Just my Bieber (JB)

18 årige Rebecca Lancaster og hendes storebror Mason mistede deres far for 4 år siden. Deres mor og storesøster Emily flyttede til Danmark for at starte et nyt liv op, men Rebecca og Mason nægtede at flytte med. Istedet blev de boende i Florida hvor de flyttede til for 7 år siden. 3 år før farens død, boede de i Canada, og var bedste venner med Justin Bieber. Justin er blevet en verdenskendt stjerne og Rebecca og Mason har ikke set deres mor og søster i 7 år. En dag besøger Justin, Rebecca og Mason i Florida og der sker pludselig ret mange ting for dem alle. Rebecca og Justin kan ikke styre deres kærlighed overfor hinanden, Rebecca og Mason møder deres mor og Emily og deres nye "familier" og nogen prøver at spolere Justins og Rebeccas forhold fuldstændigt.

65Likes
204Kommentarer
11812Visninger
AA

1. Justin

Jeg satte mig op i sengen, og kiggede på klokken på min mobil. Klokken var næsten 11! Jeg havde sovet alt for længe! Min bror Mason og jeg skulle hente vores gamle ven, Justin i lufthavnen om halvanden time! Vi havde ikke set Justin siden vi var flyttet til USA. Det var 7 år siden nu, så det blev virkelig godt at se ham igen. Justin havde altid været ret musikalsk. Han havde altid elsket at synge, og han havde lært at spille på flere forskellige instrumenter. På de 7 år hvor vi ikke havde set Justin, var han blevet en verdenskendt stjerne, og havde været på en tourné. Jeg kunne høre skridt på gangen foran mit værelse, og jeg var sikker på at Mason ville komme ind om få sekunder. Ganske rigtigt - det gjorde han. "Hvorfor er du ikke i gang endnu, Becca?" sagde Mason vredt og med en hævet stemme. "Jeg har sovet over mig. Jeg skynder mig!" svarede jeg irriteret og svingede benene udover sengekanten. "Ja, det skal du godt nok også. Vi må absolut ikke komme for sent!" nærmest råbte Mason på vej ud af døren til mit værelse. 

Jeg nikkede hurtigt selvom han ikke længere kunne se mig, og løb ud på mit badeværelse. Jeg tog et meget hurtigt bad, fandt et par lyse, slidte denimshorts og en grå mavetrøje med en lille lomme på brystet, og tog det på. Jeg lagde en naturlig, men stadig fin makeup og krøllede mit lange, mørke hår. Jeg sprøjtede lidt af min The Key parfume ud over mig og småløb så ned i vores Hall med mine sorte converse i hånden.

Mason stod allerede klar med bilnøglen i hånden. Jeg skyndte mig at tage mine converse på, og vi satte os så ud i bilen og kørte til lufthavnen.     

 

I lufthavnen var der tusindvis af paparazzier og Beliebers som ventede på at Justin ville ankomme. Jeg fik helt ondt af drengen. Tænk at leve et liv hvor man ikke kunne gå udenfor en dør, uden at man blev genkendt af alle.

Endelig stod der på skærmene, at flyet fra Canada netop var landet. 15 min efter gik døren op, og folk fra det samme fly som Justin begyndte at strømme ud. Og der – der midt i mængden af folk kom Justin. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne! Justin havde forandret sig en del, men selvfølgelig kunne jeg godt genkende min bedste ven – også selvom det var 7 år siden at jeg sidst havde set ham rigtigt. Jeg løb så hurtigt jeg kunne over mod Justin, og kastede mine arme rundt om ham. "Becca!". "Justin!". Justin gav slip på sin kuffert, og lagde også armene rundt om mig. Mason kom over til os, og Justin gav slip på mig. "Hey, længe siden man!" sagde Mason og gav Justin et håndklask og det berømte drengekram. "Det er sindssygt længe siden bro" sagde Justin på måden han altid snakkede til Mason på da vi var mindre. Det lød så sjovt når drengene kaldte hinanden for: Man, Bro osv. 

"Hold nu kæft hvor har jeg savnet jer to!" sagde Justin og smilede stort, mens han kiggede på os på skift.  "
Vi har også savnet dig helt ekstremt meget, Justin" fniste jeg. Vores øjne mødte hinanden og vi stod begge bare og kiggede hinanden dybt i øjnene i stilhed. Det endte faktisk med, at Mason rømmede sig og puffede til Justin. 
"
Nå, vi må hellere komme hjem" sagde Mason og begyndte at gå. Jeg nikkede og lagde min arm rundt om Justin. Han tog sin hætte op over hans cap, og tog så sine sorte solbriller på.


"Er der meget paparazzi derude?" spurgte Justin med en stemme der allerede var småirriteret over paparazzier, journalister og Beliebers. Justin elskede sine Beliebers, men jeg kunne godt forstå at det nogengange blev for meget. 
Jeg nikkede og gav slip på Justin igen. "Det er nok bedst at vi ikke går sådan. De skal jo ikke tro at vi er kærester eller sådan noget" sagde jeg og smilede skævt til Justin, som bare rystede på hovedet som svar. 
Vi gik mod døren og åbnede den. Der var paparazzier, journalister og Beliebers overalt. Heldigvis var der også en del vagter som stod og holdte folk tillbage. Ellers var det sandsynligvis gået helt galt. 
Mason og jeg gik pænt bag Justin ud til parkeringspladsen hvor Masons bil holdte parkeret.   
Mason kørte bilen. Det var sådan set også hans bil, men ja, jeg havde også kørekort og det havde Justin egentligt også. Mason plejede bare ikke at være glad for at lade andre køre hans bil. Det havde været vores fars, og Mason havde fået den da vores far døde. Min mor kunne jo ikke lige have den med til Danmark. 

Vi kom hjem og Justin stillede sin kuffert i vores Hall. 
"Jeg skal lige over og hente Allison" sagde Mason og forsvandt bare ud af døren før vi kunne nå at svare. Jeg lagde hurtigt armene om Justin og krammede ham længe. Justin aede mig stille op og ned af ryggen. "Jeg har virkelig savnet dig og Mason, men især dig, Becca" hviskede Justin stille ind i mit øre. Hans varme ande mod min hud gav mig gåsehud - altså på en god måde selvfølgelig. "Jeg har også savnet dig helt vildt meget. Dengang hvor vi lige var flyttet og stadig snakkede meget sammen på Skype  var det ikke så slemt, men da vi mistede kontakten lidt og din karriere begyndte, begyndte jeg virkelig at savne dig. Det første stykke tid græd jeg mig selv i søvn hver aften og kunne ikke koncentrere mig i skolen.. Det gik over, men det tog virkelig lang tid" sagde jeg og pustede ud. Det var ikke nemt at fortælle Justin, men det gik. Justin trak mig tæt ind til ham, og lagde hans ene hånd på mit hoved og den anden på min ryg. "Jeg har savnet dig mindst ligeså meget, okay? Men nu er jeg her, og jeg vil ikke forlade dig igen. Det lover jeg, Becca" hviskede Justin kærligt. Jeg nikkede og klemte mine arme lidt hårdere rundt om Justin som også strammede grebet om mig. "Jeg forlader dig ikke igen." Det fik mig til at smile da Justin sagde det. Bare han også mente det.

Justin og jeg gik ovenpå og lagde os på min seng. Først snakkede vi lidt, men efter 10-15 min. Valgte vi at vi lige ville tjekke om der var noget med Justin i tv’et. Det kunne jo være at der var taget billeder af os sammen med Justin i lufthavene tidligere - eller det var der jo, men det var ikke sikkert de blev brugt til noget endnu. Der var ikke noget, så vi fandt en film. Midt i filmen faldt jeg i søvn – op af Justin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...