Livia

Åh jo! Hele skolen er enig med mig, hvis jeg spurgte. Og det kan jeg, smukke;) - Mitch

Jeg kunne høre endnu en bil trække ind på grusvejen. Far var endelig hjemme.

Drøm videre! Min far er kommet hjem, så vi skrives:) -Livia

Ses;) - Mitch

Jeg låste min mobil og slog blikket hen på vinduet igen. Der var solskin, i forhold til da vi ankom. Jeg kunne høre min far hilse på Harry - han virkede endda glad, altså Harry. Jeg gad ikke gå ud til dem, da jeg stadig var en smule overrasket over Harrys møde at byde mig velkommen.

"Livia, er du herinde?" Hørte jeg far spørge ude foran mit værelse.

"Jep." Råbte jeg ud til ham. Døren åbnede og min fars høje figur kom frem, han bar sit normale jakkesæt. Han lukkede døren bag sig uden et ord og kiggede bare smilende på mig. Jeg rykkede til siden og klappede på pladsen ved siden af ham, som gestus til at sidde hos mig. Det tog han glædeligt imod.

"Hva' så, var det en god dag?" Spurgte han og tog armen rundt om mig. Jeg elskede den måde han knugede sig faderligt ind til mig. Varmende. Beskyttende.

"Fint nok, fik en ny ven. Hvad med dig?" Spurgte jeg og smilede til ham. Han fnes lidt og derefter nikkede.

"Blev forfremmet, intet andet," han tog en kort pause. "Hvad hedder din nye ven så, og er det en dreng?" Lo han, som om han var sjov.

"Han hedder Mitch og er super sød. Tilbage til dig, det er da super!" Smilte jeg og krammede ham i glæde. Han grinede og slog armene rundt om mig.

"Ja, det er rigtigt." Der slog sig en kold stilhed imellem os.

"Jeg synes vi skal snakke om hvad der kommer til at ske." Fortsatte han og stoppede krammet. Jeg nikkede og satte mig i skrædderstilling foran ham.

"Du ved, at jeg elsker Anne virkelig højt. Derfor vil jeg gerne have dig, Harry og Gemma til at samarbejde-" han kiggede ud af vinduet i få sekunder, før han kiggede tilbage på mig. "Harry er ikke just glad for at skal have en ny far, og har aldrig været det. Men du må love mig, at hvis det bliver for svært så kom og sig det." Han tog blidt fast i mine hænder og klemte dem roligt, mens han stirrede ind i mine øjne.

"Jeg lover at jeg nok skal komme og sige noget, men hvis du er glad så er jeg også." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...