I just want a normal life ~one direction fan fiction~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2014
  • Opdateret: 22 aug. 2014
  • Status: Igang
Stakkels Kate og hendes bror Zayn bor hos deres tante. De bor der kun fordi de ikke har andre steder at tage hen efter at deres forældre døde sidste år. Kate plejer at være meget upopulær, men Zayn det modsatte. Men det kan godt blive svært når ens storebror går til fester, drikker, har piercinger og tatoveringer, og hænger ud med skolens badboys! Hvad vil der ske når nogle af Zayns venner møder Kate? Vil det hele blive endnu mere vanskeligt ind det er i forvejen? Og kan Kate overholde nogle løfter at hun gav til Zayn?

17Likes
10Kommentarer
953Visninger
AA

2. Kapitel. 2

Kate's pov

Zayn har lige sat mig af og jeg prøver at finde mit skab, Men hvor fanden er det nu det ligger?. Undskyld jeg bander ret meget. Men hey jeg er ikke den eneste.

Jeg prøvede at finde mit skab da min bedste veninde Lily kom løbende hen i mod mig med et kæmpe smil på læben. Da hun nåede over til mig gav jeg hende et stort kram."Hej Lily, du aner ikke hvor meget jeg har savnet dig"

"Jeg har også savnet dig søde.. Hey kommer du til festen i aften?" Jeg sukkede lavt da hun nævnte festen. Hver gang et nyt skoleår begynder bliver der holdt en mega stor fest, men pågrund af Zayn og det med ikke at gå til fester kan jeg ikke komme med.

"Nej jeg har lovet min bror jeg ikke vil tage til flere fester og at jeg vil fokusere på skolen" sagde jeg og lænede mig op af skabene. Det var alligevel kun små fester jeg plejdede at gå til, og der kommer sindsygt mange mennsker til denne her. Jeg ville hade det!

"Hvorfor lovede du ham det?" Jeg så på hende og sukkede lavt. "Sidste år da mine forældre døde, lovede jeg ham det. Han er bange for hvordan min fremtid, kommer til at blive. Han har også lovet mig han ikke vil ryge eller drikke mere eller tage til de store fester han plejer at gå til"

Hun så på mig og nikkede så. "Okay nå men jeg skal til time nu, vi ses Kate"og så vendte hun sig om og begyndte at gå over mod sit klasseværelse.

Rundtomkring var folk allerede begyndt at gå ind i klasserne så jeg skyndte mig at finde mit skab og tage de bøger jeg skulle bruge til de første timer. Jeg nåede ikke at lukke mit skab før den blev smækket i lige foran mig så jeg skreg kort.

Jeg så over på personen som havde smækket døren lige i hovedet på mig. Han havde krøllet brunt hår og grønne øjne og en masse tatoveringer og vis jeg skal være ærlig så skræmte han mig faktisk lidt. "Øhm kan jeg hjælpe dig med noget?" Sagde jeg irriteret for jeg var allerede meget sent på den.

Han så på mig og havde et lumskt smil på læben. "Hvad siger du til at kommer over til mig i aften?" Jeg havde det som om jeg skulle kaste op da han sagde det." Ew nej!" Jeg skubbede ham til side og gik hurtigt forbi ham, men han fulgte bare efter mig. Jeg prøvede at ignorere ham og gik bare ind i klassen.

Jeg gik over til min plads som var bagerst i klassen i et hjørne hvilket jeg ikke har noget imod. Det betyder bare jeg kan sidde med min mobil og spille alle mulige kedelige spil.

Jeg satte mig ned og lagde mine bøger på bordet. Jeg skulle til at finde min mobil frem da jeg så en stå foran mit bord. Jeg så op og selfølgelig var det den samme irriterende dreng som før. "Hvad er der nu?!" Sagde jeg.

"Du ved det ikke særlig pænt at gå fra en når de snakker til dig" jeg rullede mine øjne og så ned på min mobil og begyndte at spille flappy bird.

Jeg kunne høre ham grine lavt og sætte sig over ved siden af mig. Jeg vil vædde med han kun gør det for at irritere mig! Hvad er hans problem? Jeg sværger at vis han snakker til mig igen stikker jeg ham ned med en blyant. Nå men læreren kom og timen gik ellers bare i gang efter det.

Men resten af timen kunne jeg ikke koncentrere mig pågrund af at han hele tiden hviskede ting til mig og vær gang skubbede jeg ham bare væk. Altså helt ærligt forstår den ged ikke noget som helst?

Klokken ringede og jeg skyndte mig ud af klassen hurtigst muligt og hen mod kantinen. Men som forventet gik ham drengen stadig efter mig. Hvorfor kan han ikke bare lade mig være i fred?

Jeg vendte mig om og så irriteret på ham "Hvad er dit problem kan du ikke bare lad mig være i fred!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...