Doktormanden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 mar. 2014
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Igang
En historie om en pige med skizofreni og personlighedsspaltning.

2Likes
1Kommentarer
120Visninger
AA

3. Kniven

Da vi kom hjem, var Maria sur. Men ikke sur på doktormanden. Sur på mor og mig. Jeg gik op på mit værelse, og lagde mig på sengen. Så lukkede jeg øjnene. Jeg begyndte at tænke. Tænke på livet og døden. Tænke på fisk og fugle. Tænkte på alt der var at tænke på. Det beroligede dem lidt. Men ikke nok. Maria brændte af vrede. Vrede mod doktormanden, vrede mod mig, vrede mod mor. Mor. Det var hendes skyld. Det var hende hun var sur på. Det var hende der skulle bøde. Jeg blev til Maria.

 

Jeg rejste mig op i sengen, og satte mine bare fødder på gulvet. Jeg gik ned ad trappen, og satte højre fod ind i køkkenet, hvor mor stod og nynnede, mens hun rodede rundt i køleskabet. Jeg gik stille hen til knivholderen, og tog den ny-slebne 20 centimeter lange japanske køkkenkniv frem. Jeg stillede mig stille og roligt om bag mor, og ventede et par sekunder. Så gjorde jeg det. Jeg jog køkkenkniven ind i mors ryg lige ved siden af rygraden. Blodet piplede ud som vand fra en kilde, da jeg fjernede kniven fra såret. Der gik et par sekunder, før mor grædende vendte sig om og så mig med den blodige køkkenkniv. Jeg stak hurtigt kniven ind i den venstre side af hendes brystkasse. Hun faldt stille og livløs til gulvet, stadig blødende. Jeg stod der med kniven i hånden et uendeligt øjeblik, før jeg slap kniven, der faldt til gulvet med en klingende lyd. Jeg faldt på knæ i søen af blod. I søen af blod. I søen af vrede. Sarahs vrede. Hun var surere end aldrig før. Jeg blev til Sarah.

 

Jeg så på mors krop. Den lå der, livløs og blødende. Jeg samlede kniven op. Jeg førte den op til brystet og iagttagede den blodige klinge. Der stod jeg, hypnotiseret af mors blod på den 2000 kroner dyre køkkenkniv. Så satte jeg forsigtigt klingen ind mod mit bryst. Så lagde jeg kræfter i. Jeg jog så hårdt jeg kunne den barberbladsskarpe klinge ind mod mit bryst. Jeg følte den brændende klinge mod min tynde hud gennembore alt i dens vej. Blodet piplede ud som et rødt springvand. Jeg følte det varme blod på mine bare tæer. Jeg begyndte at blive svimmel. Maria og jeg skreg. Men Sarah skreg ikke. Hun var glad. En morderisk glæde. Hun havde fået sin hævn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...