Happy Home ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 29 apr. 2014
  • Status: Færdig
Olivia Livlie Walker ved ikke hvad hun går ind til, da hun skal flytte fra Danmark til England. Hun skal efterlade alt bag sig, selv sin mors grav. Hun ved intet om hvem hendes fars nye kæreste er og vil heller ikke. Hun er fars lillepige, men selv Olivia skuffer ham nogle gange. Er Olivia klar til at gå ind i et nyt kendis eventyr med nye bekendtskaber, had, kærlighed, nye omgivelser og meget mere? Måske bliver alt lykkeligt og perfekt og måske det helt omvendte? læses på eget ansvar* (Kan være urealistisk nogle steder)

409Likes
461Kommentarer
149620Visninger
AA

5. Kapitel 2 | The New School

Olivia Livlie Walker

 

{The New School}

"Vågn op Livia."

...

"Du skal i skole."

...

"Okay, jeg tæller det tre eller du får den kolde spand vand." Grinte fars fjerne stemme. Jeg mærkede hurtigt at han ruskede i mig. Mine øjne blev åbnet på vidt gab og jeg fjernede hurtigt dynen af mig, for at springe ud af sengen.

"Godmorgen skat. Få nu din uniform på og kom ned efter noget morgenmad. Pandekagerne er allerede lavet til dig-" forklarede far der rullede gardinerne op, så de lyse solstråle åbnede hele mit værelset op i et lys. "Jeg skal nok køre dig i skole." Han gik hen til mig og tog fat i mit hoved, plantede et kys på min pande.

"Hvorfor skal jeg have uniform på?" Spurgte jeg forvirret da man aldrig havde det i København. Jeg så forvirret på ham og gik åbnede mit skab, for at se tre ens uniformer hænge på bøjle.

"Sådan er det i England," konstaterede han og gik hen mod min dør med et smil på læben. "Harry henter dig idag, så kan i også lære hinanden at kende. Nå, tjep tjep!"

Hvis han var glad, så var jeg glad.

-

Skolen var stor, større end min gamle. På grund af uniformerne lignede vi en omgang kloner der var blevet besat af venlighed og lektier. Jeg ville skyde på, af hvad mine øjne så, at vi var omkring de 300 elever.

Far havde fortalt hvordan jeg skulle finde på til kontoret, men hvis jeg alligevel ikke kunne så skulle jeg spørge. Mens jeg gik ned af de forskellige gange kiggede folk noget på mig. Nok fordi jeg var ny. Det var helt mærkeligt at jeg ikke bare kunne gå op at snakke dansk til en eller anden, men så var det fedt at jeg kunne snakke flydende engelsk.

Kontoret.

Jeg bankede forsigtigt på.

"Kom ind!" Lød en mandlig stemme derinde fra de gardin belagte vinduer, som om skar ham væk fra alle de andre elever. Jeg tog en dyb indånding og åbnede døren. En mand på min fars alder sad bag et stort skrivebord, der var fyldt med papir og andre vigtige ting.

"Godmorgen. Hvad kan jeg gøre for Dem unge dame." Sagde han som en normal hård inspektør ville sige. Han pegede på en stol og jeg tog hurtigt plads, og satte tasken ved siden af stolen.

"Jeg er ny. Min far sagde jeg skulle finde kontoret." Svarede jeg genert og anstrengede et lille akavet smil.

"Du må være Olivia Styles," han smilede stort og bukkede sig ned mod en skuffe på den anden side af skrivebordet. Hans side. "Her er dit skema og du vil få udleveret bøger af dine lærer." Fortsatte han og hev ét papir ud fra skuffen. Jeg tog imod det og forsvandt hurtigt ud af kontoret igen, med min taske over skulderen og et papir i hånden der skulle vise sig mine fremtidige dage.

-

Første time var historie. Kedeligt, for jeg kendte jo ingen her endnu. Min sidekammerat var en dreng, der ikke havde fortalt hans navn.

"Mitch." Sagde han pludselig og rakte sin hånd over til mig, da timen sluttede. Jeg så rundt om os for at være sikker, at det var mig han snakkede til. Jeg opdagede hvordan alle samlede sig i små grupper, men Mitch blev her hos mig.

"Hey Mitch! Olivia, men du kan kalde mig Livia." Svarede jeg og trykte hans hånd mens vi begge smilede mere og mere. Han så fantastisk ud og det skulle ikke undre mig hvis han ikke allerede havde en kæreste. Hans skinnende øjne så på mig.

"Hvornår er du kommet til England. Din accent er ikke helt herfra." Lo han svagt og kørte en hånd igennem det mørke hår. Oh my god, han var jo en gud i sig selv.

"Jeg er halv dansker. Det er min første tur til England, men min far er herfra så jeg er opvokset med sproget. Vi bor hos Anne Styles, hvis du kender hende." Forklarede jeg med et skævt smil.

"Så du er den mystiske Harry Styles' nye lillesøster. Det har allerede gået rundt på skolen, men jeg vidste ikke om jeg skulle tro på det." Fnes han og samlede sine muskuløse arme over kors og lændede sig tilbage i stole.  

"Det er jeg vist."

-

"Vi ses Mitch." Smilede jeg og pakkede alle mine nye bøger og andre papirer ned i min taske. Mit blik mødte hans og hurtigt kunne jeg føle min mave snurrer rundt inde i mig.

"Vi ses," sagde han og smilte skummelt. Jeg vendte mig om og kunne lavt høre "..smukke." Bag mig. Rødmen steg hurtigt til mine kinder, så jeg skyndte mig ud af klasseværelset før han kunne nå at se mig. Ingen dreng havde kaldt mig det før.

Da jeg stod på parkeringspladsen der tilhørte skole, kiggede jeg efter Harry. Var det ikke ham den krølhåret fra One Direction? Det synes jeg ihvertfald at have set.

Mit blik landede på en høj figur der stod lænet op af en sort Audi, som var skinnende rent. Han havde mørke solbriller på, stramme sorte hullede bukser og en hvid T-shirt. Man kunne se de sorte tatoveringer gennem den tynde trøje. Hans blik lå på mobilen i hans hånd.

Jeg kunne let se det var Harry på grund af den store massive hårklump. Bingo. Jeg begyndte at gå hen mod ham i håb om at han ville se mig først, men det gjorde han ikke. Da jeg stod tæt nok på ham rømmede jeg mig, så hans blik røg op fra mobilen.

"Oh hey, du må være Olivia. Gå du bare ind i bilen." Sagde han med en kantet stemme. Jeg fulgte ham med mine øjne mens han gik rundt om bilen, uden at se efter mig.

"Nu." Lo han af mig.

Hurtigt kom jeg til mig selv og satte mig ind i bilen. Jeg ville helst ikke skabe flere problemer end jeg nok allerede havde gjort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...