Dont leave me (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 mar. 2014
  • Opdateret: 23 mar. 2014
  • Status: Færdig
Judy Burt på 20 har mistet sin familie. Hun har ingen venner. Hun tager bare ud og oplever verdenen og håber på et mirakel sker. Så møder hun tilfældigvis selveste One Direction da hun kommer ud for et uheld. Hun kommer hjem til drengene for at kunne få hvile og sunde sig. Er de drenge de venner hun har ventet på at skulle få? Vil hun få følelser for nogle af dem? Læs for mere viden :-)

13Likes
26Kommentarer
810Visninger
AA

8. HARRYYY!!!

Harry's synsvinkel:

HAARRYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY!!!! Lød det inde i mit hoved da jeg sad til interviewet. 

Jeg kunne bare mærke at der var noget der ikke stemte her... Jeg følte at nogen kaldte på mig... Det lød som Judy's stemme. Altså vi var en halv time væk fra sommerhuset så det kan kun have været inde i mit hoved. Det lød også sådan. Noget var galt... Noget med Judy. Pludselig afbrød interview damen mig.

"Hvad syntes du om det Harry?" Spurgte hun.

"Hvad? Undskyld jeg må gå... Noget er galt." Sagde jeg.

"Men søde Harry dog hvad er galt?" Spurgte damen.

"Det ik noget... Mig og drengene må bare gå nu. Det haster!"

"Harry hvad går der af dig?" Spurgte Louis forvirret. 

"Jeg forklarer senere! VI skal bare hjem nu!" Sagde jeg med en lidt mere aggressiv stemme.

Louis kørte hurtigt hjem til sommerhuset som lå en halv time væk.

"Hvad er det enlig der er galt?" Spurgte Zayn.

"Det noget med Judy, inde i mit hoved følte jeg hun kaldte om hjælp."

"Sådan har jeg det også med Perrie nogle gange. Jeg kan mærke når noget er galt." Sagde Zayn for at give mig ret.

VI var endelig hjemme og jeg åbnede døren hurtigt.

"Judy? JUDY!!!!" Råbte jeg.

"DRENGE KOM OG SE!!!" Råbte Louis som var nået ind i stuen.

Vi løb ind i stuen til Louis.

"Se! Og se og se!"

Der var blod på gulvet. Blod på væggen. Der var blodpletter forskellige steder.

Jeg begyndte at hulke og sætte mig ned i sofaen.

"Hvad kan der mon være sket med hende?" Hulkede jeg.

"Jeg ved det ikke, må..måske er no...nogle kommet for at h..hævne sig over hende!" Stammede Niall af skræk.

Jeg fjernede mine hænder fra ansigt og kiggede stift og vredt ud i luften.

"Kan i huske de 6 mænd der overfaldte hende... Jeg tror de har hævnet sig..." Sagde jeg imens jeg kunne mærke vreden stige i min krop.

"Vi må finde hende!" Sagde Liam. 

"Jeg prøver lige at ringe til hende." Mumlede Zayn og som stressende gravede sin mobil op ad lommen.

*Duuut* *Duuuut* *Duuut*

ZAYN!!!! Skreg Judy ind i telefonen af angst.

JUDY! JUD HVOR ER DU!!!! Råbte Zayn bange.

JEG ER- Også hørte man Judy skrige...

*Dut* *Dut* *Dut*

"Åh nej nej nej!" Hvad gør vi nu! Hun skreg bare til sidst og mere skete ikke." Sagde Zayn.

"Vent! Telefonen var på højtaler. Jeg hørte en af drengene sige i baggrunden 

*De finder aldrig ud af at vi er i laden 2 kilometer væk fra dem AHAHHAHA!*

Der skal vi over i en fart!" Sagde Louis.

VI skyndte os ind i bilen og kørte over til laden. Vi havde set den før så vi vidste præcis hvor den lå.

Nu var vi foran den og kunne høre Judy skrige.

Jeg løb ind i laden for at få fat i Judy.

"JUDY JEG ER HER!!!!" Råbte jeg og de andre drenge kom bag mig.

Også mærkede jeg en ubeskrivelig smerte... De var bevæbnet... De skød mig i benet. Jeg lagde mig hurtigt ned for smerten gjorde så ondt. Men jeg prøvede at klamre mig hen til hende, men jeg kunne ikke. Liam skyndte sig hen til mig for at passe på mig. Det ville de andre drenge også have gjort men de blev nødt til at redde Judy først.

"ET SKRIDT NÆRMERE OG JEG SKYDER!" Råbte lederen.

Så stoppede Zayn, Niall og Louis op.

Judy lå og havde smerter men de slog ikke mere. De måtte ikke få bagandgreb af os.

"Lad hende nu gå!" Bad Niall dem.

"Idiot! Selvfølgelig vil vi ikke det." Sagde en af de andre.

"Sig farvel til jeres lille veninde som dør om 5 sekunder!" Sagde lederen og førte pistolen ned til Judy's hoved.

"JUDYYYYYYY! NEEEEEJ!!!" Råbte jeg og prøvede alt hvad jeg kunne for at komme over til hende.

1...2....3....4...

"LÆG DEN PISTOL NED DIN KVAJPANDE!" Råbte en kvinde. Vent... Det... Det var Eleanor!!! Eleanor havde et kæmpe gevær og havde sparket ladeporten ind. 

Drengene smed pistolen og holdte hænderne op.

"DET GODT SKAAAT!" Råbte Louis.

Eleanor fik drengene til at ligge ned.

"Louis ring til politiet!!!" Råbte Eleanor imens.

Louis ringede til politiet og de kom efter 5 minutter. 

Vi forklarede hurtigt politiet hvad der var sket og de 6 drenge kom ind i politibilen og skulle spærres inde for livstid. 

Drengene og Eleanor fik mig båret over til Judy.

"Hej skat..." Sagde Judy meget hæst og ingen kræfter havde.

"Hej..." Sagde jeg. 

"Jeg skulle have passet bedre på dig... Jeg er så ked af det..."

"Det ik din skyld... Alt er okay nu, vi kommer på hospitalet og kan være sammen men kommer snart hjem igen." Sagde hun igen meget svagt.

Vi kunne kun snakke med svage hæse stemmer da vi havde meget blodtab, eller mest mig Judy havde en masse blå mærker og knuste knogler osv. Men blod ved hende var der også.

Politibetjenten ringede hurtigt til en ambulance. Så kom ambulancen, lagde mig og Judy

op på en båre og kørte os hen til hospitalet. De andre drenge og Eleanor sad med i ambulancen også kørte vi afsted. Da vi var der blev mig og Judy kørt ind på det samme værelse.

Lægerne satte os til koma pågrund af blodtabet og tørrede vores blod af. Mere ved jeg ikke da jeg blev sat til koma.

 

Aw, jeg tænker det var et sørgeligt men også lidt sødt kapitel. Skriv hvad i syntes :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...