Happy Home ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 29 apr. 2014
  • Status: Færdig
Olivia Livlie Walker ved ikke hvad hun går ind til, da hun skal flytte fra Danmark til England. Hun skal efterlade alt bag sig, selv sin mors grav. Hun ved intet om hvem hendes fars nye kæreste er og vil heller ikke. Hun er fars lillepige, men selv Olivia skuffer ham nogle gange. Er Olivia klar til at gå ind i et nyt kendis eventyr med nye bekendtskaber, had, kærlighed, nye omgivelser og meget mere? Måske bliver alt lykkeligt og perfekt og måske det helt omvendte? læses på eget ansvar* (Kan være urealistisk nogle steder)

409Likes
461Kommentarer
149562Visninger
AA

28. Kapitel 23 | Hospital

-Hospital

Hvor er jeg?

Hvorfor gør mit hoved så ondt?

Bip bip bip..

Jeg åbnede mine øjne sløvt og kunne ikke se særlig meget, da mit syn faktisk var sløret. Hvad var der sket? Jeg gned mig hårdt i øjnene og kiggede igen rundt.

Jeg lagde på en hvid seng. Min hoved gjorde forfærdeligt ondt og jeg kunne se røde og blå mærker på mine arme. Jeg havde en hvid blå stribet dyne på og her fandt jeg ud af at jeg var på hospitalet. Men hvorfor?

Jeg kiggede forskrækket hen på en skikkelse, som bevægede sig. Det var Harry. Han sov? Igen tog jeg et gik rundt og solen skinnede ind på sengen. Det var dejligt varmt. Jeg prøvede at rykke lidt på mine fødder, men en forfærdelig smerte skød igennem min ene fod.

"Harry?" Hviskede jeg. Han gav et forskrækket snork og rettede sig op, med halvåbne øjne.

"Åh Gud du er vågen!" Sagde han og løb hen til siden af sengen. Jeg kiggede forvirret på ham og forstod da slet ikke hvad han snakkede om.

"Hvad skete der?" Spurgte jeg. Han trak en stol hen ved siden af mig og tog min lille hånd i hans store.

"Jeg blev bare ringet op af hospitalet og de sagde du var kommet til skade. Jeg skyndte mig herover inden drengene kunne må at stoppe mig.. Du har forstuet din fod og har fået en masse blå mærker rundt på kroppen. Drengene har jeg ringet til imens du sov og de tog tilbage til bussen, fordi jeg bad dem bare vente. Men spørgsmålet er, hvem gjorde dette mod dig?" Forklarede han og gav min hånd et blidt tryk.

"Nogle af jeres fans" svarede jeg med tåre i øjenkrogen.

"Ahva!" Råbte han højt og rejste sig op, hvor han gav slip på min hånd og skubbede stolen vredt og frustreret væk.

"Harry sæt dig ned.. " sagde jeg roligt og hev lidt i hans arm. Han tog sig frustreret til hoved men satte sig i det mindste ned. To sekunder efter, lød der små hulk fra ham. Hvorfor græd han?!

"Nej Harry! Ikke græde!" Panikkede jeg. Harry kiggede op på mig, med tårene løbe langsomt ned af sine kinder. Jeg kunne ikke lide at se ham sådan. Slet ikke.

"Undskyld Livia! Jeg er ked af at jeg ikke var der!" Græd han.

"Harry kom herop og lig dig sammen med mig. Du skal ikke græde på grund af det, for jeg løb selv udenfor" sagde jeg og hev ham op ved siden af ham. Jeg skød en grimasse da min fod, ramte hans.

"Hvor gør det ondt?" Snøftede han og kiggede mig lige ind i øjnene, med hans funklende grønne.

"Min fod, men det er ligemeget. Du må bare love mig ikke at græde på grund af mig. " sagde jeg og lagde mit hoved halvt på hans brystkasse.

"Jeg skal nok prøve.. " hviskede han med sin kind mod min hovedbund.

"Hvornår må jeg komme hjem?" Spurgte jeg uden at fjerne mig fra hans brystkasse.

"Lægerne skal bare lige tjekke på dig, når du vågnede op og så hvis du var okay måtte du gå" forklarede han. Jeg smilte selvom han ikke kunne se det.

~*~*~*~

Med mig humpende bag Harry, gik vi hen mod bussen. Dog var det kun få meter, da Harry havde taget bilen til Hospitalet. Så slap jeg i det mindste for at gå hele vejen derfra, fordi krykker er sku hårde at gå med.

"Drenge! Luk lige op!" Råbte Harry mod døren. Han vendte sig om mod mig, løftede mig op så jeg stod med begge krykker i den ene hånd. Busdøren åbnede sig med et brag og Liam stod der, med et bekymret blik.

"Livia! Hvad er der sket? Her lad mig tage de krykker" sagde han og tog krykkerne med ind. Harry trådte op i bussen med mig i hænderne og satte mig ned på Zayn's skød. Hvorfor lige det?

"Hey DJ Styles" smilte han og lagde armene rundt om mig. Jeg grinte bare af ham og kiggede på Harry som snakkede med Liam gående hen mod køjerne. Jeg kiggede hurtigt rundt og så Louis og Niall sove op af hinanden i sofaen. Sødt.

"Jeg tror træningen tog hårdt på dem idag?" Hviskede Zayn med et grin i mit øre. Jeg kiggede på ham med hevet øjenbryn og nikkede mig enig.

"Her Olivia, tag de her smertestillende" sagde Liam som kom gående med et glas vand og lagde to piller på bordet. Jeg nikkede og ormede mig ud af Zayn's greb. Greb pillerne og sank dem en efter en, med vandet.

"Louis! Niall!" Snappede Liam og sparkede til bordet. De satte sig begge forskrækket op og gned sig i øjnene kort tid efter.

"Livia!" Udbrød Niall, som kravlede over bordet og hen ved siden af Zayn. Jeg kiggede forvirret på Niall, som tog mig over på hans skød. Altså hvor meget har de lige savnet mig?

"Jeg har savnet dig" mumlede han mod mit baghoved. Jeg grinte bare af ham og kiggede istedet hen på Harry som snakkede hviskende med Liam.

"Drenge i har vel ikke kigget i poserne vel?" Spurgte jeg efter noget tid.

"Nope, vi turde ikke!" Sagde Louis overdramtisk.

"Så gør det nu! Det er gaver!" Sagde jeg og hoppede spændt i Niall's skød. Denne gang rørte jeg ikke hans klokkeparti, da jeg sad længere nede mod hans knæ. Louis løb ind efter poserne og kom tilbage med dem, hvor han delte dem ud til hver. Jeg gættede lidt på at han ikke havde taget Mitch's.

~*~*~*~

Drengene var glad for gaverne jeg havde købt. Lige nu sad vi egenligt bare og så film, jeg sad i Niall's arme og imellem hans ben. Jeg sad med ryggen til ham, da jeg også gerne ville kunne se filmen. Jeg havde en ispose omkring foden hele tiden, som gjorde ondt konstant.

Jeg kunne godt mærke trætheden snart tog over og -årh her kommer den.

Mine øjne gled sammen hårdt og jeg var forsvundet ind i drømmeland, i Niall's arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...