Monsteret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2014
  • Opdateret: 14 jan. 2016
  • Status: Igang
Ambers forældre er døde, og hun er i tvivl om hvem hun er, da et budskab dukker op om at hun skal til "det uendelige"

11Likes
19Kommentarer
556Visninger
AA

2. Flammen

 

"Smokey the Bear heads
into the autumn woods
with a red can of gasoline
and a box of wooden matches.

 

His ranger's hat is cocked
at a disturbing angle.

His brown fur gleams
under the high sun
as his paws, the size
of catcher's mitts,
crackle into the distance.

He is sick of dispensing
warnings to the careless,
the half-wit camper,
the dumbbell hiker.

He is going to show them
how a professional does it"

Billy Collins

 

 

Amber, dine forældre vennter dig..

Monsteret kom tættere på med en kniv i hånden. 10 centimeter stål med et træ håndtag. Stålet var ved at ruste. En gammel kniv, nok 18 år gammel, sagde min underbevisthed. 

Du skal dø, for deres synder.

Jeg kiggede ned efter mit trofaste våben, som jeg altid havde fast på hoften men det var væk. Jeg følte mig fortabt, og nøgen uden min kniv. Jeg kiggede op. Den hvide skikkelse var som et spøgelse. Det havde forvandlet sig til min døde mor, jeg havde aldrig set min mor, men jeg vidste bare at det var hende, hendes ansigt var utydeligt, men det var hende. Hun smilede til mig. Hun rakte en kniv frem mod mig. Jeg kiggede ned på hendes hånd. Hun holdte stramt om kniven, imens den borede sig ind mig. Af en eller anden grund gik den igennem mig, selvom den ikke var lang nok, så havde jeg en mærkelig fornemmelse af, at den var gået igennem min krop. Jeg kiggede forskrækket op på hende. Hun smilede uskyldigt og trak kniven tilbage. Jeg faldt til jorden med mit blod sprøjtende ud fra min brystkasse. Hendes spøgelses agtige væsen forsvandt. Smerten var overvældene. Jeg skreg i smerte. Men det var for sent.

Gennemboret. Af min mor.

 

Jeg vågnede, og gispede efter vejret, med billeder af en kniv der gennemborede mig stadig i tankerne. 

Jeg satte mig op i sengen, og kiggede mig forpustet rundt i det mørke lokale. Mit værelse. Det føltes det ikke som længere. Mit hjerte bankede hurtigt og jeg steg ud af sengen. Jeg kiggede ned af mig. Jeg gispede i chok.

Jeg havde et stramt lyserødt korset på. Snorene i ryggen var strammet så hårdt, at jeg knap kunne trække vejret, og  stoffet gnavede sig ind i min hud og jeg lukkede øjnene i smerte. Jeg prøvede at få fat på en af snorene i ryggen men jeg kunne ikke nå. Det gjorde ondt i kroppen, ryggen og nu i armene. Jeg gav op og trak maven ind. Jeg kunne mærke luften suse op under korsettet, og det svirede hvor korsettet havde gnavet i min hud. Jeg stak maven ud igen, og smerten vendte hårdt tilbage.

Jeg gik hen til det eneste lys, jeg havde tændt om natten. Det var ved at gå ud. Flammen var lille og svag men stadig havde den en af de smukkeste farver. Jeg greb fat om lysestagen, og lyste frem foran mig selvom mit syn var knivskarpt. Jeg lo for mig selv, men tænkte på korsettet og fokuserede. Jeg gik hen mod min kommode, der var lavet af sort træ med små hvide mønstre der snirklede ned af benene på kommoden som et mesterværk.  Jeg åbnede skuffen, og en masse støv steg op. Jeg viftede det væk, og hostede da noget røg ind i min mund. Jeg greb fat om den støvede kniv der lå i skuffen. Den skinnede i lysets skær, og der var indskrevet et navn med små bogstaver.. Rosalinda. Jeg sukkede, og trak den hen imod mig selv med spidsen vendt mod mig selv. Jeg trak den ind under korsettet og tvang den opad. Jeg hørte stoffet blive flænset, og jeg slap kniven. Det klingede da den ramte jorden. Jeg tog fat i de nu to dele af mit korset, og trak restenerne fra hinanden. Jeg tog det af, og smed det på gulvet. Jeg havde røde mærker hvor korsettet havde gnavet i min krop. Jeg tog korsettet op igen, og tog mit lys hen imod det. Jeg så flammen gribe fat i det. Korsettet begyndte at brænde, og jeg lagde det på det kolde flisegulv. Jeg satte mig på hug og lod min hånd være hævet over ilden. Jeg kneb øjnene hårdt sammen, og jeg kunne mærke kulden stige i min hånd. Min hånd føltes kold. Jeg forestillede mig en stor blå stråle komme ud af min hånd, og jeg hørte lyden af ilden der blev kvalt. Jeg trak hånden til mig, og min hånd blev varm igen. Den rystede og jeg trak vejret dybt for at få kontrol. Jeg åbnede øjnene. Hvert tegn på ild eller et korset var væk. Jeg sukkede, tog lysestagen, satte den tilbage på mit natbord, og lagde mig tilbage i sengen. Jeg glemte alt om korsettet.. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...