Happy Home ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 29 apr. 2014
  • Status: Færdig
Olivia Livlie Walker ved ikke hvad hun går ind til, da hun skal flytte fra Danmark til England. Hun skal efterlade alt bag sig, selv sin mors grav. Hun ved intet om hvem hendes fars nye kæreste er og vil heller ikke. Hun er fars lillepige, men selv Olivia skuffer ham nogle gange. Er Olivia klar til at gå ind i et nyt kendis eventyr med nye bekendtskaber, had, kærlighed, nye omgivelser og meget mere? Måske bliver alt lykkeligt og perfekt og måske det helt omvendte? læses på eget ansvar* (Kan være urealistisk nogle steder)

409Likes
461Kommentarer
149556Visninger
AA

33. Kapitel 28 | "Niall i-?"

-"Niall i-?"

"Det er et kys" hviskede han og kiggede ned på mine læber. Jeg kunne ikke tro det, Niall ville have et kys fra mig. Men jeg havde jo Mitch?

"Niall jeg-?" Stammede jeg men stoppede da han langsomt lændte sig ind mod mig. Han tog sin ene hånd op til min kind, hvor han blidt løftede mit hoved. Vores læber ramte blidt og stille hinanden.

Dette var vores første kys..

Han trak sig stille væk igen, da jeg mindst ventede det. Niall's læber var fantastisk bløde og varme. Det gav knister i min mave, så jeg næsten grinte af smerten.

"Livia, jeg er ked af det" hviskede han og kiggede væk fra mig.

"Nej Niall, lad vær med det" hviskede jeg og trak hans hoved tilbage mod mig. Jeg gav ham et blidt kys til genkeld og hoppede op fra sofaen.

"Nialler se at komme i seng, godnat" hviskede jeg og humpede tilbage til min køje. Eller næsten.. Jeg prøvede at komme op i den, men komme ikke særlig langt.

"Har du brug for hjælp?" Hviskede Niall pludselig bag mig. Jeg nikkede. Han tog sine hænder om min talje og løftede op i mig idet jeg selv hoppede op.

"Godnat Ni" hviskede jeg og hoppede ind under min dyne. Han smilte inden han trak forhænget for, så jeg var helt alene igen.

~*~*~*~

Harry havde løftet mig ud i bilen fra i morges af, da han havde aftalt med et hospital om at vi skulle tjekke min fod. Vi fik stoppet bussen i Skotland og Harry lånte en bil til at køre rundt med.

Jeg kunne ikke få Niall's læber ud af mit hoved.. Hvad skete der med mig! Jeg har jo Mitch som er min kæreste?

"Hvad tænker du på?" Sagde Harry.

"Ingenting" løj jeg. Han parkerede bilen uden at sige noget, hvor han hoppede ud af bilen og tøffede hen på min side, inden jeg kunne nå at komme ud.

"Du lyver, men siden du er en pige. Lader jeg dig være" fniste han og løftede mig ned på jorden og rakte mig mine krykker. Jeg tog imod dem og begyndte at humpe væk.

"Gør den ondt stadig?" Spurgte han.

"Ikke sådan rigtigt. Jeg håber jeg kan slippe for krykkerne idag, for de fylder kun" Brokkede jeg og havde faktisk lyst til at smide dem af helvedes til.

Okay du er langsomt Livia! Jeg bære dig altså" sagde han og tag fat under mine ben. Jeg lagde min ene arm om hans nakke og holdte begge mine krykker med min fri hånd. Harry begyndte så at gå med mig i armene.

"Hej jeg er Harry Styles og jeg skulle snakke med en DR. Cuz" sagde han til damen som sad bag skranken. Hun kiggede to sekunder på os hver og tastede noget ind på sin pc.

"Ja han er på stue 3 henne af gangen, den vej. I må have en god dag og god bedring Miss Styles og Hr. Styles" sagde hun og nikkede smilende til os. Harry begyndte så at gå ned af en lang gang og drejede hurtigt ind.

"Hej Harry og Olivia" sagde en mand med hvid kittel. Det lignede at han var 22 ligesom Louis, men jeg vidste ikke helt.

"Tag plads over på briksen også tager vi et lille kig på din fod" forklarede han og satte sig ned på en rullestol dims.

Harry satte mig over på briksen og han satte sig lige ved siden af mig, på en stol som han rykkede herhen.

"Nu rykker jeg lidt i din fod og sig til hvis det gør ondt Olivia.. Nå Harry, hvordan går Touren så?" Spurgte han og gjorde nu hvad han ville imens han kiggede på Harry. Jeg gætter på at de kender hinanden?

"Det går fint nok? Vi er jo lige begyndt, og Olivia kan holde os med selskab" Sagde han.

~*~*~*~

"Din fod er helt fint Olivia. Hvis du pludselig for smerter, så læg noget is på og tag nogle smertestillende." Sagde DR. Cuz. Jeg nikkede og hoppede i min sko igen og ned på gulvet. Det var dejlig endelig at kunne gå normalt igen.

"Tak, vi snakkes Phil" sagde Harry og trak mig med ud af rummet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...