Monsteret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2014
  • Opdateret: 14 jan. 2016
  • Status: Igang
Ambers forældre er døde, og hun er i tvivl om hvem hun er, da et budskab dukker op om at hun skal til "det uendelige"

11Likes
19Kommentarer
553Visninger
AA

6. Det Uendelige..

As i gather you in my arms

i will always hold you tight

You will never fear of harms

i will be with you day and night

-To infinity and beyond

By Bonnie Brown

 

 

"Han er virkelig en nar, ham William" Zeelee krammede mig stadig.. Jeg trak mig væk. "Han troede du var min kæreste" Zeelee smilte frækt. "Tja.. Vi er jo et godt par?" Han grinede. Jeg slog til hans skulder. "Zeelee du er jo nærmest min bror!" Hans smil blev endnu bredere. "Ja, sis!" Han puffede til min skulder. Jeg smilede. "Nårh.. Men nu hvor det er overstået, hvad laver du så her. Egentlig?" Hans mundvig gik nedad i en grimasse. "Vil du gerne have brormand tager hjem til sine tusinde vis af skrigende piger?" Han smilede igen. "Nej!" Jeg grinede kort, og greb fat om hans fugtige jakke. Han greb fat om min skulder. " Jeg er her med dårlige nyheder" Han blev så alvorlig. Hans øjne skiftede farve til grøn, de lignede katteøjne. Hans hår fik et glimt af rød. Hans stemme blev helt mørk nærmest som en robot. Uden følelse.. Jeg blev lidt skræmt af forandringen. Han kiggede frem for sig. Helt væk i en anden verden. Så begyndte robotstemmen.

"Amber!Du skal imorgen drage til det uendelige, hvor du vil få en opgave, du skal opfylde. Hvis du ikke tager afsted, vil tonsvis af dæmoner jagte dig til evig tid. Drag mod floden tættest på dig, gå hen til vandet, og dyk ned. På bunden af floden vil en sort port åbne sig for dig, svøm igennem den, og du vil ende i det uendelige. God rejse."

 

Zeelee blev normal igen, og kiggede forskrækket på mig. "fik du alt med? For jeg forandre mig altså ikke igen, det var så uhyggeligt!" Jeg nikkede bare. Jeg var fuldstændig i chok. Jeg satte mig ned på en stol, og kiggede bare ud i luften. Imorgen ville jeg fylde 18...  Jeg ville enten blive jagtet af dæmoner til døden, eller også skulle jeg til Det uendelige. Zeelee? Hvad med ham?! Jeg begyndte at ryste. Voldsomt. Zeelee greb fat om mine skuldre, og begyndte at trøste mig.Det hjalp ikke. Ikke denne gang. Han trykkede mig ind til sig. "Så så.. Det skal nok gå" Jeg lagde hovedet på hans skulder. Jeg stoppede næsten med at ryste. Det var en trussel, enten skulle jeg dø, eller tage afsted nu. Jeg sukkede, og trak mig væk fra Zeelee. Jeg rejste mig. Jeg måtte tænke. Jeg måtte gøre det rigtige. Han kiggede op. "Jeg må... Jeg skal.. Zeelee" Han smilede, og rejste sig op. "Jeg ved det, du skal afsted. Held og lykke Sis" Han gav mig et kram. Han trak sig væk, smilede og gik ud af døren. Den lukkede sig bagefter ham.  Jeg rakte hånden ud efter ham, men han var væk. Hvornår ville jeg se ham igen? Var det her den sidste gang jeg så ham?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...