En fugl i bur

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2014
  • Status: Færdig
Da Akira ved et tilfælde fornærmer landets konge, starter et nyt og vanskeligt eventyr. Hun bliver hvirvlet ind i en verden af intriger, magt og fordækte hemmeligheder. Vil det lykkes hende at slippe fri og finde kærligheden eller bliver hun fanget i et magt spind hun ikke forstår? Novellen er mit bidrag til fantasy konkurrencen

3Likes
1Kommentarer
400Visninger
AA

6. En sidste sang

Sent på aftenen sad Akira ved et stort sminke bord og gjorde sig klar til af skulle synge til Kris’ velkomsts-bal. Hun havde fået en fantastisk smuk grønlig kjole, med store vingelignende ærmer og et smalt slæb, der samledes i en spids. Hun kiggede ind i spejlet, men så kun det kolde ydre af en ung mørkhåret pige. Det foruroligede hende at se sit eget spejlbillede, men hun fattede sig hurtigt. Dagen havde bragt for mange frygtelige og rystende nyheder.

Silje var eftersøgt og alle hun holdt af var i fare, alt sammen fordi hun var blevet født med både en skytsengel og –dæmon. Kris havde fortalt hende alt om, hvordan de var blevet skilt ad, og hun havde grædt over deres skæbne. Men nu var tårerne brugt op, og hun havde kun tankerne tilbage.

Tiden gik uden hun opdagede det, og pludselig stod hun oppe på en udsmykket søjle med 8 metal buer rundt om sig, som stod hun i et fugle bur. Den store sal buret befandt sig i var fyldt med mennesker, og hun kunne se Kris se forventningsfuldt op på sig.

Hun forsøgte at åbne munden, men ikke en lyd kom ud, og hun følte sin hals snøre sig sammen. Hun kiggede over på Kris og forstillede sig at det var Cam. Hun skubbede virkeligheden væk og forstillede sig, hun var tilbage på pladsen med Cam. Hun kunne næsten mærke ham og høre ham hviske, at han elskede hende. Så begyndte hun at synge:

 

Livet går hånd i hånd med døden

Alle vandrer vi mod lyset

Og søger efter kærligheden

 

forfærdeligt og fantastisk er

livets og lysets leg med dødens mørke

som solen og månen der jagter hinanden

 

Alt imens brænder angsten

for at blive glemt, for at blive magtesløs

for at gå alene og for at miste

 

Målet sløres af den ventende afgrund

Beslutningen om op eller ned

Og rejsens værdi glemmes i angst

 

Hun havde bredt armene ud mens hun sang, som om hun kunne lette og tage af sted. Men da sangen sluttede, og publikum stod stille og måbende, satte hun sig i bunden af sit bur. Hun så over på Kris, der stod og så roligt på hende med et begærligt blik. Hun ønskede sig af al magt tilbage i Cam’s arme, og lod tårerne løbe. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...