Happy Home ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2014
  • Opdateret: 29 apr. 2014
  • Status: Færdig
Olivia Livlie Walker ved ikke hvad hun går ind til, da hun skal flytte fra Danmark til England. Hun skal efterlade alt bag sig, selv sin mors grav. Hun ved intet om hvem hendes fars nye kæreste er og vil heller ikke. Hun er fars lillepige, men selv Olivia skuffer ham nogle gange. Er Olivia klar til at gå ind i et nyt kendis eventyr med nye bekendtskaber, had, kærlighed, nye omgivelser og meget mere? Måske bliver alt lykkeligt og perfekt og måske det helt omvendte? læses på eget ansvar* (Kan være urealistisk nogle steder)

409Likes
461Kommentarer
149556Visninger
AA

4. Kapitel 1 | Holmes Chapel

Olivia Livlie Walker

 

{Holmes Chapel}

Det var idag jeg at vi skulle flyve til England. Jeg havde pakket ALT hvad jeg kunne have med som bagage og så ville der forhåbentligt komme nogle flyttemænd og tager vores kasser derhjemme i huset. Jeg havde stadig ikke helt forstået at jeg aldrig nok ville komme tilbage, og at jeg rent faktisk kun skulle tale engelsk nu.

"Livia, flyet letter om lidt." Sagde far der åbenbart havde stress på, da han kørte i offenligt fly for første gang i lang tid. Yeah, vi har altid haft vores eget lille fly og derfor kunne far let besøge sin dame. Han havde rent faktisk fortalt mig hendes navn, efter en times plagning på vej til lufthavnen. Anne, men intet efternavn blev sagt.

"Jaja far. Take it easy, altså." Svarede jeg og gik bag efter ham. Han havde allerede fået vores kufferter ind til de rigtige steder, så nu skulle vi kun finde gaten.

-

"Livia, vågn op! Flyet lander nu."

"Lad mig nu bare sove.." Mumlede jeg træt og irriteret. Han ruskede hårde i mig, så jeg brummede af ham. Han vidste hvordan jeg havde det når han vækkede mig, specielt når vi fløj. Ligepludselig mærkede jeg et bump under mig, så jeg tog forskrækket fat i min fars arm.

"Rolig, vi landede bare." Lo han blidt og kiggede ud af flyvinduet. Han var så heldig at få vinduespladsen, men jeg sov alligevel hele turen igennem. Så havde jeg det ikke så specielt dårligt bagefter. Jeg fjernede min nakkepude og trykkede hurtigt alt luften ud, og lagde den tilbage i håndtasken som ham og jeg havde brugt til penge etc.

"Okay, Livia. Du må love at du ikke bliver vred eller skuffet, når du ser hvem din stedmor bliver. Okay?" Spurgte far, der forsigtigt smilede til mig og prøvede at berolige mig med tanken om en ny mor, med at glemme i min hånd. Vent hvad, stedmor?

"Stedmor?!" Udbrød jeg forskrækket og højere end forventet. Flere blikke røg hen på os. Far tyssede på mig.

"Vi har tænkt lidt over ægteskab, men bare rolig. Du får det helt sikkert fantastisk sammen med Anne og dine to søskende. Så er du ikke enebarn længere!" Fejrede han med armene oppe i luften og et stort smil over hele gryderen. Jeg skulle til at sige noget, da dét slog mig. Søskende, to endda. Hvad?

-

Vi stod for et det "nye hus". Det så ikke just ud som det i København, det lignede mere et hus dine bedsteforældre boede i. Der var små potteplanter der vandrede langs mursten væggene der kun var en meter høj. Bag muren kunne man let se den mest fantastiske og plejede have nogensinde.

Der stod en dame i den mørke egetræ dør, som jeg antog var Anne. Min far lagde en arm over mig, nok for at berolige min nervøse rysten.

"Velkommen Olivia. Dejligt at se dig!" Sagde hun begejstret og tog mig hurtigt ind til et varmt kram. Hendes britiske accent slog hårdt mod mig, da den var helt anderledes. Det var dog også anderledes at hører kun engelsk tale nu.

"Jeg er Anne Styles og dette er min datter, Gemma Styles." Præsenterede Anne da der kom en smuk kvinde ud til os. Dér slog det mig. Anne var den verdenskendte Harry Styles' mor! Shit, den havde jeg aldrig regnet med.

"Hey." Sagde jeg i al venlighed til Gemma. Hun tog hurtigt fat i min hånd og rystede den, det samme med min far. Anne og ham begyndte straks at snakke og flirter på gammeldags maner. Gemma og jeg tog vores kufferter og hun bedte mig derefter at følge med. Første indtryk; udadvendt.

"Nå, Olivia. Hvad synes du så om stedet indtil videre?" Spurgte hun med et smil og viste mig indenfor og ned af en lille gang. Jeg gik hurtigt efter hende, mens jeg kiggede rundt omkring mig. Det var faktisk mere hyggeligt, end man lige havde forventet. Huset var dekoreret med hvide og brune farver, så det hele blev til en lang dejlig sommer flod af varme.

"Det er faktisk meget godt. Det er koldere, end i Danmark." Svarede jeg ærligt. Far havde fortalt mig om det kolde vejr, som tit lå over England. Hun kiggede tilbage på mig, henover skulderen og nikkede anerkendende. Hun bukkede sig ned og åbnede en dør med albuen, da hendes hænder var fyldt med bagage.

Rummet var stort og der var kun hvide vægge. En stor redt seng med gråt dynebetræk, var placeret midt på en væg så der var luft omkring en når man sov. Et kæmpe skab var lige ved siden af sengen. Væggene var dekoret med malerier der også passede til deres tema i huset.

"Dette er dit værelse. Jeg har værelse længere nede af gangen, og Harrys ligger lige ved siden af dit. Du har dig eget badeværelse, så jeg håber du kan lide det ellers siger du bare til." Forklarede hun og smed min bagage ned på sengen, så dynen blev krøllet. Det gjorde dog intet. Jeg kiggede på hende med åben mund.

"Virkelig mange tak, Gemma. Hvor er Harry egentlig henne?" Spurgte jeg nysgerrigt og kiggede igen på hende. Jeg havde aldrig været den største fan af One Direction, så det var nok derfor far aldrig fortalt mig hvem Anne var..

"Han er i London, hvor han bor. Det gør jeg også, men er bare på et lille visit. Han kommer imorgen for at byde jer velkommen til familien." Forklarede hun imens hendes fingre fumlede med lynlåsen på en af mine kufferter. Hun fik dem åbnet og begyndte at ligge, og hænge mit tøj på plads. Jeg hjalp hende, da det faktisk ikke var hendes job - men hjælp skader jo ingen.

Stilheden drog også vores hoveder mens vi gik frem og tilbage med tøj. Jeg kendte hende knap nok, så det gjorde det endnu mere akavet. Jeg føler bare at det er mig som er kommet ind og mast familien til et endnu mindre sted af være.

"Du behøver ik' at være genert! Spørg løs." Sagde hun. Jeg smilte bare til hende, istedet for at sige noget og tog den allersidste trøje op fra kufferten.

"Jeg tror egentlig, jeg bare heller vil i seng. Jeg er rimelig træt efter turen herover, men det sker altid når jeg tager flyet." Sagde jeg og gabte, da en pludselig ømhed og træthed i min krop spredte sig.

"Så lader jeg dig få fred. Jeg siger det til mor og far, så godnat!" Sagde hun og krammede mig hurtigt.

"Godnat."

Da jeg havde trukket en strop trøje og svært over mig, børstet mine tænder og redt mit hår, gik jeg under dynerne. Hurtigt faldt jeg hårdt i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...