Dont forget where you belong (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2014
  • Opdateret: 26 maj 2014
  • Status: Færdig
Jenna Montgomery er 19 år. Hun er MEGA fan af nutidens hotteste boyband One Direction (Det vil sige hun er Directioner.) Hende og veninden Lucy skal til One Direction koncert på Take Me Home Tour og glæder sig utrolig meget. Deres største drøm nogensinde er at møde dem og ikke bare være endu en "fan" for dem. Hvad vil der ske i historien? Læs den for at finde ud af den. (Beklager for dårlig beskrivelse da det er min første movella.)

11Likes
17Kommentarer
1118Visninger
AA

5. Sommerhuuus

Lucy's synsvinkel:

Endelig var vi ankommet til sommerhuset. Vi sov med de samme som vi gjorde på hotellet. Mig, Niall, og Jenna.

Jenna snakkede mere med de andre drenge end mig. Og det gjorde mig lidt misundelig. For jeg følte jeg blev holdt udenfor. Jeg var selvfølgelig directioner ik men det gjorde mig lidt trist. 

"Ehm, venner... Må jeg lige sige noget?" Stoppede jeg de andres samtaler da vi havde sat vores tasker og kufferter. 

"Hvad er der Lucy?" Sagde Liam.

"Jeg føler mig lidt udenfor. Som at ingen vil snakke med mig." Aw! Det må du undskylde Lucy hvis du har følt det. Det har ikke været meningen så." Sagde Jenna og gav mig et kram.

De andre drenge sagde også undskyld.

 

Jenna's synsvinkel:

Det var lidt synd for Lucy at hun havde følt sig til udenfor. Men jeg var bare så optaget af at jeg hang ud med one direction drengene at jeg helt glemte Lucy. 

Lucy vækkede mig hurtigt ud af mine tanker.

"Jenna... Jeg syntes du har været en ret skidt veninde her på det sidste faktisk..." Sagde hun.

"Mig! Hvordan?" Udbrød jeg.

"Du glemte 1D billetterne, du snakker kun med drengene hvilket vil sige du holder mig udenfor, og du-" Der abrød jeg hende.

"OMG! Jeg kan slet ikke fatte dig ligenu! Ja, jeg glemte 1D billetterne men jeg skaffede dem og alt endte godt. Se dog lige på det... Vi mødte Poul, kom til meet and great, koncert, og nu hænger vi ud med dem, I ET SOMMERHUS! Alt sammen pågrund af at jeg glemte billetterne. Og hvis du har følt jeg har holdt dig udenfor så er jeg ked af over det og jeg har sagt undskyld." Sagde jeg lidt vredt.

"Du er uduelig. Du er en skodveninde! Jeg kan ikke forklare hvorfor der er bare noget over dig som giver mig den SYGESTE kvalme! Og du afbryder." Råbte Lucy og vendte kurs mod døren. Drengene lavede store øjne til hinanden og var lidt bange. Vi løb alle 5 efter Lucy. 

Jeg stoppede på fortovet. 

"Lucy! Du må undskylde! kom nu tibage." Sagde jeg.

"Du er en idiot! Du er en nar! Du er en-"

Mere nåede hun ikke at sige før der kom en bil... Jeg skreg. Jeg tror lige jeg har mistet min bedste veninde. Bilen stoppede og billisten steg hurtigt ud af bilen. Det var en mand.

"Hvad har jeg gjort! Lev nu pigebarn lev nu! Du der ring til en ambulance!" Sagde manden i gråd og bad Zayn ringe til ambulancen.

VI alle var i chok. Det var jo ikke sådan her det skulle ende...

Efter 5 minutter var ambulancen her. De løftede hende op på en båre også ind i ambulancen.

Jeg kiggede hen mod ambulancen med et sørgeligt blik.

Vi kørte allesammen hen til hospitalet. Vi sad i venteværelset lidt i vores egne tanker...

En sygeplejeske kom gående hen af gangen imod os.

"Jeres besøg er klar. Følg venligst mig." Sagde hun.

Vi fulgte efter hende op til Lucy's stue.

Vi kom stille ind, og der lå hun så. Hun lå og sov. Hun havde brækket begge sine arme og det venstre ben. I benet var der mange knuste knogler.

"Vil hun så komme sig?" Spurgte jeg med tåre i øjnene.                     

"Ja det vil hun iværtfald, men hun skal sidde i kørestol og have bandage på í 8 uger. Og hun 

vil kunne komme hjem fra hospitalet om højest 1 uge." Sagde Overlægen.

"Okay..." Svarede jeg. Niall kiggede på mig og tørrede en tåre væk fra min kind."

Så smilte jeg kort til ham.

De andre drenge tog hjem efter en time, men jeg blev. Det var aften og mig og Lucy var de eneste inde på hendes værelse. Så begyndte hun at vågne.

"Hej Lucy..." Sagde jeg.

"Hej Jenna..." Sagde Lucy.

"Hør... Jeg er virkelig ked af over det her. Jeg håber du kan tilgive mig." sagde jeg.

"Selvfølgelig kan jeg tilgive dig... Du min bedste veninde, og jeg overreagerede. Jeg er virkelig ked af alt det her." Svarede Lucy med en træt stemme.

"Det skal nok gå alt sammen, det lover jeg." Sagde jeg og beroligede Lucy.

Efter det tog jeg hjem så Lucy kunne få lidt søvn. Den var også lidt over midnat.

Der jeg kom hjem gik jeg ud på badeværelset. Jeg tog mit tøj og undertøj af og lagde det i vasketøjskurven. Så tændte jeg for vandet og trådte ind i det.

Der var ikke noget så dejligt som et varmt bad. Jeg følte altid at det dårlige blev vasket væk. Også skidt og fedt i håret hahah. Men også alle de dårlige ting der var sket. Jeg slukkede for vandet og trådte ud af badet.

Jeg tørrede mit hår og tog min bh og mine pieces underbukser. Bh,en var sort og havde blonder.

Så tog jeg noget nattøj på. Jeg tog bare min Crazy mofo trøje på også nogle sorte natshorts. Jeg gik ud til de andre som sad i stuen.

"Undskyld at jeg bare med det samme gik i bad der jeg kom hjem." Sagde jeg til dem.

"Det helt okay." Sagde Louis og smilede.

"Nå, men jeg skulle sige fra Lucy at hun er ked af hvis hun gjorde jer bange med hendes råberi og alt det der. Men hun har det fint og kan komme hjem om en uge, og vi er blevet venner igen." Sagde jeg og smilede kort."

"Okay, hun gjorde os lidt bange men... Alle kan få de der andfald, og vi elsker jer stadig meget højt." Sagde Liam.

"Gør i...? Som venner? Eller fans?" Sagde jeg forvirret.

"Venner! I er nogle fantastiske veninder." Sagde Niall.

"Wow... Det her har faktisk været en drøm i lang tid. At betyde som mere end bare fans for jer." Sagde jeg med et chokeret smil og satte mig ned i en stol.

Så smilede de andre rigtig meget.

"Uha jeg er træt... Jeg tror jeg går til køjs, Godnaaat." Sagde jeg og gik rundt til alle for at få et kram. Ligefør gik Niall på toilet så da jeg skulle til at gå ind på mit, Nialls og Lucy's værelse kom han ud af badeværelset.

"Får jeg ikke også et godnatkram?" Spurgte han og lavede et forsjov trist ansigt.

"Det må du da iværtfald." Sagde jeg og trak ham ind til et dejligt kram.

Så gik jeg ind på værelset og tog dyne på. Der var 3 dobbeltsenge inde på værelset. Luksuuuuuus. Jeg havde den i midten og Niall mod højre og Lucy mod venstre.

Jeg faldt hurtigt i søvn. Men havde mareridt. Jeg drømte at Lucy blev kørt ned igen. Men denne gang døde. Jeg skreg og græd i søvne.

Så blev jeg vækket af Niall som også var gået i seng for lidt tid siden.

"Hey, hey! Er du okay? Hvad er der galt?" Spurgte han og omfavnede mig.

"Jeg drømte at Lucy blev kørt ned igen, og døde denne gang." Sagde jeg og hulkede.

"Så så... Det sker ikke igen, Lucy har det fint og kommer snart hjem." Sagde han og beroligede mig så min hulken blev til snøften.

Niall kunne se på mig at jeg ikke kunne falde i søvn selv ligenu så jeg fik lov til at lægge over hos ham. 

Det var vildt underligt for altid når jeg var i nærheden af Niall følte jeg at han beroligede mig hvis jeg var sur, trist eller noget. Niall er jo for sygt min drømme mand men jeg ved at han ikke er forelsket. Sådan noget sker bare ikke! Ens idol bliver altså bare ikke sådan forelsket i en selv. Ikke når det er mig, uhada, nej det tror jeg så ik lige. 
Men det kunne være rart. Det var dejligt at have et tæt forhold med drengene.

Han holdte om mig og nussede min kind. Af det faldte jeg hurtigt i søvn.

 

*Sødt kapitel... Tak fordi i læser med<3*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...