One direction - little things - just a little romance?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2014
  • Opdateret: 22 apr. 2014
  • Status: Igang
Amy er en pige på 18 år. Hun er lige gået ud af sit gymnasium. Hun gik ud så tidligt, fordi hun altid har været så klog! Amy bliver mobbet, og en aften da hun skal ud og spise med hendes forældre, som hun er meget tætte med! Køre de galt.... Hun er den eneste overlevende, hun flygter. og med sine kvæstelser besvimer hun... Pludselig vågner hun op, og ser 5 velkendte ansigter. One direction! De har fundet hende - hun har ingen steder at gå hen, og one direction vælger at lade hende bo hos dem. De aftaler blandt drengene at ingen af dem må forelske sig i hende, bare for at skåne hendes hjerte mod at blive såret yderligt. Men Harry og Amy begynder at få noget sammen? Se hvad der sker....

48Likes
27Kommentarer
2044Visninger
AA

8. Harry?

Jeg sad foran computerskærmen, da det snart var det eneste jeg kunne finde på at lave. Jeg havde brug for at kunne ud og skate - føle vinden i mit hår - men der var bare blitz alle vegne - og så er der ligesom ikke noget ved det... Jeg skævede hen til Dunsti så lå på ryggen og spjættede lidt med de fede ben i ny og næ. Det fik mig til at trække på smile båndet. Jeg fandt et billede af Harry frem på min skærm - jegs ad faktisk bare og kiggede på ham, og følte mig så tom... Tænk jeg boede i samme hus som one direction!? Tænk jeg var kendt over hele verden, og tænk på alle dem der sad og snakkede om mig lige nu? Altså både på godt og ondt. Det er altså bare en følelse der er meget ubeskrivelig. Jeg kiggede ud af vinduet - det var dejligt vejr og solen skinnede - himlen var klar - og der var ikke en skygge at se. Jeg havde vitterlig lyst til at gå en tur med Harry, bare hånd i hånd nede på stranden - men hvis jeg gjorde det, ville alle gå amok. Men..... jeg havde altså brug for lidt sjov i mit liv! Så jeg ville gøre mig lidt fin :

 

Tøj:

Jeg gik stille ned af trapperne og tilfældigt mødtes jeg med Harry i gangen. Vores øjne mødtes og Harry var nærmet mundlam "Hva..... har du fået glo suppe?" røg det ud af mig - fuck hvor var det dumt sagt!? Det var jo totalt sidste år ..... Jeg havde lyst til at slå mig selv i skalden med en irsk træsko! "Nej..." sagde Harry akavet "Nå....." sagde jeg for at bryde den tavshed der var kommet "Nå....." sagde Harry for at joine mig "Vil du med ud på stranden og gå?" sagde jeg stille, og jeg så Harrys øjne lyse op "Ja!!!" sagde han Ivrigt - og jeg tog hans hånd og rødmede lidt. 

 

Vi gik der langs stranden - folk gloede men jeg var ligeglad, det var så fredfyldt og så fantastisk. Solen var ved at gå ned, og stranden blev kun lyst op af lyserøde og orange farver - vandets bølger der sprøjtende skabte en harmonisk musik. Det fyldte mig hjerte med glæde og idyl. Vi stoppede med vores fødder plantet i havets kølige vand. Skummet var bølgerne sprøjtede op af vores ben, og Harry skuppede mig tæt ind til sig. Jeg så op på ham, og placerede mine hænder i hans nakke. Jeg ved ikke hvad der skete men hele denne romantiske stemning rev mig med, og vores læber mødtes. Vi stod der og kyssede i 3 minutter tror jeg. jeg tog ikke tid. men jeg var lykkelig. Vent hvad skete der lige der!? Hvor var jeg dum. Jeg rev mig hurtigt ud af krammet - jeg kunne mærke tårene presse sig på "jeg ... må gå?" sagde jeg og rystede på hovedet "Hvad sker der babe?" sagde Harrys hæse stemme "Jeg kan ikke det her Harry" sagde jeg alvorligt - og gav mig så til at løbe - ikke kigge tilbage - bare løb..... Tårene gled ned af mine kinder, hvorfor var mit liv også så lort?     

 

 

Hey guys!

Undskyld kapitlet ikke blev så langt - men jeg har lidt travlt her for tiden :I

Håber i nød kapitlet ;D *Det er ikke rettet igennem for stavefejl*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...