Eletura - En quest på den anden side

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2014
  • Opdateret: 12 mar. 2014
  • Status: Igang
Emil er en helt normal dreng der går i 2g. og som har stor amibitoner for sin fremtid som kommende inginør. Men nogen har andre planer og pludselig en dag ser Emil en kutteklædt skikkelse. I forvirring løber han efter den kutteklædte, men det skulle han aldrig ha gjort. En bil påkører ham og han lægger døende på vejen idet den kutteklædte kommer hen til ham og siger "Vi har ventet dig prins Kali" Emil finder snart sig selv i en grotte i et land kaldt Eletura. Sammen med ham er der tre andre eventyre og før han ved af det, er Emil på opgave om redde landet fra det ultimative kaos, som elementguderne har kastet landet ud i, grundet ildlandets forkastelse af guderne. Men kan en kun 17 årige gymnasie elev virklige gøre det? Og er Emil den alle nu siger han er?

1Likes
0Kommentarer
171Visninger
AA

1. Den kutteklædte

Technomusikken trommede højlydt i Emils ører, mens han rytmisk rokkede med hovedet. Han slæbte sine lidt for store, hvide sneakers hen over fortorvet, mens kanten af hans blå hængebukser fulgte efter. Begge hans hænder var dybt begravet i lommerne på en alt for stor, mørk hættetrøje.

Emil var så dybt optaget af musikken at han knap nok ænsede den varme forårsol. For ham havde det været endnu en trættende dag I et klasseværelse.

Ja man skulle ikke tro det ved synet af Emil, men han var faktisk en af de kloge hoveder. Matematikken var den han er bedst til og Emil var også godt klar over at når han blev færdig med gymnasiet næste år, skulle han videre til universitet og studere til inginøre.

Men lige nu var det blot endnu en dag der skulle overstås. Travle mennesker strøg forbi, de var på vej hjem fra arbejde eller skole.

Emil stoppede op ved fodgængerfeltet og stirrede tomt frem for sig. Han lod ikke mærke til det med det samme, men som altid når der går for lang tid inden lyset skifter, bliver man utålmodig.

Han kiggede op og pludselig gik det op for ham at byens travlhed var blevet lydløs. Undrende skubbede han den ene høretelefon til side for at sikre sig det ikke blot var musikken der havde dæmpet lyden.

Men nej... Byens lyde var virkelig forsvundet. Emil kiggede sig omkring for at se om andre havde opdaget det samme, men det var ikke kun lydene, der var forsvundet. Det var tiden også.

Ingen andre i menneskemængden bevægede sig. Selv bilerne holdt stille og fuglene I luften. Med et fik Emil øje på en bevægelse på den modsatte side. En mørk kutteklædt skikkelses stirrede direkte på ham. Det var ikke til at forklarer, men skikkelsen havde en anderledes aura omkring sig og det fik Emil til at føle at nogen hældte en spand koldt vand ned ad nakken på ham.

“Hva sker der?” råbte han over til skikkelsen, men intet svar kom, i stedet forsvandt skikkelsen tilbage i menneskemængden og før han tænkte over det, massede Emil sig frem imellem de frosne folk og direkte ud på kørebanen. I det samme hans fødder satte af på asfalten for at spurte efter, satte tiden igang.

Alt for sent indså Emil hvad der var ved at ske. Lyden af hvinende dæk, skrig, en harsk lugt af brændt gummi og to forlygter som kom alt for tæt på synes han. Så blev alt kortvarigt sort.

Da han åbnede øjnene blev han mødt af en skov af sko. Højhælede stilettere, sneakers som sine egne, nypudsede herresko. Hans krop føltes mærkelig, faktisk kunne han slet ikke mærke sin krop.

“Ring efter en ambulance!”

“Han løb lige ud foran.. Hvad tænkte han dog på?”

“Er der nogen der kan førstehjælp”

Alle lydene var mærkelige. Stemmerne kørte rundt over ham, som en rasende tornado, der blot gav ham mere ondt i hovedet. Nogen af stemmerne henvendte sig til ham, men han kunne ikke svare.

Lydene forsvandt igen og folkene bevægede sig langsommere. Nærmest i slowmotion.. Pludselig var han der igen, den kutteklædte. Bagved de mange ben dukkede han op og ingen lod mærke til ham. Langsomt kom den kutteklædte over og knælede ved Emils side.

Et par gyldne, forårsgrønne øjne lyste ud fra hættens mørke og en lang elegant fletning tittede frem. Det var ikke en han. Det var en hun.

“Vi har ventet dig længe, prins Kali...”smilede hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...