Monsteret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2014
  • Opdateret: 14 jan. 2016
  • Status: Igang
Ambers forældre er døde, og hun er i tvivl om hvem hun er, da et budskab dukker op om at hun skal til "det uendelige"

11Likes
19Kommentarer
560Visninger
AA

7. Afgang

Two roads diverged in a yellow wood,
And sorry I could not travel both
And be one traveler, long I stood
And looked down one as far as I could
To where it bent in the undergrowth;

-The road not taken

Robert Frost

 

 

 

 

 

Efter at Zeelee var gået, var jeg løbet op på mit uhyggelige værelse. Jeg havde kigget ind i mit skab, og havde fundet en stor æske. Der lå et kort ovenpå. Jeg havde åbnet kortet, og læst:

Sendt fra Ild byen.

Kære Skat.

Jeg ved at du får brug for denne dragt, når du fylder 18 år.

Du skal vide at far og jeg, elsker dig så meget. Vi er meget stolte af dig.

Vi er kede af at vi ikke kan være der sammen med dig. Men sådan er det. Vi må ikke.

Vi ved ikke hvad de har navngivet dig, dem der har taget sig af dig. Vi er kede af, at vi aldrig har mødt dig. Du skal bare vide, at uden set hvad, vil din far og jeg altid elske dig.

Da jeg ventede dig, tænkte jeg på at kalde dig Jolene. Men det nåede jeg ikke. De tog dig fra mig, så snart du var født. Vi er rigtige kede af alt.

Vi håber at denne dragt kan hjælpe dig.

Kærlig hilsen far og mor.

 

Jeg havde sukket, åbnet kassen, og trukket en sort dragt op. Jeg ville aldrig komme til at se mine forældre.

5 min senere..

Jeg stod nu i den sorte læderdragt. Læderet var vandtæt og der var malet en masse små mønstre ind i stoffet. Det var en smuk dragt. 

Den passede perfekt. Jeg kiggede ned i alle mine skuffer, og smed alle de våben jeg havde, ned på gulvet. Da jeg havde gennemsøgt alle skuffer og skabe i huset, tog jeg alle våbnene, og satte dem fast i de tusindevis af lommer der var i dragten.

 

Min yndlings kniv sad på hoften. Kniven havde et blødt, og solidt håndtag. Kniven var spids og kunne næsten gå igennem alt. Metallet glimtede. Kniven var omkring 40 centimeter langt, når jeg kastede det, ramte det næsten altid plet. Lige i hjertet.Det var derfor det var mit yndlings. Jeg havde de mindre knive i lommerne i buksebenene. Jeg havde en meget lang kniv, som jeg havde proppet ned i min højre støvle. Jeg havde bundet kniven ind i noget stof så det ikke ville genere mit ben. Mine to sværd var sat fat i tasken på ryggen. Jeg havde mine yndlings støvler på, jeg havde gået dem til, så jeg ikke fik vabler efter en lang tur. Jeg havde sat mit hår op i en stram hestehale. Jeg tog mine handsker på, og gik ud af døren. Jeg låste døren, og gik mod øst, jeg kiggede ikke tilbage. Jeg trak min ipod op af lommen. Jeg satte høretelefonerne i ørene, og tændte for min playliste. Musikken begyndte at spille, og teksten fløj ind i mit hovede. Jeg sukkede, og gik videre. Jeg elskede musik, jeg ville blive nød til at smide ipoden ud snart, fordi jeg skulle ned i vand, og der ville den gå i stykker. I det uendelige, tvivlede jeg på at der måtte være rart eller sikkert nok til at høre musik. Jeg nød musikken. Jeg gik, og gik i lang tid, det var blevet mørkt nu.

Til sidst kom jeg hen til stedet. Jeg kiggede ned fra en stor bakke, lidt længere fremme var der en smuk flod. Vandet glimtede i mørket, det var så smukt. Tilsidst kom jeg hen til den store flod. Der var en meget stærk strøm. Jeg tog min høretelefoner ud af ørene. Jeg sukkede, og knækkede den over i to, det krævede ikke så meget kraft før den knækkede. Jeg havde et stykke i hver hånd. Jeg lukkede øjnene. Mine hænder begyndte at ryste, og blev varme. Jeg kunne høre lyden af noget der ætsede, og et lille puf! Jeg åbnede mine øjne, der var ingenting tilbage i mine hænder. Mine hænder kølede ned, og holdte op med at ryste. Jeg satte mig ned på den kolde jord, og trak benene op. Jeg lagde min hage på mine knæ, og ventede lidt. Tilsidst rejste jeg mig op. Solen var gået ned. Jeg følte mig udmattet,træt og sulten. Jeg talte. Det var omkring 16 timer siden jeg havde fået mad. Jeg greb fat om min medaljon, jeg havde om halsen. 

Jeg åbnede det lille hjerte, og læste teksten, jeg kendte den udenad men alligevel, ville jeg lige læse det igen.

 

Hav,vand og storm vil hjælpe dig til den rette vej.

 

I det øjeblik jeg havde læst teksten, og lukket medaljon, smed jeg den ned i floden. Jeg kiggede efter den. Den flød oppe på vandet. Jeg løftede hånden, og pegede hen mod den, jeg lukkede øjnene. Min hånd rystede, den blev brandvarm. Det begyndte at blæse. Jeg åbnede øjene. En flamme sprang ud af min finger, og styrtede ned i vandet, flammen forsatte hen af floden og hen til medaljon. Den fik fat i medaljonen, og løftede den op i stormen. Flammen gav slip på medaljonen, sank ned i vandet, og slukkede. Medaljon fløj hen til mig, og landede i min hånd. Jeg sukkede. Jeg gik helt hen til floden. Jeg trak vejret dybt, og sprang så. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...