One direction - little things - just a little romance?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2014
  • Opdateret: 22 apr. 2014
  • Status: Igang
Amy er en pige på 18 år. Hun er lige gået ud af sit gymnasium. Hun gik ud så tidligt, fordi hun altid har været så klog! Amy bliver mobbet, og en aften da hun skal ud og spise med hendes forældre, som hun er meget tætte med! Køre de galt.... Hun er den eneste overlevende, hun flygter. og med sine kvæstelser besvimer hun... Pludselig vågner hun op, og ser 5 velkendte ansigter. One direction! De har fundet hende - hun har ingen steder at gå hen, og one direction vælger at lade hende bo hos dem. De aftaler blandt drengene at ingen af dem må forelske sig i hende, bare for at skåne hendes hjerte mod at blive såret yderligt. Men Harry og Amy begynder at få noget sammen? Se hvad der sker....

48Likes
27Kommentarer
2044Visninger
AA

4. stop it!

Jeg vågnede stille på i den dejlige seng. Det var simpelhen så hyggeligt, at jeg ikke kunne komme op af sengen... Men jeg måtte jo have noget ud af dagen, så jeg kæmpede mig op af sengen, og hen til skabet. jeg fandt søvnigt et fedt outfit - og smuttede ud af døren, og ud på badeværelset, hvor jeg tog mig et bad. Mine sår og ar var så slemme, og de fik mig til at tænke på mine forældre. Hele mit liv havde forandret sig så drastisk. Jeg var ikke normal, og jeg ville aldrig blive normal. Lige som jeg stod inde i badet, kom jeg til at tænke på 'Mister dunsti' du tænker sikkert, wtf - hvem er det? Det er min enormt fede kat, og den har jeg bare glemt i mit hus!? Jeg begyndte at græde, og satte tempoet op! Jeg spurtede ud og lagde makeup, og tog tøj på.

 

Mit tøj =

Jeg skyndte mig at føne mit hår, selvom det var noget af det værste man kunne gøre ved sit hår, men stakkels Dunsti er bare helt alene. Det fik mig til at få tåre i øjnene. Jeg lod blidt mit hår hænge løst, og så tog jeg smykker på, og var endelig klar... Jeg løb alt hvad jeg kunne, ned af trapperne, og pludselig dukkede Nialls hoved frem fra rummet under trappen, eller mere ligesom et lille pulterum - ligesom i Harry Potter - der hvor han sover i starten? lol xD Nå men ud stak hans hoved "hvad laver du der inde Niall" sagde jeg forskrækket "Wow, du er jo køn!?" sagde han forskrækket, og helt overrasket "Jamen tak?" sagde jeg og grinede lidt "Men hvad laver du?" grinede jeg mildt. "Jeg æder... jeg må ikke spise så meget for de andre. Så jeg plejer bare at gemme mig her nede" sagde Niall stille "God Ide! Jeg kommer og joiner dig på et tidspunkt" sagde jeg og lo. Hans øjne lyste helt op "Ja!!!" sagde han ivrigt "Der kommer nogle Niall" sagde jeg hurtigt med et smil på læben "Så ses vi" sagde han, og smækkede døren i. Det fik mig til at grine. Harry kom stille ned af trapperne "Hvem taler du med?" mumlede han træt "Øhhh, mig selv" sagde jeg - og gav ham et kæmpe smil "Wow... du er..... forandret" sagde Harry med en 'o' mund "Tak, forhåbentligt på den gode måde?" grinede jeg "JA!" røg det ud fra Harrys mund, og det fik mig til at små grine. "Hvor skal du hen?" sagde Harry, da jeg stod i dør åbningen "Jeg skal hen i mit gamle hus, og hente Mister Dunsti" sagde jeg stille "Hvem fanden er det?" sagde Harry med store øjne "Min kat!" måbede jeg "Jeg køre dig" sagde Harry mildt, og løb op for at tage tøj på.

 

 

Vi sad der i bilen, og det var faktisk lidt akavet ... "Hvorfor heder den Dunsti?" sagde Harry undrende, og lagde en hånd på mit lår. Det var behageligt - men han skulle ikke gøre det, for jeg kendte ham slet ikke rigtig! "koncentrer dig hellere om vejen" sagde jeg mildt og kiggede lige ud. "Jeg har styr på det" sagde han stille, og jeg sukkede "Han hedder Dunsti fordi han altid skider, fordi han æder så meget! Jeg mener, han er grande!" sagde jeg mildt, og begyndte at grine ved synet.

 

Da vi ankom til huset, løb jeg hurtigt ud. Jeg stoppede foran huset - og tørrede en tåre væk. Jeg måtte tage mig sammen. Jeg gik stille ind i huset, jeg vidste hvor jeg skulle lede. Inde i køkkenet selvfølgelig. Som jeg nok tænkte lå Dunsti der inde, han lå faktisk på ryggen nede i vasken "Hvad laver du tykke dyr" grinede jeg med tåre i øjnene. Den fede kat vendte langsomt hoved mod mig, og miavede glad. Jeg løb hen til ham, og løftede ham op, og svang ham rundt. Hans lille hoved var bare så tykt, og det fik mig til at le. Jeg løb ud til bilen med ham, og Harry så ret forskrækket ud "Jeg tror den har ædt for meget!? hvad giver i den!?" sagde Han forskrækket "Hahha, han passer vel godt med Niall" grinede jeg, og satte mig ind i bilen...

 

Mister Dunsti =

Da vi kom hjem, smed jeg mig på sengen for at se lidt netflix, Dunsti lå på min seng, og snorkede, og sked .... 

 

#RAPRAP 

Hvad sker der for mine dyre lyde!? Nå anyways, håber i kunne lide dette lille afsnit ^^'

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...