En fugl i bur

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2014
  • Status: Færdig
Da Akira ved et tilfælde fornærmer landets konge, starter et nyt og vanskeligt eventyr. Hun bliver hvirvlet ind i en verden af intriger, magt og fordækte hemmeligheder. Vil det lykkes hende at slippe fri og finde kærligheden eller bliver hun fanget i et magt spind hun ikke forstår? Novellen er mit bidrag til fantasy konkurrencen

3Likes
1Kommentarer
395Visninger
AA

3. En skytsengel

Det var næsten midnat, da Akira stod i sit værelse og gjorde sig klar til aftenens optræden. Hun kunne stadig fornemme Cam’s læber mod sine, mens hun stod foran det lille rodede sminkebord. Der var god tid til hun skulle stå på scenen, så hun gik roligt hen foran spejlet for at rede sit hår. Da hun stillede sig foran spejlet, kiggede en rank ung pige med mørkt hår og strålende brune øjne ud på hende. Akira studerede sit spejlbillede i nogen tid, før hun begyndte at rede sit hår med en lille børste. Hendes tanker vandrede mod Cam, mens hun lod børsten stryge gennem håret. Hans øjne havde strålet, da deres læber skiltes, og han havde givet hende et sidste langsomt kys, før han vendte sig om. Endelig havde hun forstået den underlige følelse i maven, og hun havde ikke kunnet lade vær med at smile. Selv nu da hun stod foran spejlet, kunne hun se sit spejlbillede smile lykkeligt og drømmende.

Døren ind til vognen gik op, og Silje, Akiras veninde, skytsengel og mest betroede støtte, kom ind. Hun gik om bag Akira og begyndte stille at sætte hendes hår op i en kompliceret frisure. Akiras drømmende blik undgik ikke Siljes opmærksomhed. Hun smilede skævt til Akira i spejlet, og hun behøvede ikke at sige mere, Akira begyndte straks at blive rød i kinderne og fortalte Silje alt om sit møde med Cam.

 

Skytsengle var meget sjældne og ikke alle så med milde øjne på dem. De blev født sammen med det barn de skulle beskytte, som en lysende aura om barnet. Senere ville auraen trække sig væk fra barnet og danne en selvstændig skikkelse. Det eneste, der stadig bandt dem sammen, var et lille aftryk over deres hjerter. På den måde ville barnet og skytsenglen vokse op sammen og tilpasse sig hinanden. Alligevel blev skytsengle set som snyltere, og som så mange andre magiske skabninger, var de forfulgt.

Før i tiden havde man værdsat skytsenglene, men da man opdagede, at der var en modsætning, blev folk bange. Opdagelsen af skytsdemoner bragte skytsengle og en masse andre skabninger på flugt. Cirkuspladsen var et af de få steder, de stadig kunne være i fred.

 

Da Akira afsluttede sin fortælling smilede Silje bedrevidende og kiggede vurderende på Akiras nu opsatte hår. ”Så” sagde hun tilfreds, ”nu er du klar til at gå på scenen.”

”Hvad skulle jeg dog stille op uden dig, min engel?” sagde Akira højtidligt og grinede. ”Falde i fortvivlelsen mørke greb” svarede Silje i samme tone, ”men jeg ville aldrig forlade dig min sangfugl”. Deres blikke mødtes og de brød ud i latter. Med armene om hinanden gik de ud af vognen og hen til det telt hvor Akira skulle optræde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...