Happy Home ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 29 apr. 2014
  • Status: Færdig
Olivia Livlie Walker ved ikke hvad hun går ind til, da hun skal flytte fra Danmark til England. Hun skal efterlade alt bag sig, selv sin mors grav. Hun ved intet om hvem hendes fars nye kæreste er og vil heller ikke. Hun er fars lillepige, men selv Olivia skuffer ham nogle gange. Er Olivia klar til at gå ind i et nyt kendis eventyr med nye bekendtskaber, had, kærlighed, nye omgivelser og meget mere? Måske bliver alt lykkeligt og perfekt og måske det helt omvendte? læses på eget ansvar* (Kan være urealistisk nogle steder)

409Likes
461Kommentarer
149538Visninger
AA

14. Kapitel 11 | Everything about you

-Everything about you

"Livia du skal op nu.." Sagde en person blidt. Jeg lagde dynen op over mit hoved og prøvede at sove videre.

"Jeg gider ikke at op Anne!" Pev jeg og vendte mig om, så min ryg var mod hende. Man kunne høre hende grine blidt.

~*~*~*~

"I skal finde sammen to og to, i for hvert uddelt et land som i skal skrive en stil om. Hovedstad og alt det der.. Tjep tjep!" Forklarede læren og fandt en sedel frem. Mig og Mitch skød hinanden blikket og var faste makker normalt. Hvilket vi også er nu, hehe.

"Mitch og Olivia har om Danmark!" Råbte lære til os, helt oppe fra toppen af klassen. Nemlig, mig og Mitch er så badass at vi sidder bagerst.

"Okay Livia! Hvad ved du om Danmark?" Spurgte Mitch som trak sit hæfte op. Danmark bringer mig både gode og dårlige minder, specielt alle mine gode tider med mor.

"Ehm.. Jeg er halvt dansker, vores hovedstad er København. Det er er meget lille land og Dansk er et af det sværeste sprog i verdenen. Jeg kan selv snakke det flydende, da jeg jo gik i skole derovre. Og-..."

~*~*~*~

"Men hvor er din mor så?" Spurgte han efter min lange forklaring om Danmark. Jeg vidste godt at dette spørgsmål ville komme på et tidspunkt, så jeg kunne ikke blive vred på ham.

"Hun døde for nogle år siden.." Mumlede jeg og kiggede ned i bordet. Jeg hadet at fortælle hvordan min mor døde, for hun var dengang min heltinde.

"Ej undskyld Livia! Det vidste jeg virkelig ikke! Undskyld!" Panikkede han og lagde armene om mig. Jeg grinte kort inden jeg kunne mærke tårene presse sig på.

Hvorfor skal jeg være sådan et tudefjæs!

"Det gør ikke noget Mitch, det er helt okay" snøftede jeg og trak mig roligt fra ham. Han nikkede og lavede hans mund til en lige streg.

"Jeg tænkte lidt på om vi skulle tage hjem til mig efter skole, for at skrive det ind på pc?" Forslog han uden at kigge på ham. Han var nok lidt rystet over det med min mor..?

"Jada! Jeg skal bare lige skrive til far så, to sekunder" sagde jeg imens jeg trak min mobil op. Jeg kunne se Mitch nikke til mit svar, så jeg låste min mobil op og gik ind i beskeder.

//Hej far! Jeg smutter hjem til Mitch efter skole :) Kh Livia//

//Send adressen til Harry, så henter han dig hos Mitch :) Kh Far//

//Okay, det skal jeg nok :) Kh Livia//

//Hej Harry, far har sagt du skal hente mig hos Mitch senere. Jeg sender adressen senere :) Kh Livia//

//Okay :) Kh Harry //

Var Harry glad idag? Yay!

~*~*~*~

"Sådan! Endelig er vi færdige!" Udbrød Mitch træt og udmattet, da han skrev de sidste ord færdig. Vi havde lige skrevet en fem siders stil på pc om Danmark. Jeg har fundet ud af hans forældre er mega rare og er bare så imødekommende.

"Hvad skal vi nu lave?" Spurgte jeg og foldede mine hænder på min mave og lændte mig tilbage i kontorstolen. Mitch trak på skulderne og sendte mig et det-ved-jeg-ikke blik.

"Mitch og Olivia! Harry er her!" Råbte hans mor. Jeg fnes sammen med Mitch inden jeg greb min taske og svang den over min skulder.

Mitch og jeg gik ned af trappen, hvor vi kunne se Harry stå sammen med Mitch's mor. De stod og chit chattede lidt.

"Hej Harry" sagde jeg og hoppede hen ved siden af ham. Han nikkede til mig og gav hånden til moren. Hun tog glædeligt imod den med et smil og rystede den grundigt.

"Vi ses Livia" sagde Mitch og krammede mig hurtigt. Harry kiggede skeptisk på Mitch.. Ej nu var Harry ikke sådan en vel?

"Kommer du?" Spurgte Harry og gik udenfor. Jeg sendte Mitch et smil inden jeg trådte udenfor, hvor Harry allerede var på vej ned til bilen. Jeg fulgte bare med, som en lille hund.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...